Ristede frølår med snask

16x9
Foto:
Grad
Let
Pers.
4
Tid
30 min + 40 min

Tilberedning

  1. RISTEDE FRØLÅR: Start med at forvarme ovnen til 200 grader.
  2. Skyl og tør kyllingelårene godt.
  3. Slå ægget ud i en skål, og pisk det sammen med en gaffel.
  4. Kom sesamfrøene, raspen, den revede ost, paprikaen, saltet og en smule peber i en skål for sig, og bland det godt og grundigt.
  5. Smør et ovnfast fad (ca. 15x25 cm) indvendigt med en klat smør.
  6. Vend først kyllingelårene i ægget og dernæst sesamblandingen, og læg dem derefter ned i det ovnfaste fad.
  7. Steg de ristede frølår i ca. 40 minutter ved 200 grader midt i ovnen.
  8. SNASK: Kom en lille klat smør på en stegepande, og når smørret er smeltet, så kom baconternene på. Steg dem, til de er sprøde, og læg dem dernæst på et stykke køkkenrulle til at opsuge overskydende fedtstof.
  9. Kog pastaskruerne i en gryde ifølge anvisningen på emballagen. Når vandet koger, så læg grønsagsboullionterningen ned til pastaen. Når pastaen er færdigkogt, så hæld vandet fra, og sæt den i køleskabet. Pastaen skal stå der, til den er afkølet.
  10. Pil rødløget, og hak det fint. Kom rødløget i en skål, og bland det med citronsaften og cremefraichen. Pil hvidløget, kom det i en hvidløgspresser, og pres det ud med blandingen. Smag til med salt og peber. Kom ærterne, majsene, baconen og den afkølede pasta ned i skålen, og rør det godt og grundigt sammen.
  11. De ristede frølår og snasken gør sig bedst på et par uhyre tudsegrimme tallerkener.