Syltedronningens citronmarmelade med gin

16x9
Helena Greystones "syltedronningens citronmarmelade med gin". Foto: TV 2 / Go' Morgen Danmark

Tilberedning

  1. Skyl citronerne, skær dem i to halve og pres saften ud - stil saften til side.
  2. Skrab indmaden ud med en ske, det kræver lidt snilde og lidt tålmodighed.
  3. Frigør de kerner (sten), der måtte være - læg dem i en tepose og bind en knude på posen.
  4. Skær de halve citroner i to så du har kvarte citroner. Herefter skraber du den hvide, bitre hinde ud, så vidt muligt.
  5. Skær skallerne i tynde strimler med en skarp kniv, strimlerne skal være ca. 3-4 mm brede og 2 cm lange.
  6. Kom skallerne, saften og teposen i en 2 L gryde og tilsæt vand.
  7. Sæt i blød i et døgn.
  8. Efter et døgn sættes gryden i kog. Kog i ca. 45-60 minutter med låg indtil 1/3 af væsken er fordampet og skallens konsistens er ”al dente”.
  9. Tag teposen op og kassér.
  10. Tilsæt sukker, imens frugten simrer, og bring til kogepunktet.
  11. Buldr kog i ca. 15-20 minutter, der skal være god plads i gryden, ellers koger det over.
  12. For at vurdere om marmeladen har kogt længe nok og får den rette konsistens, skal den hænge fra en træske som en "snotklat", eller rynke, når man lægger en klat på en kold tallerken, og trækker en finger igennem klatten.
  13. Hvis den ikke er klar koges videre i 1-2 minutter. Test igen og så fremdeles indtil marmeladen er klar.
  14. Så skal marmeladen fyldes på.
  15. Hæld den varme marmelade i en hældekande og tilsæt gin.
  16. Hæld nu marmeladen på to rene sylteglas og luk til med rene låg.
  17. Med det høje sukker indhold kan marmeladen holde sig op til 1 år ved stuetemperatur. Efter åbning opbevares den på køl.
  18. En rigtig citrus marmelade skal, efter engelsk standard, have en fast, geléagtig konsistens, en klar farve og stykker, som er fordelt jævnt i glasset.
  19. Desuden er det vigtigt at skallerne er "al dente" dvs. møre og ikke hårde eller slatne.