Enorme affalds-øer: Sådan undgår du plastikforurening

16x9
Det er blandt andet "plastiksupper" som disse, der samler sig på havene rundt om i hele verden. Foto: www.plasticchange.org

Det bliver kaldt for vor tids asbest- og freonkatastrofe. Plastik - der hober sig op i naturen i så store mængder, at der lige nu findes en plastiksu

Det bliver kaldt for vor tids asbest- og freonkatastrofe.

Plastik - der hober sig op i naturen i så store mængder, at der lige nu findes en plastiksuppe eller en såkaldt plastik-ø i det nordlige Stillehav på størrelse med Texas, det vil sige 15 gange større end Danmark.

For at komme forureningen til livs, handler det i høj grad om, at man ændrer sine forbrugsvaner, forklarer miljøbiolog Henrik Beha Pedersen, der har været med til at grundlægge organisation Plastic Change.

- Det første, man som forbruger kan gøre, er at tænke over sin adfærd og sin omgang med plastik ved for eksempel, at man ikke smider sit affald i naturen, siger Henrik Beha Pedersen til tv2.dk

Forurener uden man ved
Selvom at en enkelt lille plastikpose eller plastikflaske kan virke uskadelig, så er det netop de små bække, der gør den store å, og derfor eksempelvis samler sig i øer på verdenshavene.

Men hvad der kan overraske endnu mere, er de produkter vi køber til daglig, som også indeholder plastik, uden at man måske er klar over det.

- Der er en del produkter, der indeholder mikroskopiske plastikpartikler. Det er for eksempel sådan noget som ”body scrub”, børnetandpasta og cremer, siger han.

For at få skrubbeeffekten i en body scrub, tilsætter industrien små stykker plastik, da det er lettilgængeligt og billigt, og for tandpastaens vedkommende handler det tit om at give tandpastaen en spændende farve, forklarer Henrik Beha Pedersen.

- Det gør ikke nogen gavn, det er fuldstændig unødvendigt i produkterne. Man kan for eksempel bruge abrikosskaller i stedet for plastik i body scrub, og undlade farven i tandpastaen.

Som forbruger kan man være med til at begrænse plastikforureningen ved at se på produkternes indholdsdeklaration, hvor betegnelserne polyethylen og polypropylen indikerer, at der er plastik i produktet.

Ny EU-lov på vej
EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) har i længere tid arbejdet på at få EU til at begrænse brugen af plastikposer, der også udgør et stort miljøproblem, og noget tyder på, at en ny lov, der skal reducere mængden af poser, er på vej.

- Vi har i lang tid bedt Europa-Kommissionen om, at der skal gøres noget ved plastikposerne, og nu har det endelig lykkedes os at få noget på bordet.

- Der forbruges mindst 100 milliarder plastikposer i EU hvert år, heraf ender 8 milliarder i naturen eller havet, og er en kilde til massiv plastikforurening. Vi har derfor stillet forslag om, at forbruget skal reduceres med 80 procent, det har jeg fået støtte til i Europa-Parlamentet, og nu skal det viderebehandles i Ministerrådet.

Godkender Ministerrådet lovforslaget, vil det være en kraftig skærpelse af EU’s emballagedirektiv, og der vil blive lagt afgifter på poserne i alle EU-lande. Samtidig vil de såkaldte oxo-bionedbrydelige plastikposer forbydes, fordi de nedbrydes til mikroplastik, ligesom man finder i body scrub, tandpasta og så videre.

Desuden skal hormonforstyrrende stoffer fjernes fra alt emballage og andre produkter som tandpasta, hvilket Margrete Auken har fået opbakning til. På sigt skal alt mikroplastik desuden fjernes fra alle produkter, mener hun.

Som forbruger kan man dog også, hvad angår plastikposerne, gøre sit for at begrænse forbruget af plastikposer.

- De fleste af os har den der skuffe derhjemme, der er fyldt med poser, fra når vi handler ind. Hvis vi bruger dem flere gange i stedet for at købe nye, så vil det hjælpe.