Rejsebrev fra Emil: Vi går i land på en ø med en blodig historie

16x9
Emil gør status over sidste stop, inden optagelserne til sæson fire begynder. Foto: Hannelore Dörner/TV 2 / Hannelore Dörner/TV 2

Skrevet lige inden sæson 4 på Bandaøerne i Indonesien.

Det har været en blæsende nat med masser af regn, lyn og uregerlige bølger. Men nu har månen fundet et hul i skyerne, og lyser Bandaøerne op foran os. Det er to døgn siden, vi sejlede fra den sydligste af Raja Ampat-øerne, Misool, hvor vi oplevede det måske bedste dykning på hele vores jordomsejling. Bandaøerne er også kendte for sine dykkerspots, men det er nu ikke det, der er hovedårsagen til, at vi lægger vejen forbi. Det er mere rygtet om en fantastisk smuk øgruppe med en spændene kolonihistorie.

I takt med at vi kommer nærmere øerne, deler silhuetten, som før bare var en mørk klat, sig ud til separate små øer. Iblandt dem står en nærmest karikeret trekantet vulkan, hvis skrå sider fortsætter lige ned i havet. På søkortet kan jeg se, at den er 666 meter høj. Agter ude begynder det så småt at lysne, og det passer perfekt med, at vi kan sejle i læ bag hovedøen Banda Niera samtidig med, at solen kigger op over kimmingen.

Sæson 3: Kurs mod fjerne kyster

Mikkel Beha Erichsens sønner, Theis og Emil, er taget ud på en tre år lang jordomsejling i familiens sejlskib Havana. De begynder nu på rejsens anden halvdel i Fransk Polynesien, hvor Mikkel Beha Erichsen påmønstrer skibet.

Havana er efterhånden blevet slidt, så familien sætter kurs mod Tahiti, hvor båden skal på land og gøres klar til sidste halvdel af rejsen. Derefter fortsætter turen i Stillehavet til historiske steder. Familien går i land på øen Pitcairn, hvor mytteristerne fra Bounty søgte skjul. Undervands bliver de på et dyk klogere på 2. Verdenskrig. Og ovenvande kommer de tættere på Stillehavs-befolkningen.

Det hele finder sted på TV 2 tirsdag klokken 20 eller på TV 2 PLAY.

De andre sover stadigvæk, men sammen med Louise, som jeg har delt morgenvagten med, beslutter jeg at sætte gummibåden i vandet og tage i land for at se byen vågne. Vi lægger gummibåden ved en lille nydelig bro, og går ind på en lille sti og forbi et skur, hvor to mænd allerede er i gang med at høvle et par planker i skyggen. Det er næsten ikke til at forstå, at det er en Indonesisk ø, vi er gået i land på. Foran et fint, rødt hus går en kvinde og river jorden, imens en stor dreng står og skruer på en gammel herrecykel. Der er ikke et stykke skrald at se nogen steder, og her er så stille, at man kan høre et par fugle synge og en mullah, der kalder til bøn, i den anden ende af byen.

Øen Misool i Indonesien
Øen Misool i Indonesien Foto: Emil Midé Erichsen / Emil Midé Erichsen

Europæerne vil have den eftertragtede muskatnød

Det er svært at forstille sig lige nu, hvor vi går rundt i smukke, rolige gader, men Bandaøerne har en voldsom fortid som et af knudepunkterne i en blodig kolonitid med hollænderne i spidsen. Allerede tilbage i starten af 1500-tallet, kom Bandaøerne på verdenskortet kendt som spice islands. Det var nemlig et af de eneste steder i verden, hvor der groede muskatnød, som man på den tid mente kunne kurere alle mulige sygdomme. Både arabere, kinesere og javanesere handlede flittigt med Bandaøerne, og befolkningen levede godt af alle de varer, de fik i bytte. Men så kom først portugiserne og efterfølgende englænderne og hollænderne, der også ville have fat i den eftertragtede nød.

Hollænderne, som ender med at tage hele Indonesien som hollandsk koloni, fortrænger først englænderne, slår dernæst størstedelen af den lokale befolkning ihjel og bygger så et par forter til at beskytte øerne og give dem selv eneret til muskatnødden. Cirka 1000 af de oprindeligt cirka 10.000 indbyggere lader de leve, men kun for at udnytte deres viden omkring dyrkningen af nødden og som slaver.

Snart begynder optagelserne til fjerde sæson

Vi bevæger os videre rundt i byen, og det er tydeligt at se, at hollænderne har været her helt frem til Anden Verdenskrig. Over alt er der gamle solide huse med fine - nu lidt slidte - søjler rundt langs facaden, højt til løftet og fliser op til de store dobbeltdøre. Nogle af dem er faldet helt sammen, men i flere huse er det tydeligt at se, at en indonesisk familie er flyttet ind.

Følg med på Facebook

Knap 188.000 danskere har allerede vendt tommelfingeren opad til 'Kurs mod fjerne kyster'. Du kan gøre det samme på den officielle Facebook-side her

En ældre dame fortæller os, at i det hus, vi står og kigger på, boede der tidligere en højtstående mand fra det Hollandske handelskompagni VOC. Nu er det hende, hendes familie samt to andre familier, der er flyttet ind i det gamle mansion.

Klokken er blevet ni, og mon ikke de andre ude på båden så småt er begyndt at få øjne. På et lille marked på vej tilbage til gummibåden køber vi et par mangoer og lidt friske æg. Og med det under armen sætter vi kursen mod Havana og en frisk kop kaffe at dulme alle de nye indtryk på.

Nu har vi cirka én uge på Bandaøerne, før vi så småt begynder at bevæge os mod Flores og Komodoøerne, hvor mor, far og Alfred påmønstrer, og vi sammen med vores fotograf Hannelore begynder at optage fjerde sæson.

Et af de mange forter på øen.
Et af de mange forter på øen. Foto: Emil Midé Erichsen / Emil Midé Erichsen