Superkræsen voksen skammer sig: - Eneste frugt jeg spiser er banan

16x9
Her ses Lena Søndergaard Andersen til sin datters barnedåb for en måned siden. Foto: Privatfoto

22-årige Lena Søndergaard kan ikke lide nogen former for grøntsager, og den eneste frugt, hun spiser, er banan.

Kræsenhed fylder rigtig meget i danske børnefamilier, men hvor meget fylder det hos voksne? Formentlig lige så meget, men der bliver bare ikke talt om det.

Faktisk er der forbundet en masse negative følelser med at være kræsen som voksen. TV 2 har fået en lang række henvendelser fra kræsne voksne efter en række artikler om kræsenhed blandt børn.

Alle beskriver det som et problem i deres hverdag. En af dem er 22-årige Lena Søndergaard Andersen, der var kræsen som barn og i dag stadig opfatter sig selv som ekstremt kræsen.

- Jeg kan slet ikke lide nogen grøntsager, og den eneste frugt, jeg kan lide, er banan, siger hun.

Æbler larmer i munden

Når det handler om frugt, er det meget konsistensen og følelsen af at spise eksempelvis et æble, der ikke føles rar, fortæller hun.

- Banan er blødt, men når man tager en bid af et æble, så larmer det inde i munden. Jeg kan egentlig godt lide smagen af æble, men ikke at tygge på det.

Lena Søndergaard Andersen er mor til en lille pige på fem måneder og en dreng på to år, og kræsenheden fyldte meget under hendes graviditeter. Hun kan nemlig i store træk kun lide kød, kartofler og sovs.

Under graviditeterne gjorde hun et ihærdigt forsøg på at spise varieret på trods af, at hun jo ikke spiser grøntsager.

- Jeg var meget ked af min kræsenhed under mine graviditeter. Jeg blendede grøntsager og kom i maden og lavede smoothies med frugt, så jeg fik nogle af de vitaminer, jeg har brug for.

Skamfuldt

Lena Søndergaard Andersen synes, det er skamfuldt og pinligt ikke at spise det, der bliver serveret for hende.

Hun oplever, at man tit ser på kræsenhed som noget, kun børn er ramt af. Når hun giver udtryk for sin kræsenhed, rynker folk ofte på næsen af det.

- Det er et område, folk ikke rigtig forstår sig på. Folk presser på for, at man skal smage på ting og griner af ens kræsenhed. Det gør bare, at man bliver endnu mere flov, siger hun og beskriver sin kræsenhed som et slags handicap.

16x9
På en almindelig dag spiser Lena Søndergaard Andersen typisk rugbrød med kødpålæg og traditionel dansk mad til aftensmad - eksempelvis kød, kartofler og sovs. Foto: Privatfoto

Første middag med svigerforældrene

Da TV 2 fanger Lena Søndergaard Andersen over telefonen, er hun på udflugt med sin mødregruppe, og det er ikke uden udfordringer.

- En af de andre mødre har medbragt sandwich til os alle, og så skal jeg sidde og pille salat ud, fordi jeg ikke kan lide det. Det er så pinligt, at man ikke bare kan spise det.

Lena Søndergaard Andersen oplever ret tit at blive flov over sin kræsenhed. En af de situationer, hvor hun var mest pinlig over sin kræsenhed, var, da hun skulle spise hos sine svigerforældre første gang.

- De havde lavet en god middag, men jeg kunne ikke lide maden, så jeg måtte sidde og tvinge mig selv til at spise det, og til sidst måtte jeg fortælle, at jeg ikke kunne spise mere, fordi jeg er kræsen.

Gemmer sine brækfornemmelser

Lena Søndergaard Andersen forklarer, at hun plejer diskret at pille det fra, som hun ikke kan lide, og i nogle tilfælde spiser hun også maden, selv om hun ikke kan lide det.

- Det er rigtig ubehageligt at skulle tvinge sig selv til at spise noget. Så sidder jeg og prøver at skjule, at jeg ikke kan lide det og gemmer brækfornemmelsen, siger Lena Søndergaard Madsen og tilføjer, at hun typisk kun tvinger sig selv til at spise noget, hun ikke kan lide, når hun er sammen med nye mennesker, som ikke kender til hendes kræsenhed.

Var også kræsen som barn

Lena Søndergaard Andersen var også kræsen som barn, men har altid fået at vide, at hun ville vokse fra det. Det har hun bare ikke gjort.

Hun mindes kampe med sin mor ved spisebordet. Moren var selv kræsen som barn, men voksede fra det, og det troede familien også, at Lena Søndergaard Andersen ville.

- Min mor har altid villet have, at jeg skulle smage på tingene, men hun har ikke tvunget mig og sagt, at jeg ikke måtte rejse mig, før jeg havde spist op.

I familien er de vant til, at Lena Søndergaard Andersen er kræsen, men alligevel oplever hun, at det meget ofte bliver nævnt. Og det er noget, der påvirker hende meget.

Vokser i munden

Men har Lena Søndergaard Andersen overhovedet gjort noget for at komme sin kræsenhed til livs? Det mener hun selv, at hun har. Eksempelvis prøver hun gentagne gange at smage på fødevarer, som hun ikke kan lide.

Og hvis hun er ude at spise hos folk, så smager hun også altid på det, der bliver serveret.

De fleste danskere kan lide jordbær, men ikke Lena Søndergaard Andersen. Hun kan godt lide duften og egentlig også smagen, men følelsen af at spise dem kan hun ikke lide.

