Daimlagkage med hindbær

16x9
Grad
Mellem
Pers.
12
Tid
40 min + 40 min

Tilberedning

  1. MANDELBUNDE: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og æg sammen til en meget luftig og tyk æggesnaps.
  3. Hak mandlerne fint til de minder om størrelsen på risgryn.
  4. Bland mel, bagepulver og kartoffelmel sammen og sigt det ned i blandingen.
  5. Tilsæt de finthakkede mandler og vend det forsigtigt sammen.
  6. Fyld dejen i en springform - diameter 23 cm - hvor bunden er beklædt med bagepapir.
  7. Bag midt i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.
  8. Lad mandelbunden afkøle helt i formen, inden den skæres fri. Flæk bunden i tre lige tykke dele med en savtakket kniv.
  9. HINDBÆRSKUM: Rens de friske hindbær godt. Mos hindbær med vaniljekorn og flormelis.
  10. Pisk fløden til sprøjtefast flødeskum og vend hindbærpuréen i.
  11. TIP: Du kan med fordel bygge hele kagen op på fad i ringen fra en springform, som først fjernes lige inden kagen skal serveres.
  12. Læg en lagkagebund på et fad, smør 2 spsk hindbærmarmelade ud herpå.
  13. Kom hindbærflødeskummet på bunden. Stil nogle hele, faste hindbær ned i hindbærskummet, de smager godt men er også med til at ‘holde’ formen på kagen, da de er med til at bære noget af vægten fra resten af kagen.
  14. Læg en lagkagebund ovenpå. Stil kagen køligt mens du tilbereder daimskum.
  15. DAIMFLØDESKUM: Kom smør, sukker, sirup op i en gryde.
  16. Lad det koge op ved middelhøj varme til en tyk, gylden karamel. Tilsæt et nip havsalt.
  17. Hæld karamellen ud på et bagepapir, bred den godt ud, så den hurtigt størkner og køler af. Kom den evt i køleskab.
  18. Pisk fløden til sprøjtefast skum. Hak karamellen groft og hak chokoladen groft og vend begge dele i flødeskummet.
  19. Smør igen 2 spsk hindbærmarmelade på bunden, smør daim flødeskummet ud på kagen og læg den sidste lagkagebund på som låg. Stil kagen køligt.
  20. PYNT: Lige inden servering dekoreres med flødeskum, friske hindbær, høvlet lys chokolade og et drys flormelis.