Lasagne med rispapir

16x9
Lasagne med rispapir. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
15 min + 30 min

Tilberedning

  1. Skræl grøntsagerne, og hak hvidløget i skiver. Skær løg i tern og aubergine i små tern. Dræn spinat for vand, og hak det fint. Lad det hele stå klar.
  2. Forbered den første fyld: I en pande steges det hakkede kød. Tilsæt tomatsauce, og lad det simre til kødet er mørt. Smag til med salt og peber.
  3. Tilbered den anden fyld: I en pande sauteres løg, til det er gyldent. Tilsæt auberginetern, og steg i yderligere 10 min. under høj varme. Smag til med fiskesauce og peber.
  4. Tilbered den tredje fyld: Sautér hvidløg i en pande, og tilsæt derefter spinat. Steg det i ca 5 min. under høj varme. Smag til med salt og peber.
  5. Når alt er stegt, gøres der klar til at lave rispapir-lasagnen. Tag en tallerken, og læg to stykke rispapir på bunden. Smør et tyndt lag spinat på, og læg to streger sriracha chili over. Læg igen et stykke rispapir på, og smør et tyndt lag kødsovs på. Og læg endnu et stykke rispapir på, og smør et lag auberginefyld på. Læg to streger sriracha chili over.
  6. Gentag igen: Læg et stykke rispapir på, og smør et tyndt lag spinat på. Læg to streg sriracha chili over. Læg endnu et stykke rispapir på, og smør et tyndt lag kødsovs på. Læg igen et stykke rispapir på igen, og smør et lag auberginefyld på. Læg to streg sriracha chili over.
  7. Pynt med lidt grønt på.
  8. Lav de tre andre tallerkener magen til, og servér straks til gæsterne.
  9. TIP: Hvis rispapiret er for tyndt, så læg to eller tre stykker som lag i stedet for ét. Pas dog på, at det ikke bliver for sejt, hvis du har lagt for mange lag rispapir.