Juletravlhed: To lette opskrifter på jødekager og havregrynskager

16x9

Som altid er der rigeligt at se til i julen, og det er ikke altid, man lige har en halv dag til julebag. Hermed Frihusets bud på to nemme opskrifter på lækker juleknas.

Havregrynskager

Ca. 35 stk

150 g smør
125 g grovvalsede havregryn
250 g sukker
2 sammenpiskede æg
2 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk fintrevet skal fra en økologisk appelsin
1 nip salt

Smelt smørret, og bland det med havregryn i en skål. Tilsæt sukker og æg. Bland mel, bagepulver, appelsinskal og salt i en anden skål, og rør det i havregrynsblandingen.

Brug 2 teskeer til at sætte dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være god plads mellem kagerne, da de flyder ud. Bag dem ved 180 grader i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle lidt af på pladen, før de lægges på en bagerist. Når de er helt afkølede lægges de i en kagedåse med tætsluttende låg.
 

Jødekager

Ca. 65 stk

Kagedej
375 g hvedemel
½ tsk hjortetakssalt
1 tsk fintrevet skal fra en økologisk citron
250 g koldt smør i små tern
1 stort æg
125 g farin

Pynt
2 tsk kanel
50 g rørsukker
1 sammenpisket æg

Sigt mel og bagepulver i en skål. Tilsæt citronskal. Smuldr smørret i melet med fingerspidserne. Tilsæt æg og farin og saml dejen. Læg den på et meldrysset bord, og ælt den i et par minutter til en glat kugle. Pak den i plastfilm, og læg den i køleskabet i mindst 1 time, gerne til næste dag.

Drys dejen med lidt mel, og rul den tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Fjern det øverste stykke papir, og skær kager ud med forskellige udstiksforme på 5 – 6 cm. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Bland kanel og sukker i en lille skål. Pensl hver kage med sammenpisket æg, og drys derefter kanelsukker på. Bag ved 200 grader i 9 – 10 minutter, indtil kagerne er gyldne på overfladen. Lad dem køle af på en bagerist. Opbevar dem i en kagedåse med tætsluttende låg. De kan holde sig sprøde i mindst 4 uger.
 

Glasur
Lidt vand
300 g flormelis
Forskellige frugtfarver

Bland sammen i en skål til en flyende konsistens, men ikke for fyldende, dekorer kagerne og med forskellige farver glasur.