Den her mælk skal du vælge

16x9

Der findes efterhånden en lang række alternativer til den traditionelle komælk i supermarkedet. De fleste har nok hørt om sojamælk, rismælk, havremæl

Der findes efterhånden en lang række alternativer til den traditionelle komælk i supermarkedet.

De fleste har nok hørt om sojamælk, rismælk, havremælk eller mandelmælk, men listen over erstatninger er længere end det.

Debatten om, hvorvidt mælk er godt for menneskers sundhed eller belaster den, har bølget frem og tilbage i mange år.

Modstandere af komælk mener, at mælken er skyld i alverdens sygdomme og lidelser såsom eksem, allergi, betændelsestilstande, kræft og meget andet.

Men hvad er egentlig op og ned? Derfor har tv2.dk spurgt 7 eksperter for at få deres bud på, hvilken mælk man bør vælge, og heraf svarer 6 af dem, at man bør holde sig til komælk.

Sojamælk er en modedille
Hos DTU Fødevareinstituttet lyder anbefalingen, at komælk er at foretrække, medmindre man ikke kan tåle det, fortæller kostvaneforsker Sisse Fagt fra Institut for Ernæring.

- Hos DTU mener vi, at medmindre man har en eller anden diagnose, i form af at man har mælkeallergi eller er laktoseintolerant, så kan man fuldt ud drikke komælk.

- Det vigtigste er, at mælken er fedtfattig, som minimælk eller skummetmælk, da de magre typer mælk indeholder den samme mængde protein og mineraler, som de fede typer.

- Er man laktose intolerant, så kan det være, at man skal finde en anden mælk, der er laktosefri. Sojamælk bliver tit udråbt til at være meget sundere end komælk, men vi kan ikke se, at det skulle være bedre, det er en modedille, at det skulle være sundere. Samtidig kan man udvikle allergi for soja, hvilket er uheldigt, da soja bruges i mange fødevarer, siger hun til tv2.dk

Anbefaler ikke rismælk
Seniorrådgiver i fødevarer hos Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen mener også, at der ikke er grund til at fraråde folk at drikke komælk, hvis de godt kan tåle det.

- Jeg vil anbefale, at langt de fleste drikker mælk blandt andet på grund af indholdet af kalcium. Sojamælk indeholder nogle naturlige hormoner, som kan påvirke især kvinder, så det er ikke noget, jeg vil anbefale i større mængder.

- Rismælk vil jeg ikke anbefale, at man drikker. Det er klart, at det kan være et alternativ, men det er faktisk ikke særlig sundt, og der kan være et højt indhold af arsen i, som kan være kræftfremkaldende. Især små børn vil jeg fraråde, at man giver rismælk.

Arsen er et naturligt forekommende stof i jorden, der på grund af den måde som ris bliver dyrket på, kan det optage store mængder af arsen.

Camilla Udsen finder det uproblematisk at drikke havremælk og mandelmælk.

Drik en halv liter mælk om dagen
Ifølge anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, så er en ½ liter mælk om dagen til børn over 3 år og voksne en passende mængde. Årsagen er, at der findes en lang række værdifulde næringsstoffer i mælk som kalcium, riboflavin, B12-vitamin, fosfor, jod og protein af høj kvalitet.

Til gengæld anbefaler Fødevarestyrelsen ikke andre mælketyper såsom soja-, havre- eller rismælk, da de ikke kan erstatte næringsstofferne.

Det er blandt andet disse anbefalinger, der med jævne mellemrum har fået skeptikere af komælk til at råbe vagt i gevær.

- Hver gang vi åbner debatten, får vi skudt i skoene, at vi er i lommen på alle mulige, og et af de argumenter man ofte hører er, at der er masser af lande, hvor man lever uden mælk.

- Men vi siger, at mælken er speciel, fordi den har noget, som sojamælk ikke har, der er vigtig for især børn og unge, siger kontorchef for Ernæring i Fødevarestyrelsen Else Molander.

