Psykolog: Her er fem myter om flyskræk

16x9

Er kvinder i højere grad bange for at flyve, og går alkohol og flyskræk virkelig godt i spænd? Psykolog Mette Kroier afliver her myter om flyskræk og giver gode råd.

Står sommerferien på en flyrejse sydpå, og frygter du allerede nu, hvordan du overhovedet skal få dine ben til at gå frivilligt op ad trapperne til kabinen? Måske oplever du også, at der er ganske mange fordomme omkring flyskræk, og at du ofte bliver stukket i skoene, at det handler om, at du generelt er for stresset og for neurotisk.

Inden du tyr til at drikke en skarp, så snart du er om bord, så læs med her, hvor psykolog Mette Kroier, der også er forfatter til bogen ’ Flyskræk – og historien om psykologen som ikke turde flyve’, forklarer lidt om, hvad der ligger bag flyskræk, og hendes bud på, hvordan du kan kurere den.

MYTE 1: Det er godt at drikke alkohol, inden du skal flyve!

Alkohol får både puls og blodtryk til at stige. For folk med flyskræk kan denne påvirkning af kroppen godt virke som et angstanfald, hvilket jo så bare forstærker den grundlæggende angst for at flyve. Har du flyskræk, er du nemlig mere opmærksom, på, hvad der sker i kroppen og har derved også risiko for at mistolke alkoholens påvirkning.

Bliver du rigtig fuld, så får du samtidig et forvrænget virkelighedsbillede og kan derfor opfatte ting, du ellers finder ufarlige i ædru tilstand, som værende truende. Alkohol forstærker også dine følelser.

Er du glad, vil du føle dig endnu mere opstemt, men er du nervøs og anspændt, så vil også disse følelser blive forstærket af alkoholen. Derfor er det grundlæggende en dårlig idé at drikke alkohol inden en flyvetur

 Læs også: Kvinders 5 mest typiske følelsesfobier - har du en af dem?

MYTE 2: Folk, der lider af flyskræk, er generelt meget nervøse mennesker

Alle mennesker har nervøsiteten iboende i sig. Når der er fare på færde, har reptilhjernen (også kaldet krokodillehjernen) tre måder at reagere på: kamp, flugt eller spille død. Det er primært kamp og flugt, der aktiveres, når vi opfatter situationer som værende truende.

Alle mennesker har nervøsiteten i sig, det er bare et spørgsmål om, hvad der aktiverer nervøsiteten hos den enkelte. Derfor er folk med flyskræk ikke særlig nervøse mennesker eller sensitive for den sags skyld. Man kalder flyskræk for en kompleks fobi, fordi den har flere angstområder, nemlig højdeskræk, klaustrofobi, tab af kontrol og dødsangst.

MYTE 3: Stress forværrer din flyskræk

Det kommer an på, om kroppen fejltolker flyvning som farligt. Er du stresset og føler dig presset, så er det ikke sikkert, at de angstområder, forbundet med flyvning, bliver aktiveret. Det er meget individuelt. Der er nogle, der ikke engang registrerer, når flyet letter, mens andre bliver meget stressede bare ved tanken om flyet i luften.

Lige så individuelt er det også for folk med flyskræk. Nogle vil opleve det meget stressende at have lang tid i lufthaven inden flyafgangen, for så har de tid til rigtigt at lade katastrofetankerne vandre, mens det for andre virker beroligende at være i lufthavnsmiljøet. Men især al den sikkerhed, der er kommet i lufthavnen, kan risikere at aktivere flyskrækken.

 Læs også: Har du det skidt med din nøgne krop? Se hvordan du lærer at holde af den

MYTE 4: Det er overvejende kvinder, der lider af flyskræk

Mange tror, at det overvejende er kvinder, der lider af flyskræk. Det er helt forkert. Der er bare flest kvinder, der taler om det. Undersøgelser viser, at der faktisk er lige mange mænd og kvinder, der lider af flyskræk.

Der findes mænd, der gerne vil behandles for det, og så er der også mange, der ikke vil, selvom de er rædselsslagne for at sætte sig op i et fly. De føler, at det er under deres værdighed.

MYTE 5: Flyskræk kan ikke kureres

Selv de, der ikke har fløjet i mange år og de, der får angst bare af at kigge på en hjemmeside med fly, kan blive kureret for flyskrækken. Som det første er det væsentligt at finde ud af hvilke katastrofetanker, der er forbundet med angsten for at flyve, for at kortlægge de ting, der føles særlig svære. Det kan eksempelvis være det at spænde sikkerhedsbæltet, turbulens, at lette, lande eller bare tanken om at sidde stille i et fly.

I kuren mod flyskræk er det meget vigtigt at finde ud af, hvad der provokerer angsten. Når man så har fundet ud af det, er opgaven herefter at gå ind og omkode hjernen og dens forudindtagede forestillinger, altså katastrofetankerne. Helt praktisk foregår dette ved, at man laver et mere roligt og realistisk billede af den eller de situationer, den flyskræmte synes er ubehagelig ved flyvning.

Dernæst handler det om eksponering med små skridt. Det kan fx være at opholde sig i lufthavnen et par timer eller være i nærheden af et fly, uden at det flyver. At have flyskræk er meget udbredt. Undersøgelser viser, at 60 procent af alle, der flyver, lider af flyskræk i større eller mindre grad. 40 procent af danskerne lider decideret af flyskræk.

 Læs også: Her tager de utro på ferie

Artiklen blev oprindeligt publiceret af Aller Media.