Er en skive brød virkelig så slemt?

16x9

Gluten er blevet et fy-ord i kostdebatten, men er det sundt at holde sig fra det? De seneste år er et bestemt ord gået igen i sundhedsdebatten: Glu

Gluten er blevet et fy-ord i kostdebatten, men er det sundt at holde sig fra det?

De seneste år er et bestemt ord gået igen i sundhedsdebatten: Gluten.

Det er blevet kædet sammen med lidelser som dårlig mave, oppustethed, allergi, undervægt, overvægt og en række andre fysiske skavanker.

Gluten har i det hele taget fået mange negative ord med på vejen af kosteksperter og ernæringsguruer.

Samtidig eksploderer mængden af glutenfri produkter i forretningerne, og alt fra pasta og brød til leverpostej og færdigretter fås nu i en glutenfri variant.

Men skal du købe dem, hvis du vil være sund? Hvad gør gluten egentlig ved kroppen? Og er det virkelig så skadeligt?

Gluten er et protein, du finder i hvede, rug og byg.

Nogle mennesker kan ikke nedbryde gluten, og det betyder, at proteinet gør skade på tyndtarmen, hvilket igen betyder, at maden ikke bliver fordøjet ordentligt, og dermed at din krop ikke optager næringsstofferne fra maden, som den skal.

Lidelsen kaldes cøliaki eller glutenintolerance, og ser man på statistikken, rammer lidelsen omkring en procent af danskerne, fortæller overlæge på medicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Steffen Ulrik Friis.

- Det er en ret stor andel af befolkningen. Derfor er det også noget af det første, vi tester for, hvis folk kommer med uforklarlige mavesmerter eller har problemer med f.eks. afføringen, siger han.

Glutenfrit er ikke uden risiko

Men hvad så med alle dem, der ikke får ondt i maven, når de har spist tre stykker franskbrød til morgenmad, men måske bare bliver lidt oppustede – skal de også holde os fra gluten?

-Der er mange mennesker, som godt kan omsætte gluten, men som oplever større velvære, når de ikke spiser det.

- Det har jeg set flere gange hos folk, som selv tåler gluten, men alligevel oplever, at de får mindre luft i maven og et bedre afføringsmønster, når de holder sig fra gluten, siger Steffen Ulrik Friis.

Diætist Mette Borre, der blandt andet er ansat på Aarhus Universitet Hospital, støder også jævnligt på såkaldt glutensensitive.

- Når det kommer til glutensensitivitet, er det ikke noget, man kan måle, derfor handler det om at prøve sig frem via kosten, siger hun.

Men hvis du oplever problemer med maven, mener hun dog, at du med fordel kan lægge ud med at overveje, om du har det, der kaldes en irritabel tyktarm i stedet for straks at konkludere, at du er glutensensitiv.

- Man mener, at omkring 10 procent af danskerne lider af irritabel tyktarm, og da symptomerne minder meget om dem, man ser hos de glutensensitive, tænker mange, at det nok er gluten, den er gal med, og så begynder de at spise glutenfrit, siger hun.

I praksis betyder det, at de spiser en mere striks diæt, end det egentlig er nødvendigt.

- Hvis du vælger ikke at spise hvede, rug og byg, er der blandt andet en risiko for, at du ikke får nok fuldkorn, hvis du ikke tænker dig om.

- Du skal for eksempel huske at spise havre, hirse, fuldkornsris og så videre, da fuldkorn jo beskytter mod tarmkræft, siger hun og fortæller, at det handler om at tænke langsigtet, hvis du vælger at spise glutenfrit.

- Mange oplever, at de får det meget bedre, når de holder op med at spise gluten. Men du er nødt til også at tænke over din sundhed på længere sigt, fortæller Mette Borre.

Steffen Ulrik Friis fortæller også, at det er en udfordring for de fleste at spise glutenfrit. Simpelthen fordi der er så mange ting, du skal undgå.

Derfor råder han alle, der oplever vedvarende problemer med maven, som ikke umiddelbart kan forklares, til at kontakte deres læge og få undersøgt, om der kan være tale om glutenintolerance. 

Fakta om gluten

  • Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg.
  • Cøliaki eller glutenintolerance rammer ca. 1 procent af befolkningen. Kun 5-6000 af dem er diagnosticerede.
  • Folk med cøliaki skal undgå alle produkter, der indeholder hvede, rug eller byg – og ofte også havre. Havre indeholder i princippet ikke gluten, men de forskellige kornsorter bliver ofte blandet sammen i større eller mindre grad. Det er dog muligt at få havre, der er glutenfrit.
  • Symptomerne på cøliaki er bl.a. dårlig mave, problemer med afføring, oppustethed, let blodmangel, træthed, forstoppelse, undervægt, overvægt, ledsmerter og dårligt humør. Det er dog kun en ud af syv personer med cøliaki, der har klare symptomer.
  • Folk, der har cøliaki, men spiser gluten, får skader på deres tarm, hvilket bl.a. betyder, at de har større risiko for knogleskørhed og kræft i mave-tarm-kanalen. Denne øgede risiko forsvinder, når de holder op med at spise gluten.
  • En del personer er glutensensitive, hvilket betyder, at de oplever at have det bedst med en kost, der ikke indeholder gluten. Det er dog ikke en diagnose, og man ved ikke, hvor mange personer, det gælder.
  • Har man problemer med gluten, vil symptomerne blive lindret allerede efter et par dage på en glutenfri diæt.

 

Kilder: Sundhedsstyrelsens Cøliaki og mad uden gluten, overlæge Steffen Ulrik Friis og klinisk diætist Mette Borre

Eksperterne

  • Mette Borre er klinisk diætist med speciale i sygdomme i mave-tarm-kanalen.
    Ud over sin praksis har hun bl.a. været med til at udarbejde en pjece om cøliaki til Sundhedsstyrelsen og skrevet to diætbøger til folk med irritabel tarm.
  • Steffen Ulrik Friis er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Gentofte Hospital og ekspert i medicinske mave-, tarm- og leversygdomme.
    Han har derudover været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens pjece Cøliaki og mad uden Gluten.