Dampede Bao

16x9
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
40 min

Tilberedning

  1. Forbered barbecuesaucen: hak citrongræs, hvidløg og chili meget fint. Tilsæt five spice, hoisinsauce og sojasauce og rør godt rundt.
  2. Læg flæsket i barbecuesaucen, og sørg for, at saucen er godt fordelt. Dæk det til, og lad det marinere natten over.
  3. Bland vand med gær og sukker, og lad det hvile i 5 minutter. I en anden skål blandes mel, bagepulver, salt og andefedt. Tilsæt væsken til melet, og ælt det sammen. Dæk med med film, og lad det hvile i tre timer eller natten over i køleskabet.
  4. Pres dejklumpen let, til det er en stor, bred plade dej, der er ca. 1⁄2 cm tyk. Brug en udstikker på 10 cm i diameter til at udstikke flade, runde boller/bao. Lav ca. 8 stk. i alt. Pensl med sesamolie på halvdelen af baoen, og fold sammen. Læg på en stor plade, og læg film over. Lad dem hvile i 2 timer.
  5. Bring en bambussteamer eller dampegryde med vand i kog. Læg bagepapir over, og prik hul i det med en urtekniv. Læg baoerne på. Der skal være mellemrum, så de kan vokse. Lad dem dampe i ca. 30 minutter. Tjek, om de er dampet færdige. De skal være luftige og faste som almindelige boller. Tag dem ud, og lad dem køle af. Dæk dem med et rent viskestykke.
  6. Mens baoerne dampes, skylles grøntsagerne. Skær radiserne i ringe. Skær porren i lange, fine strimler, og læg dem i koldt vand i ca. 15 minutter, så de får en krøllet form. Sigt vandet fra, og lad grøntsagerne stå klar.
  7. Steg flæsket, så det er sprødt og saftigt. Smør af og til noget af saucen på kødet. Tag det fra. Tag en bao, og læg en streg chilisauce på. Læg 1 stk. flæsk på sammen med radiseskiver, lidt porre og koriander. Server to bao til hver gæst.
  8. Tip: man kan også server baoen med andre slags kød som f.eks med pulled chicken simret I sojasauce.