Fuldkornspizzadej på Kamutmel

16x9
Foto:

Tilberedning

  1. Du skal starte dagen før du skal lave pizza og du har naturligvis lavet dit forarbejde med sur- og fordej.
  2. Bland vand og fordej sammen. Når det er blandet godt sammen tilsættes ½-delen 00-mel, al kamutmel og semola. Dette røres ud, til der ikke er flere klumper.
  3. Tilsæt salt og olie. Rør lidt. Tilsæt derpå resten af melet over to omgange (føles dejen for våd, så spæd op med 00 mel). Og ælt så på livet løs. Dejen skal aktiveres, og det handler om manpower (eller girlpower).
  4. Efter 10-15 minutter skulle dejen begynde at blive glat og smidig at røre ved. Lav et snit i dejen og tjek, om den er skinnende indvendig.
  5. Lad dejen hæve i køleskab i til dagen efter.
  6. Tag dejen ud og skær den ud til boller a 160 g. Ælt bollerne ved at folde ind mod det samme punkt i bollen, så den får en glat og spændstig overflade. Bollen skal rette sig op af sig selv, når man trykker på den. Læg dem på en bakke og lad hvile 30 min til en 1 time.
  7. Nu er du klar til at rulle dine lækre, tynde og smidige pizzaer ud.
  8. OBS. Mange kommer til at ælte dejkuglen et par gange, lige før de skal rulle ud. Det skal du IKKE gøre.