Kylling med stegt halloumi og tabouleh

16x9
Kylling med stegt halloumi og tabouleh. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
2
Tid
15 min + 35 min

Tilberedning

  1. Start med at marinere kyllingen i ras el hanout, kanel, rosiner, honning, 4 spsk. olivenolie og salt og peber.
  2. Bland kyllingen godt rundt med marinaden og lad den stå på køl i 5-6 timer.
  3. Imens laves tabouleh ved at skylle mynte, persille og koriander. Hak det helt fint og kom det i en skål sammen med 4 spsk. olivenolie, og saften af 1 citron. Bland det godt rundt.
  4. Skær tomat og agurk i små tern og hak chili helt fint og vend sammen med krydderurterne.
  5. Kog cous cous som anvist på pakken og når den er færdig blandes den med 2 spsk. olivenolie, salt og peber.
  6. Bland nu den færdige cous cous i krydderurteblandingen og smag taboulehen til med salt, peber, revet hvidløg og evt. lidt mere citronsaft eller chili.
  7. Når kyllingen har trukket i marinaden varmes en pande op med 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie til middelvarme.
  8. Brun nu kyllingestykkerne på panden i 3-4 minutter på hver side indtil de er gyldne.
  9. Kom nu resten af marinaden, samt rosiner og kanelstænger over kyllingen i panden.
  10. Skær en citron i 1/8 dele og kom den op til kyllingen sammen med mandlerne som drysses på toppen.
  11. Smid nu panden i ovnen eller kom tingene i et ildfastfad og bag det ved 200 grader i ca. 12-14 minutter.
  12. Imens varmes en grillepande op til høj varme og halloumien deles på langs vendes i lidt olie.
  13. Når panden er rigtig varm grilles halloumien i ca. 2-3 minutter på hver side indtil at den har fået flotte grill striber.
  14. Servér den grillede halloumi med kylling og tabouleh ved siden.