Vil ikke anbefale komælk
En af dem der ikke umiddelbart anbefaler komælk er kostvejleder Nicole Punzi. Hun har selv oplevet, hvordan at både hende selv og hendes børn fik det bedre, da mælken blev taget ud af kosten.

- Jeg mener, at komælk er noget til kalve, så den vælger jeg fra. Jeg kan ikke selv tåle mælk, og det kan resten af min familie heller ikke.

- Efter vi har droppet mælken i min familie, så er vi blevet fri for eksem, som min datter og jeg led meget af. Jeg har haft eksem siden jeg var lille, men man har aldrig kunne finde ud af hvorfor, og da jeg stoppede med at drikke mælk, så forsvandt det.

Nicole Punzi har desuden lidt meget af blærebetændelse og bihulepandebetændelse, og hendes datter havde konstant halsbetændelse og blærebetændelse.

- Fra den dag vi stoppede, har hun og jeg ikke været syge, så det er lidt tankevækkende, siger Nicole Punzi.

Alt mælk med måde
Ernæringsekspert Marie Steenberger er til gengæld af den overbevisning, at man skal indtage mælk med måde.

- Som udgangspunkt siger jeg, alt med måde også mælk. Mælk indeholder gode næringsstoffer og er en god kilde til kalk og proteiner.

- Men jeg kan godt stille spørgsmålstegn ved, om man skal drikke ½ liter om dagen, som fødevarestyrelsen anbefaler det. Noget tyder på, at alt for meget mælk kan have uheldige bivirkninger, siger hun.

Marie Steenberger fortæller, at undersøgelser har vist, at mælkeprotein kan forstærke ADHD hos børn, og nogle af de væksthormoner der findes i mælk, kan være med til at fremme nogle former for kræft såsom prostata- og brystkræft, hvis man drikker mælk i store mængder.

Så generelt bør man ifølge ernæringseksperten drikke mælk i moderate mængder, og helt holde sig fra rismælk.

- Jeg synes kun man skal drikke rismælk, hvis man synes det smager herligt. Det indeholder ikke særlig mange gode næringsstoffer, og så har det været fremme, at det indeholder store mængder arsen.

Gode tommelfingerregler

Der er et par enkelte pejlemærker man kan gå efter, hvis man er i tvivl om, hvilken mælk man skal drikke.

For ifølge overlæge på Rigshospitalet for ernæringsenheden og lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Jens Rikardt Andersen, så er mælkeverden ikke så firkantet.

- Der er ikke noget godt og skidt ved de mange typer, der er fordele og ulemper. Jo sygere du er, jo sværere har du med at omsætte fedt, da det koster for meget energi.

- Men jo sygere man er, jo mere protein har man brug for. Så er man syg skal man drikke minimælk og skummetmælk, for du kan ikke trække energien ud af de fede mælketyper.

Det vil altså sige at man skal have fedtfattig proteinholdig mælk hvis man er syg, og er man rask afhænger fedtprocenten af, hvor god form man er i. Er man i dårlig form bør man vælge den fedtfattige mælk.

Som sådan ser Jens Rikardt Andersen ikke noget problem ved sojamælk, medmindre man ikke har været vegetar i mange år.

- Hvis du ikke er vant til at indtage planteprotein, så er de sværere at omsætte end mælkeproteiner. Mælk består af 20 procent valleproteiner, der er meget nemme at omsætte, og 80 procent casein protein, der er lidt sværere at omsætte, hvor sojaprotein er meget tungt.

 Rigtig mange mennesker i verden har svært ved at nedbryde mælkesukkeret, hvilket kan give diarre, og det hænger sammen med, at voksne pattedyr ikke er egnet til at nedbryde mælkesukker.

- Der er ikke meget laktose i soja og ris, så det er en fordel. Men langt den største del af befolkningen herhjemme, kan godt tåle det, fordi vi igennem generationer har drukket meget komælk, og på den måde har beholdt evnen.