Brûlée-tærte med ingefær og honning

16x9
Brûlée-tærte med ingefær og honning. Foto: TV 2
Grad
Mellem

Tilberedning

  1. BRÛLÉE-TÆRTE: I en foodprocessor pulser du dine ingefær småkager til krummer, tilsæt dit smeltede smør og puls til det har en krummet masse.
  2. I en tærteform med løs bund (24 cm) presser du nu krummemassen godt ned i og op ad kanterne og sætter på køl, mens du laver fyldet.
  3. I en lille gryde blander du honning, vaniljekorn, fløde og ingefær, varmer det op til lige inden kogepunktet under omrøring, tages af varmen og sættes til side og trækker i 30 min.
  4. Forvarm ovnen til 150 grader.
  5. Pisk dine æggeblommer med majsstivelse, til massen er en lys gul.
  6. Nu varmer du din ingefær-fløde-masse op igen. Når den er varmet op, hælder du den direkte udover dine æggeblomme masse, bland det grundigt og hæld det nu tilbage i gryden og varm hele massen op under konstant omrøring, ca. 6 minutter eller indtil det er tyknet. Tag det af varmen og sigt det igennem en sigte ned i en skål.
  7. Nu hældes den varme masse udover din afkølede tærtebund og bages i ca. 30 min. Eller indtil den er sat i kanterne men stadig blævrer lidt i midten (på str med en håndflade).
  8. Tag den ud af ovnen og lad den køle til stuetemperatur og sæt den nu på køl i min. 4 timer eller natten over.
  9. Inden den serveres, drysser du toppen med sukkeret og karamellisere det med en gasbrænder, til det er gyldent og crispy.