Her er verdens 10 bedste byer at være turist i

Charleston er kåret til verdens bedste by at besøge i 2016. Se listen over de ti bedste byer.

Victorianske huse, farverige butikker, retro spisesteder og en opsigtsvækkende historie, der har rødder tilbage til Den Amerikanske Borgerkrig. Byen bliver også kaldt 'Den hellige by' på grund af de mange kirker.

Hestevognskørsel er ikke usædvanligt i Charleston
Hestevognskørsel er ikke usædvanligt i Charleston Foto: ExploreCharleston.com

Charleston, havnebyen på South Carolinas atlanterhavskyst, er netop er blevet kåret til verdens bedste by at besøge. Rejsemagasinet Travel + Leisure står bag kåringen, som er en del af magasinets årlige World Best Awards. Undersøgelsen er baseret på læsernes meninger.

I sydstaten South Carolina var det ikke kun Charleston, der trak stemmer. Hilton Head Island blev kåret som bedste kontinentale ø i USA, og The Spectator Hotel i Charleston blev kåret som bedste hotel i det kontinentale USA. En betegnelse, der dækker over de 48 sammenhængende delstater.   

Nostalgi og venlige lokale

Ifølge redaktør på rejsemagasinet Travel + Leisure, Nathan Lump, er Charleston et meget dynamisk sted, og derfor overrasker det ham ikke, at byen har fået sin højeste placering nogensinde.

- Byen har formået at bevare alle de kvaliteter, som den er vidt og bredt kendt for. Kystnære omgivelser, historisk arkitektur og venlige lokale. Samtidig dyrkes den kreative kultur, hvilket gør byen til en af de mest bemærkelsesværdige destinationer for dem, der søger interessante restauranter, bare og butikker, siger han til CNN

Der er omkring 120.000 indbyggere i Charleston, og i modsætning til herhjemme er der i  juli og august garanti for godt vejr. Temperaturen ligger typisk mellem 25 og 30 grader i de to måneder. Klimaet er på grænsen mellem subtropisk og tempereret.

The Dock Street Theater (til venstre) var det første teater i USA. Det er bygget i 1736 og siges at være hjemsøgt.
The Dock Street Theater (til venstre) var det første teater i USA. Det er bygget i 1736 og siges at være hjemsøgt. Foto: ExploreCharleston.com

Centrum for slavehandel

Byen, der i dag har omkring 120.000 indbyggere, trækker dybe historiske rødder. Charleston blev anlagt i 1670 – og indtil 1790 var det South Carolinas hovedstad. Det var her Den Amerikanske Borgerkrig startede, da det femkantede Fort Sumter i april 1861 blev beskudt. Samtidig var byen et af centrene for slavehandlen i Nordamerika. 

Fort Sumter, det store militæranlæg ved indsejlingen til Charleston. I 1948 blev det indrettet som nationalhistorisk monument.
Fort Sumter, det store militæranlæg ved indsejlingen til Charleston. I 1948 blev det indrettet som nationalhistorisk monument. Foto: David Oppenheimer

Mindehøjtidelighed i byen

Sidste år i juni blev byen udsat for en tragedie, da den gamle historiske kirke, Emanuel AME Church, blev udsat for skyderi under et bedemøde. Kirken er en af de ældste afro-amerikanske metodist-kirker i USA. Ni personer blev dræbt. Læs mere her.

Den 17. juni blev der afholdt mindehøjtidelighed i kirken, hvor de ni personer sidste år blev dræbt af en 21-årig mand, der skød løs.
Den 17. juni blev der afholdt mindehøjtidelighed i kirken, hvor de ni personer sidste år blev dræbt af en 21-årig mand, der skød løs. Foto: Scanpix
Verdens bedste byer at besøge - 2016

Charleston, South Carolina

Charleston, South Carolina Foto: Presse
Byen er blandt andet berømt for sine unikke shoppingmuligheder på King Street, sin arkitektur og det historiske vingesus, der omgiver den.

Chiang Mai, Thailand

Chiang Mai, Thailand Foto: Presse
Byen er omgivet af smukke bjerge, som er kendetegnet ved Nordthailand. Den er centrum for kunst og design og er mødested for backpackere fra hele verden.

San Miguel de Allende, Mexico

San Miguel de Allende, Mexico Foto: Presse
Byen ligger 1910 meter over havets overflade og står på UNESCOs Verdensarvsliste grundet kultur og arkitektur. I centrum er de fleste bygninger malet røde, orange eller gule.

Firenze, Italien

Firenze, Italien Foto: Presse
Byen er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden og er også på UNESCOs Verdensarvsliste. Særligt kendt for sin elegance, kirkerne og paladserne.

Luang Prabang, Laos

Luang Prabang, Laos Foto: Presse
Endnu en by der er på Verdensarvslisten. Den ligger på bredden af Mekongfloden og er opkaldt efter nationalikonet Phra Bang, der er en 83 cm høj guld-, sølv- og ædelstensstatue af Budda.

Kyoto, Japan

Kyoto, Japan Foto: Presse
Byen ligger på øen Honshu og har mere end 1500 buddhistiske templer. Her er masser af kulturfestivaler, teatre samt en ro som kontrast til hektiske Tokyo. 

New Orleans, Louisiana

New Orleans, Louisiana Foto: Presse
Byen ligger langs Mississippi-floden og har kælenavnet 'Big Easy. Særligt kendt for sin madkultur og som stedet, hvor jazzmusikken for alvor slog igennem. 

Barcelona, Spain

Barcelona, Spanien Foto: Presse
Byen er hovedstaden i Catalonien og Spaniens andenstørste by. Særligt kendt for sin mangfoldighed i både arkitektur, historie og indbyggere. 

Savannah, Georgia

Savannah, Georgia Foto: Presse
Byen ligger på den amerikanske østkyst ud til Stillehavet. Her er arkitekturen velbevaret og naturen frodig. Flere større veje er draperet i Live Oak træer fyldt med spansk mos.

Cape Town, Sydafrika

Cape Town, Sydafrika Foto: Presse
Byen hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år af i alt 27. Her troner det spektakulære Taffelbjerg, og der er restauranter, musik og shopping på Victoria & Alfred Waterfront.

Herunder kan du se billeder fra Great Barrier Reef i Australien, der er kåret som verdens bedste rejsedestination. Læs mere her