Pasta med rosenkål, pinjekerner og citron

16x9
Pasta med rosenkål, pinjekerner og citron. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
2

Tilberedning

  1. Sæt en stor gryde med rigeligt saltet vand til at koge.
  2. Herefter ristes pinjekernerne på en pande uden fedtstof ved middel varme, i ca. 6-8 minutter indtil at de er helt gyldne. Sættes herefter til side indtil servering.
  3. Skræl så løg og hvidløg og hak det fint.
  4. Smelt smørret ved middel varme på en pande med lidt høje kanter.
  5. Tilsæt løg og hvidløg og steg det gyldent i ca. 6-7 minutter.
  6. Imens skylles rosenkål, de yderste blade fjernes og de halveres på langs.
  7. Når pastavandet koger tilsættes pastaen og koges som anvist på pakken.
  8. Når løg og hvidløg har taget farve, tilsættes rosenkål med skærefladen nedad og steg det med i ca. 4-5 minutter.
  9. Når pastaen er 2 minutter fra at være kogt færdigt tages den over på panden med ca. 1,5 dl. af pastavandet.
  10. Bland det hele godt sammen ved svag varme i 3-4 minutter, og smag så retten til med salt, peber og saften og skallen fra citronen.
  11. Til sidst hakkes persille helt fint og blandes i retten.
  12. Servér pastaen med revet parmesan og de ristede pinjekerner over.