Berlinere med julemarmelade (12-16 stk)

16x9
Berlinere med julemarmelade (12-16 stk). Foto: TV 2
Grad
Mellem

Tilberedning

  1. Julemarmeladen: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af syltesukkeret.
  2. Kom vaniljesukker, den tomme vaniljestang, resten af syltesukkeret, jordbær, hindbær, kanelstænger, stjerneanis, kardemomme og nellike i en lille tykbundet gryde, kog det op og lad det simre i ca. 10-15 minutter, til det er tyknet. Fisk den tomme vaniljestang, kanelstænger og stjerneanis op og kassér dem.
  3. Sigt marmeladen, da den skal bruges til at fylde berlinere, og større stykker jordbær vil sætte sig fast i sprøjtetyllen.
  4. Hvis du ønsker at konservere marmeladen, kan du anvende Atamon til formålet. Følg anvisningen på flasken.
  5. Hæld marmeladen på et skoldet glas og sæt den til afkøling.
  6. Gærdej: Lun mælken let og rør gæren ud heri. Smuldr det bløde smør med hvedemel, kardemomme, sukker og salt i en skål. Tilsæt mælken og ægget og ælt dejen godt sammen. Rul dejen ud i et helt tyndt lag mel på en ren bordplade med en kagerulle til en tykkelse på ca. 1½ cm. Udstik 12 runde bunde med en diameter på ca. 6 cm.
  7. Kom en lille fyldetylle i en sprøjtepose og fyld julemarmeladen i posen. Stik tyllen ind i midten af hver berliner – jeg stikker den ind fra siden – og tryk let på posen. Du vil mærke, at berlineren i din hånd bliver tungere, som kagen fyldes med marmelade. Træk tyllen ud og klem forsigtigt på dejen, så hullet lukkes.
  8. Lad kagerne hvile under et fugtigt klæde i 10-15 minutter, mens fritureolien varmes op.
  9. Varm fritureolien op til 175 grader i en friturekoger eller tykbundet gryde. Tjek med et termometer.
  10. Steg kagerne i olien et par stykker ad gangen i ca. 3-4 minutter på hver side, til de er jævnt gyldne. Vend dem undervejs. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på en bagerist. Tril dem i sukker, mens de stadig er varme.