Tatar med blomkål og stenbiderrogn

16x9
Tatar med blomkål og stenbiderrogn. Foto: TV 2
Pers.
4
Tid
45 min

Tilberedning

  1. Skal du have en guide til at rense dine stenbiderrogn, kan du finde en guide i opskriften 'Rensning af stenbiderrogn'.
  2. Skær 12 pæne, ultratynde skiver blomkål på et mandolinjern og læg i koldt vand.
  3. Skær resten af blomkålet i grove stykker og damp det i usaltet vand, til det er let mørt.
  4. Hæld vand fra og kog blomkål ind med hvidvin.
  5. Når hvidvinen er reduceret til ½-delen, så tilsættes fløde, og det koger ind til ½-delen.
  6. Blend det hele og smag til med salt og peber.
  7. Lad blomkålscremen køle let af.
  8. Skær kødet i bittesmå tern. Det er lidt langsommeligt, men det giver et dejligt bid i tataren.
  9. Skær rugbrødet i små tern og rist det sprødt med lidt smør.
  10. Ved servering vendes kødet med meget fint snittet skalotteløg, salt, peber, olivenolie og en anelse citronskal (endelig ikke for meget).
  11. Lav en lille vulkan af tataren på hver tallerken og put først blomkålscreme i krateret, så æggeblommen på, herefter stenbiderrogn.
  12. Pynt med de tynde blomkålskiver vendt med et par dråber citronsaft, olivenolie og drys med masser af karse.
  13. Tip: friskrevet peberrod er heller ikke dumt på denne ret i moderate mængder.