Desserttallerken med hasselnøddekage og karamelcreme

16x9
Grad
Let
Pers.
6
Tid
60 min

Tilberedning

  1. Hasselnøddekage: Smelt smørret, og kom de hakkede hasselnødder, sukker, farin, appelsinskal og salt (hvis du ikke bruger saltet smør) i en skål - rør rundt med en spatel.
  2. Kom æggene i blandingen lidt efter lidt – vær opmærksom på ikke at røre for voldsomt eller for hurtigt, så undgår du at ødelægge dejens elasticitet.
  3. Tilsæt mel og bagepulver til dejen.
  4. Det smeltede smør hældes gradvist i dejen – vær stadig opmærksom på at røre forsigtigt. Hæld dejen i muffinforme eller silikoneforme, og bages dem ved 145 grader i 15-20 minutter.
  5. Karamelcreme: Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 minutter.
  6. Skrab kornene ud af den halve vaniljestang, og bland dette med farinen (mas kornene sammen med en smule af farinen først på skærebrættet med den flade side af en kniv).
  7. Kog fløde, brun farin og vanilje i en gryde i (skal koge cirka 15 minutter).
  8. Tilsæt den drænede husblas, og miks cremen med en stavblender.
  9. Hæld cremen over på en plastikbøtte, og dæk cremen til med film – filmen skal røre ved cremen og være tætsluttende.
  10. Sæt cremen til afkøling i køleskabet. Det er en god idé at lave karamelcremen dagen før.
  11. Toffee: Kom dåsen med den kondenserede mælk ned i en dyb gryde, og fyld gryden op med vand, sådan at konservesdåsen er dækket.
  12. Lad dåsen simre i gryden i to timer. Det er MEGET vigtigt, at konservesdåsen er dækket af vand hele tiden, ellers kan den eksplodere.
  13. Når dåsen med kondenseret mælk er afkølet tilstrækkeligt til, at den kan håndteres, åbnes dåsen. Lad toffeen (indholdet af dåsen) køle ned, inden den kommes i en sprøjtepose, så den er klar til brug.
  14. Pærepuré med rosmarin: Pærerne renses og skrælles, kernehuset fjernes, og pærerne snittes i små stykker.
  15. Skrab kornene ud af den halve vaniljestang, og bland vaniljekornene med sukkeret (mas kornene sammen med lidt af sukkeret på skærebrættet først med den flade side af en kniv).
  16. Pærerne sættes over i en gryde sammen med sukker, vanilje, vand, hvidvin og rosmarin, og koges indtil pærerne er bløde.
  17. Tag rosmarinkvisten op, og blend pærerne med en håndblender til en puré. Hæld puréen i en plastikbøtte og lad det køle af.
  18. Marinerede pærer med rosmarin: Kog vaniljesiruppen sammen med rosmarin.
  19. Rens og skræl pærerne, skær dem i små tern, og kom dem i en skål.
  20. Hæld den varme vaniljesirup over pærerne, og lad det køle af i køleskabet.
  21. Anret til sidst tallerkenen med lidt kage, lidt karamelcreme, lidt toffee og lidt af de to forskellige slags pærer.