Hold nu ferie i stedet for at pakke kalenderen med udlandsrejser

16x9
Charlotte Højlund mener ikke, at vi skal proppe kalenderen i vores ferieuger. Foto: Shutterstock / Shutterstock

Den gode familieferie handler ikke om så mange udlandsrejser som muligt, men mest af alt om at give sig selv lov til bare at være - og gøre ingenting.

"Skal vi noget i uge 28?"

Det er min ældste på 22 år, der spørger.

Og da jeg svarer:

"Nej, jeg har ikke planlagt noget, andet end at vi har ferie sammen," bliver han overraskende nok glad.

"Godt! For selv om det var en dejlig ferie på Bornholm sidste år, syntes jeg også, det var hårdt at tage lige fra Roskilde på ferie."

Flere af mine yngre børn har også spurgt flere gange, om vi skal andet end den ene planlagte uge i Skagen, som vi har taget hvert år de sidste 15 år? Og når jeg har svaret, at det skulle vi ikke, har de også bare reageret med et "okay".

For selv om de har nydt hver eneste ferie og også nød det sidste år, hvor de både var udenlands med deres far i foråret, på Bornholm, i Skagen og Marielyst i sommerferien, trængte de også bare til ikke hele tiden at skulle noget.

Børn må gerne kede sig

Vi har nok aldrig lavet så meget i en sommerferie, som vi gjorde sidste år. Men det var også den første "rigtige" sommerferie som skilsmissefamilie. Den første efter, at børnene og jeg var flyttet og måske derfor, kom vi pludselig til at arrangere for meget, fordi vi begge gerne ville lavet "noget" med dem samtidig med, at vi også var sammen med dem alle sammen. Og så blev det for meget.

De trængte faktisk også bare til lidt ro. Trængte til tid til at lave ingenting eller være sammen med deres venner. Og måske trængte de faktisk til at kede sig lidt.

Vi er som forældre blevet næsten bange for, at vores børn keder sig. Bange for, at hvis de gør netop det, så har vi fejlet som forældre. Men måske det faktisk forholder sig helt omvendt? At vi fejler som forældre, når vores børn aldrig keder sig? Når vi konstant finder på, arrangerer, tager os af og underholder dem? Fejler, fordi de så ikke får ordentlig ro oppe i deres hoveder? Og fejler, fordi de ikke får lov til at bruge deres fantasi og selv mærke efter, hvad de egentlig har lyst til, når det hele ikke bliver serveret for dem.

Det tror jeg på. Og det er også en af grundene til, at der ikke er arrangeret ret meget fra min side i vores sommerferie i år. Jeg har heller ikke råd til at tage dem alle sammen med på charter i højsæsonen, men jeg kunne godt have lejet et sommerhus. Men jeg var for sent ude og har haft for travlt med alt muligt andet til egentlig at tænke særlig meget over sommerferie. Og ærligt, så tror jeg, det vil vise sig at være a blessing in disguise.

Magien opstår i tomrummet

Vi trænger nemlig alle sammen til at lave ingenting. Til at geare helt ned. Lægge mobiltelefoner og tablets lidt væk. Gå offline, spille kort og guitar. Have plads til spontanitet og komme helt, helt ned i tempo. Og det tager tid. Mere tid end der er på en enkelt weekend eller påskeferie. For vi er - voksne som børn - alt for fortravlede. Alt for vant til, at der hele tiden sker noget. Og derfor er vi røvhamrende dårlige til at tackle, når der ikke sker noget.

Men faktisk er de perioder, hvor der ikke sker en skid, nærmest magiske. Hvis vi også kan finde ud af at lægge vores onlineliv lidt på hylden, får vi faktisk en chance for at finde ind til hinanden igen. Finde det nærvær, som vores fortravlede hverdagsliv og online-tilværelse normalt stjæler fra os - som familie og som par. Uanset hvor meget eller lidt vi har lyst til at indrømme det. Men det gør det.

Og i den magi, der opstår i tomrummet, sker der noget helt andet. Lige der kan vi pludselig mærke os selv igen. Mærke, hvor vores børn er, og om de er præcis så glade, som de dagligt giver udtryk for, eller om der er noget, der trykker dem. Lige der kan vi pludselig mærke vores parforhold, og om vi egentlig stadig er der, hvor vi var for fem- eller ti år siden, eller om tiden er løbet fra os, fordi vi ikke kan finde ud af at være i hinandens selskab, når tiden ikke er fyldt op med arbejde, græsslåning, småt brændbart, leverpostej og spaghetti med kødsovs.

Hold nu fri!

Derfor er sommerferien også farlig. Indtil man kunne klikke sig til at skilsmisse, var august i hvert fald en af de helt store skilsmisse-måneder, fordi sommerferien var en fuser eller en øjenåbner. Men måske det slet ikke er så skidt endda. Jeg vil til hver en tid heller leve med vidt åbne øjne end blot eksistere i en søvngængertilstand med skyklapper.

Men der er jo også den helt anden mulighed: at vi i tomrummet pludselig ser vores partner, som det samme vidunderlige menneske, som vi mødte for mange år siden, hvor livet ikke var fyldt med så meget praktik. Ser, at vi faktisk valgte rigtigt og forelsker os helt forfra igen i den samme, når der er tid til kærtegn og kærlighed, når der ikke er faste rutiner, og vi kan være lidt mere laissez-faire omkring det hele.

Men det kræver, at vi holder fri. Så gør det nu, for fanden! Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.