Oksesteg med søde kartofler og nye løg

16x9

Tilberedning

  1. ROSA-STEGT TYKSTEG:
  2. Forvarm ovnen til 150*C.
  3. Tykstegen pakkes i snøre. Lav en lassolykke af snoren, og sæt den fast i den ene ende af stegen. Træk den ene ende af snoren fra venstre mod højre, ca. 2 cm hen på langs af tykstegen, og hold den fast med tommelfingeren oven på stegen. Sno snoren bagom og rundt om stegen tilbage til tommelfingeren, og træk snoren igennem under tommelfingeren, så den danner et kryds, som når man pakker en gave ind. Gentag denne proces indtil hele stegen er bundet ind. Til sidst trækkes snoren rundt bagom på langs af stegen tilbage til snart punktet, hvor der bindes en knude.
  4. Smør stegen ind i olivenolie, og krydr med salt og peber. Brun den godt af på en pande.
  5. Sæt et stegetermometer i stegen, og steg den til den er 54-56*C i kerne temperatur. Køl stegen ned, eller lad den hvile i minimum 10 minutter, inden snoren skæres op og stegen trancheres.
  6. Hvis du ønsker, at stegen skal være mere gennemtilberedt, kan du gå efter disse temperatur vejledninger: Rød: 54*C, medium 58-60*c og gennemstegt 65* og over.
  7. KOGTE NYE LØG:
  8. Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Rens løgene, og skyl dem godt. Lad yderskallen side på. Læg løgene i det kogene vand, og lad gryden komme op og koge igen. Træk gryden til side, og lad løgne trække i 5-7 minutter. Pil yderskallen af, og halvér eller kvart løget på langs.
  9. BRUNET SMØR VINAIGRETTE:
  10. Smelt smør ved lav til middel varme under omrøring. Når smørret er smeltet, begynder mælkeproteinet langsomt at karamellisere. Pisk det i gryden i ny og næ for at undgå, at det brænder på. Når smørret er gyldenbrunt og dufter dejligt af ristede nødder, tages det af varmen. Herefter piskes eddike og sennepsfrø i. Lad vinaigretten køle lidt af, inden du smager den til med salt og peber.
  11. BAGTE SØDE KARTOFLER MED OST OG LIME:
  12. Forvarm ovnen til 150*C.
  13. Skyl de søde kartofler, og læg dem på en bageplade med bage papir. Bag kartoflerne hele i ovnen i ca. 1 time, indtil de er møre og bløde. Lad kartoflerne køle lidt af, og bræk så skindet op med fingrene, og bryd "kødet" op med en ske. Top med frisk ost, revet lime skal og saft, krydr med salt og peber og top med lidt oliven olie.
  14. SERVERING:
  15. Servér kartoflerne samt løgene vendt i brunet smør vinaigrette på siden af det rosa-stegte kød.