- Jeg kan ikke lide at tygge på det og bide i det. Det vokser i munden og er ikke en rar oplevelse, siger hun og fortsætter:

- Jeg har prøvet at tvinge mig selv til at spise det mange gange. Hver sommer prøver jeg, men det er den samme ubehagelige oplevelse.

TV 2 har i samarbejde med Smag for Livet udarbejdet 10 gode råd til, hvordan man som forælder kan hjælpe sit barn ud af kræsenhed. Du kan se rådene herunder.

10 måder du kan hjælpe dit barn ud af kræsenhed

Lad være med at presse

Børn er af sig selv nysgerrige på mad - men de skal lige have lov at se nye madvarer an. Foto: Kristian Djurhuus / Scanpix Denmark
"Spis grøntsagerne først" eller "Du skal spise op" er regler, som mange forældre opstiller for deres børn.
Det er en dårlig strategi. Børn, der bliver præsenteret for forskellig mad, får lov at sige fra, hvis de ikke kan lide det og ikke bliver påtvunget de sunde grøntsager, er meget mere modige omkring madvarerne.

Drop belønningen

Børn vil bare få mere lyst til slik, hvis det præsenteres som en belønning Foto: Brian Bergmann / Scanpix Danmark
Det er aldrig en god idé at give præmier for at få dit barn til at spise.
"Hvis du spiser dine tomater, så får du slik bagefter" er en klassiker, men det har den uhensigtsmæssige effekt, at barnet i endnu højere grad forbinder grøntsagen med noget dårligt, som skal overstås og slikket bagefter med noget eftertragtet.
 

Hav en god aftensmadsskik

Hyggeligt samvær ved middagsbordet giver barnet bedre madvaner. Foto: NILS MEILVANG / Scanpix Danmark
Dit barns lyst til at eksperimentere med smage kan i høj grad påvirkes af spisebordsvanerne i familien.
Barnet bør ikke få særbehandling, men spise det samme som de voksne, og det er vigtigt, at man som forældre viser, at man kan lide maden og sørger for ro og nærvær.
Allerede inden maden kan det være en god idé at lave noget hyggeligt med barnet. Så er der mindre risiko for en konflikt over middagen - en konflikt, som barnet vil forbinde med maden. 

Lad børn smage MANGE gange

Det kan godt være, lille Marie ikke kunne lide leverpostej første gang, men det betyder ikke, at hun ikke kan lære at lide det. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark
Børn kan lide det, de kender. Sådan er det bare. Så skal de lære noget nyt at kende, kan det godt tage et par forsøg.
Måske afviste barnet spidskålssalaten første gang, men hvis salaten gentagne gange kommer på bordet, så vil han eller hun langsomt prøve sig frem.
Genkendeligheden ligger både i smagen, følelsen i munden og lugten, så det handler om at blive ved med at prøve.  

Præsenter maden på en spændende måde

De klassiske agurketrommestikker virker faktisk. Det er nemlig nemmere at spise som en snack. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Børn vælger ikke kun mad efter, hvad de kan lide. Nogle gange er det også efter det, de nemt kan få fat på.
Derfor kan det gøre underværker, hvis grøntsagerne ligger klar, vasket og skåret ud i køleskabet. Hvis barnet får lyst til en snack, kan det være, de tør prøve en ny grøntsag.

Lad dem blive inspireret af andre

Børn kigger efter sidekammeraten, når de danner deres mod på ny mad. Foto: Lea Meilandt Mathiesen / Scanpix Denmark
Børn påvirker i høj grad hinanden med deres præferencer for mad. 
Spiser kusine Ida eller fætter Sebastian nærmest alt? Inviter dem og deres forældre på middag, så dit kræsne barn kan se, at andre børn altså sagtens tør tage en bid.
Som forældre kan man også vise, at det er okay, at være åben og prøve nyt - det vil dit barn også lære af.

Inddrag børnene i madlavningen

Tomater i haven eller karse i vindueskarmen er en god idé, for så kan barnet blive involveret i madlavningen. Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark
Har I en urtehave? Så er det bare at tage børnene med derud. 
Hvis de selv får del i processen og selve madlavningen, så vil de i langt højere grad have lyst til at smage nye spændende madvarer.   

Mix det kendte med det ukendte

En almindelig kødsovs kan sagtens maskere flere nye grøntsager. Foto: Shutterstock
En måde at udvikle smagssanserne er også ved at blande flere "ukendte" smage ind i en ellers velkendt ret. Lidt bønner kan blandes i salaten eller selleri sniges i kødsovsen.
Med lidt maskering kan de nye grøntsager virke mindre faretruende.
Det kan også hjælpe at lade dem blande noget, de godt kan lide - for eksempel ketchup - med noget, de ikke som udgangspunkt kan lide - for eksempel blomkål.

Gør lidt ekstra ud af indpakning og servering

De fleste børn bliver draget af sej og spændende madembalage. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark
Det visuelle udtryk betyder rigtig meget for et lille barn, som skal prøve ny mad. 
Derfor kan det gøre en enorm forskel for indtrykket, hvis frugten i madkassen for eksempel er pakket ind i noget flot papir, har et sjovt klistermærke på eller noget helt tredje.
Hvis maden i det hele taget bliver præsenteret på en ny måde, vil barnet synes, at det ser sjovt og lækkert ud.

Leg med maden

Det er meget sjovere, hvis det hele ikke handler om mad, men også lidt om at lege. Foto: Johan Gadegaard / Scanpix Denmark
Det er allerbedst, hvis barnet har gode associationer med mad. Derfor kan man som forældre med fordel inddrage leg, når der skal prøves nye smage og dufte. Kan dit barn for eksempel gætte 10 madvarer kun ud fra duften?
Smag for Livet har en del eksempler på madlege her.