Tempeh med pak choy og stegte ris

16x9
Grad
Let
Pers.
4
Tid
60 min

Tilberedning

  1. Tempeh: Skær tempeh i ca. 1 cm tykke skiver. De vendes i æggehvide og derefter panko. Varm olie til 160 grader og friter de panerede tempeh, til de er gyldne. De lægges på et stykke fedtsugende papir og krydres med salt.
  2. Pak choy, asparges og urter: Pak choy halveres fra top mod bund og vaskes godt. Varm en pande godt op og læg pak choy med skærefladen nedad. Steg/brænd dem godt af. Krydres med salt. Aspargesene nippes og brændes med creme brulee-brænder. Krydres med salt og skal fra citron.
  3. Ponzu vinegrette: Soja, citronsaft og riseddike blandes sammen. Chili flækkes, kernerne fjernes og skallen skæres i meget fine tern. Skalotteløg og citrongræs skæres i fine tern. Koriander vaskes, tørres og hakkes. Limeskal rives og saften presses. Det hele blandes i sojablandingen.
  4. Soja og vand varmes op. Kom agar agar pulver i sojaen og lad det småsimre i et par minutter til den tykner. Kom massen i plastbøtte og på køl. Når massen er helt kold, blendes den helt fin og kommes i en sprøjtepose. Kan laves dagen før.
  5. Stegte ris og urteblanding: Sesamfrø ristes på en tør pande. Koriander vaskes, tørres og hakkes. Løg, hvidløg, chili og ingefær skæres i fine tern og blandes i sesamolien. Risene steges på en varm pande med lidt olie på. Kom sesamolie-blandingen på og vend det godt sammen. Smag til med salt. Kom risene i en skål og drys med de ristede sesamfrø og tørret kornblomst. Riv lidt limeskal over.