Grillet marokkansk inspirerende kylling, asparges-tabbouleh, mynte og yoghurt

Pers.
4

Tilberedning

  1. Rens kyllingen indvendigt for blod. Er der indmad, kasser da dette.
  2. Rist kanel, fennikelfrø og koriander ganske kort på en tør pande indtil de begynder at afgive en varm duft og afkøl dem. Knus herefter de ristede krydderier med hvidløg i en morter eller en kaffekværn, bland med de resterende krydderier og tilsæt olivenolie og citronsaft og rør sammen.
  3. Smør herefter kyllingen ind i marinaden, både udvendigt og indvendigt. Skær citronen i både og fyld dem ind i kyllingen.
  4. Lad herefter kyllingen marinener min. 1 time.
  5. Lad herefter kyllingen marinere min. 1 time. Sæt den herefter i kyllingeholderen og fyld 1 dl. vand i bunden - (Har man ikke en kyllingeholder, brug da et ildfast fad og sæt kyllingen på en rist).
  6. Sæt grillen på 220 grader og steg kyllingen 20 min. Skru herefter grillen ned til 150 grader og steg yderligere 30 min. Lad kyllingen hvile 10 min inden den skæres ud.
  7. Tabbouleh med grillede asparges & mynte: Kog vandet op med kanelstangen og lad det afkøle let. Kom couscous i et passende fad og hæld det varme vand over. Kom plastikfilm over fadet og lad det trække i 30 minutter.
  8. Couscoussen er færdig, når vandet er opsuget og de små korn er møre. Rengør asparges, og knæk den træede del af bunden, vend dem i olie og grill dem ganske kort på en meget varm grill og afkøl dem, de skal stadig være rå i kernen.
  9. Skær herefter både de grillede asparges og rå forårsløg i tynde skiver på skrå. Skræl agurken, skrab kernerne ud og skær den i små tern. Hak chilien fint.
  10. Vend grillede asparges, forårsløg, agurketern, knust hvidløg, chili, hakkede mandler, grønne oliven, persille og mynte op i couscoussen. Smag herefter salaten til med olivenolie, citronsaft samt salt og peber.
  11. Yoghurt dressing: Bland yoghurt, knust hvidløg, tahin og spidskommen sammen. Smag dressingen til med en smule spidskommen samt salt og peber.