Pimped out pumpkin pie

16x9
Pimped out pumpkin pie. Foto: TV 2
Grad
Mellem

Tilberedning

  1. Crust: Knus kiksene til en fin krummeblanding i en foodprocessor eller en blender.
  2. Kom kikseblandingen, sukker og smeltet smør en skål og rør, indtil smørret er blandet godt sammen med kiksene.
  3. Hæld blandingen i en ca. 24 cm pie-pan og pres dejen ned og udad mod siderne. Sæt den i køleskabet, indtil fyldet er klar.
  4. Fyld: * Man kan købe 100% ren pumpkin-puré i dåse hos enkelte større supermarkederskæder, specialkøbmænd eller online, som kan gøre processen enklere. Hvis du ønsker at tilberede græskar selv, inden du laver din pie, så skal du bruge hokkaido-græskar eller butternut squash. Skræl og fjern frø og skær i stykker. Du skal have nok til 425 g. Bages i ovnen ved 175 C i 40-45 minutter, indtil det er blødt. Lad afkøle helt, og bland derefter med en håndmixer, indtil det er jævnt. Fortsæt med opskrift.
  5. Forvarm ovnen til 160 C.
  6. Pisk med en hånd- eller en bordmikser sukker, flødeost og mel sammen i en skål, indtil det er jævnt.
  7. Tag 3 store spiseskefulde af flødeostblandingen og stil det til side i en lille skål. Du skal bruge det senere til at lave et flot hvirvelmønster, en ”swirl”.
  8. Bland derefter pumpkin-puré og flødeostblandingen, og pisk æggene i et af gangen. Tilsæt kanel, muskatnød, ingefær og nelliker og bland godt.
  9. Hæld blandingen i den forberedte cookie crust.
  10. "Swirl" og bagning: Tilsæt 2-3 spsk. mælk til den lille skål med den resterende del af flødeoste-blandingen og rør rundt, indtil blandingen er jævn og en smule tyndere i konsistensen.
  11. Dryp den hvide blanding frem og tilbage som en slange formet hvirvel på toppen af pumpkinfyldet.
  12. Tag derefter en kniv og lav den samme hvirvlende bevægelse og skær igennem de hvide buer for at lave en flot marmorering på toppen af din pie. Husk, at det er din pie, og du kan være lige så kreativ, som du har lyst til.
  13. Bag din pie på den midterste rille i ovnen i 25-35 min, indtil siderne af fyldet er faste og den midterste del bevæger sig en smule, når du forsigtigt ryster din pie-pan.
  14. Tag din pie ud af ovnen og lad den køle af. Sæt den derefter i køleskabet for at blive kold og fast.
  15. Serveres afkølet med flødeskum, der er drysset let med krydderiblandingen.
  16. Tip: Hvis din Pumpkin Pie bager for længe, risikerer du, at den slår en revne i midten. For at forhindre dette, bør du tjekke den 20-22 min. inde i bagetiden. Giv den et lille ryst. Hvis den er for flydende inde i midten, så bag den 3-5 min. ekstra og tjek igen. Når du har en lille bevægelighed i midten, tager du din pie ud af ovnen. Den bliver fast i takt med, at den køler ned og får den smukkeste finish.