Frikadellelasagne

Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
60 min + 35 min

Tilberedning

  1. Til frikadellerne røres kødet sejt med salt og peber. Derefter røres melet i. Sørg for, at melet bliver rørt godt ud i kødet.
  2. Tilsæt æggene ét ad gangen. Mælken røres derefter i lidt i ad gangen, indtil farsen har den konsistens, du bedst kan lide.
  3. Til sidst vendes de finthakkede løg i farsen. Lad gerne farsen stå en halv times tid, inden du begynder at stege frikadellerne.
  4. Du laver bechamelsovsen med hakket persille ved først at varme mælken op med løg, laurbærblad og nelliker ved lav varme. Sørg for at røre rundt en gang imellem, så mælken ikke brænder på i bunden.
  5. Sluk for varmen, lige så snart mælken koger. Læg låg på, og lad ingredienserne trække i mælken i minimum en halv time. Sigt mælken.
  6. Smelt smørret i en gryde, det må ikke tage farve, så sørg for, at der ikke er alt for meget varme på blusset. Vend melet i, og bland de to ting godt sammen. Det skal lige have lov til at bage en anelse, men det må stadig ikke tage farve
  7. Tilsæt mælken lidt ad gangen, imens du pisker godt sovsen godt igennem. Lad hele tiden sovsen koge tyk, inden du tilsætter mere mælk. Når du har brugt alt mælken, smager du til med salt og peber, skruer helt ned for blusset, tilsætter muskatnød og persille og lader sovsen småsimre i cirka fem minutter.
  8. Til den franske kartoffelmos bages kartoflerne møre ved 200 grader. Pil skrællen af kartoflerne, og pres dem igennem en sigte ned i en gryde. Stil gryden på komfuret ved mellemvarme, og smelt smørret ind i massen ved omrøring.
  9. Derefter vendes æggeblommerne i kartoflerne ét ad gangen, og gryden tages af varmen. Vend til sidst flødeskummet i, og smag til med salt og peber.
  10. Saml lassagnen ved at skrælle og skære kartoflerne i skiver, der er cirka ligeså tykke som to tændstikker, der er lagt sammen. Steg kartoffelskiverne i ovnen ved 200 grader, indtil de har fået lidt farve.
  11. Læg lasagnen sammen med først et lag kartoffelskiver i bunden, sovs, frikadeller der er flækket på langs, en smule kartoffelmos og lidt mere sovs.
  12. Dernæst et lag kartoffelskiver, lidt sovs, frikadeller der er flækket på langs, en god sjat sovs og til sidst lukkes lasagnen af med resten af kartoffelmosen.
  13. Bag frikadellelasagnen ved 180 grader i cirka 30 minutter eller indtil kartoffelmosen har fået lidt farve. Imens lasagnen er i ovnen, smelter du noget smør i en gryde, hælder det over den hakkede persille i en skål og rister baconternene på en pande.
  14. Servér lasagnen med lidt smeltet persillesmør og bacontern.