Ekspert mener ketchup kan være godt: Her udpeger hun sin favorit

Ketchup er i mange år blevet skældt ud for at være fyldt med sukker. Nu gør ernæringsekspert oprør.

En elsket klassiker.

Men flere ernæringseksperter er ikke begejstret. I mange år har de råbt op for dets store sukkerindhold. Nu står en af eksperterne et slag for produktet, vi alle kender: Ketchup.

- Vi glemmer en ret overset ting, der faktisk er sundt. Det er, at ketchup gerne skulle være lavet af tomatpure, siger ernæringseksperten Michelle Kristensen i 'Go' morgen Danmark'.

Netop indholdet af tomatpuré gør, at hun ikke mener, folk skal være forskrækkede over at spise ketchup. I tomatpuré findes en kraftig antioxidant, som hedder lycopen. Det er den, som blandt andet giver tomater deres røde farve.

- Den er ret magisk. Man finder den også i papaya og vandmelon, men især i tomater er den meget kraftig.

Den er ret magisk. Man finder den også i payaya og vandmelon.

Michelle Kristensen, ernæringsekspert

Faktisk er indholdet af lycopen fire gange højere i tomatpure end i friske tomater. Indholdet af stoffet i ketchup er også højere.

Kend forskellen på din ketchup

Stoffet lycopen gør ikke alene ketchup sundere, det hjælper også kroppen, forklarer Michelle Kristensen.

- Hvis man har dårlige steder i kroppen, skal man se dem som små reparationsmænd, der går ind og reparerer dig på kroppen, hvor der er skader, siger hun og tilføjer:

- Man mener også, at det kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Det er sådan noget, der er rigtig godt at få. Især hvis man har en rimelig presset hverdag.

Men hvor stor forskel er der så på, hvilke typer ketchup man spiser?

Ifølge Michelle Kristensen skal forbrugerne være opmærksomme, når de køber ketchup. Forskellen på produkterne er nemlig forholdsvis store.

Hun har en favorit fra Urtekram på grund af dets høje indhold (70 procent) af tomatpure.

Find den mest sunde ketchup

Ernæringseksperten anbefaler også, at forbrugerne spiser ketchup med måde.

- En teskefuld ketchup svarer som regel til en teskefuld sukker, siger hun.

- Der er stadig sukker i den, men hvis man bruger det til dyppelse, går det. 

Afstemning