Mahalo bowl med miso-lime dressing

16x9
Mahalo bowl med miso-lime dressing. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
50 min

Tilberedning

  1. Hæld rismixen op i en sigte. Skyl rismixen under rindende vand et par minutter, indtil vandet bliver klart. Hæld rismixen op i en gryde og tilsæt salt. Tilsæt samme mængde vand som rismixen - og 2 skefulde ekstra vand.
  2. Rismixen skal koge i 30 minutter og derefter hvile med låg i 15 minutter. Efter de 15 minutter tilsætter man Sushi zu. Lad rismixen køle ned, og så er risene klar.
  3. Sukkerærterne kommes i kogende vand, som er tilsat salt. Efter 15 sekunder tages de op og lægges direkte i en skål med vand og masser af is (dette hedder at blanchere). Sigt vandet fra, og tør sukkerærterne i et rent viskestykke.
  4. Rist sesamfrøerne på en varm pande, uden olie. Skær laksen i mundrette størrelser. Snit rød spidskålen i ca. 2 mm. tykkelse. Rens edamame bønnerne. Skær radiserne i ca. 2 mm. tykkelse. Skær sukkerærterne i ca. 2 mm. tykkelse.
  5. I en skål pisker du hvid miso, hvidløg, agavesirup, sesamolie, limejuice, sojasovs og vand. Dressingen har bedst af at trække i nogen timer, men kan bruges med det samme. Kan opbevares i køleskabet op til en uge.
  6. Tag en passende skål. Læg rismixen i bunden af skålen. Læg råvarerne ovenpå rismixen (pænt ved siden af hinanden). Læg ørredrognen i midten.
  7. Shiso urterne lægges lidt tilfældigt ovenpå. Blomsten lægges ovenpå ørredrognen. Med løs hånd hældes dressingen over retten. Spisepinde er sjovt, men man må gerne bruge gaffel.