16x9

Sejlede dansk hurtigfærge gennem verdens største smutvej - én forkert bevægelse og millioner var tabt

I samarbejde med Linie Aquavit

61-årige Flemming Ejlersen stod over for et af karrierens højdepunkter, da han skulle sejle ny hurtigfærge fra Tasmanien til Aarhus.

60 centimeter.

Omtrent højden af to og en halv liter mælk.

Det kan synes af en del i indkøbsposen på vej hjem fra købmanden. Men står man på kommandobroen på et 1400 tons tungt og 110 meter langt skib, så er 60 centimeter ikke meget. Én forkert bevægelse og materiale og millioner kan være tabt.

Ikke desto mindre var det afstanden mellem skibets kant og kanalens væg, da den danske kaptajn Flemming Ejlersen i 2017 sejlede Molslinjens nye Express 3-hurtigfærge igennem Panamakanalen, der adskiller Stillehavet fra Atlanterhavet.

Flemming Ejlersen er en erfaren kaptajn, der har sejlet mange gange via Panamakanalen.
Flemming Ejlersen er en erfaren kaptajn, der har sejlet mange gange via Panamakanalen. Foto: Flemming Ejlersen

Stor betydning

Panamakanalen er verdens største smutvej, og den har haft enorm betydning for skibsfarten siden sin åbning tilbage i 1914. En tur igennem kanalen sparer skibene for en tur på næsten 12.500 kilometer, som ellers ville have sendt dem syd om Kap Horn. Og det var netop denne tur, kaptajnen skulle på.

Sammenlagt varer turen igennem kanalen typisk 8-10 timer og er godt 77 kilometer lang. For at komme ind i kanalen skal skibene igennem sluser, som enten løfter eller sænker skibet, fordi den centrale Gatun-sø ligger 26 meter over havets overflade. Søen er hævet, så man var fri for at grave dybere.

Skibene skal alle igennem slusesystemerne, som sænker eller hæver skibene, så de passer til de forskellige niveauer i have og søer.
Skibene skal alle igennem slusesystemerne, som sænker eller hæver skibene, så de passer til de forskellige niveauer i have og søer. Foto: Canal de Panama

Det er præcisionsarbejde, og selvom Flemming Ejlersen fik eksperthjælp til passagen, var det ikke uden en vis spænding, at skibet nærmede sig Panama efter afrejsen fra værftet i Hobart, Tasmanien, hvor færgen blev bygget.

- Express 3 er et af de største skibe, som kanalen kan rumme, og derfor var der ikke meget plads at give af. Det skulle være perfekt i første hug, husker Flemming Ejlersen.

Når det kommer til Panamakanalen, er han en erfaren herre. Allerede i 1975 tog han som 17-årig den første tur igennem, og i løbet af 1970’erne blev det til flere ture, inden han i 2017 krydsede passagen mellem de to verdenshave igen på den vel nok mest spektakulære af dem alle.

På kanten af Ækvator

Denne artikel er en del af artikelserien ’På kanten af Ækvator’, der præsenteres i samarbejde med Linie Akvavit.

I serien skal vi ud på verdenshavene og ud på eventyr.

Vi skal dykke ned i den berømte Panamakanals tilblivelse, høre om en sømands mange rejser over ækvator og møde to modige danskere der begge forlod alt derhjemme for at drage til søs, og hvad rejsen har betydet for dem.

På trods af erfaringen opstod der allerede ved indgangen til kanalen problemer.

Flemming Ejlersen og hans kolleger havde ellers forud for passagen brugt 14 dage på at udfylde forskellige dokumenter, men dagen før ankomsten dukkede alligevel en mail op. Her udbad de panamanske myndigheder sig en række papirer som eksempelvis passagerlister, vaccinationspapirer, lister over tidligere havne og meget andet. Mange af delene skulle endda afleveres i fem kopier.

Frankrig førte an, men USA afsluttede arbejdet

Arbejdet med at bygge den oprindelige kanal begyndte tilbage i 1880, da man begyndte at rydde regnskoven ved at fælde træer og udtørre sumpområder. Arbejdet foregik under ledelse af den franske Ferdinand de Lesseps, som også stod bag den succesrige opførelse af Suezkanalen, der forener Middelhavet med Det Røde Hav.

Selvom franskmanden havde succes med bygningen af Suezkanalen, gik det ikke helt så let i Panama, hvor mudder, jungle og bjergmassiver gjorde byggeriet vanskeligt.

- De var konstant udfordrede af jordskred og sygdom. Malaria og gul feber hærgede blandt arbejderne, fortæller Christian Bruun Borup, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Yachtskipper Forening, og som også har sejlet på Panamakanalen.

Bygget i 1914. Det tog mange år at bygge Panamakanalen, og undervejs gik arbejdet næsten i stå på grund af de svære forhold.
Bygget i 1914. Det tog mange år at bygge Panamakanalen, og undervejs gik arbejdet næsten i stå på grund af de svære forhold. Foto: Canal de Panama

Dårlig begyndelse

Tilbage til Flemming Ejlersens og hans møde med de panamanske myndigheder. I et rejsebrev fortæller kaptajnen, at der ikke var andet for end at sætte kopimaskinen på overarbejde og aflevere de mange papirer.

Den slags gjorde ikke noget godt ved Flemming Ejlersens humør, og det blev ikke bedre, da myndighederne entrerede skibet kort efter ankomsten til en terminal i byen Balboa, der ligger lige før kanalen. De blev hængende i fire timer og stillede masser af spørgsmål.

Udsigten fra Flemming Ejlersens plads, da Express 3 er på vej igennem den smalle Miraflores-sluse.
Udsigten fra Flemming Ejlersens plads, da Express 3 er på vej igennem den smalle Miraflores-sluse. Foto: Flemming Ejlersen

Selvom Express 3 er et spritnyt og topmoderne skib, blev kaptajnen mødt af krav om seks trosser (fortøjningsreb) af 75 meters længde, som lige skulle skaffes først, bygning af brovinger, så lodsen kunne se skibets sider under passagen af sluserne og opsætning af ekstra lys.

Det gav voldsom travlhed og nattearbejde på skibet før passagen den følgende dag.

- Jeg kunne slet ikke sove natten før - var der noget, som vi havde overset, som kunne få myndighederne til at nægte os gennemrejse? skriver kaptajnen.

Klokken fire om morgenen blev der givet grønt lys til Express 3. Hele fire lodser kom ombord på skibet sammen med 15 trossemænd og en slæbebåd, der skulle hjælpe den nye færge gennem kanalen.

Amerikanerne tog over

I begyndelsen af 1900-tallet tog USA over for de stærkt udfordrede franskmænd. Det gjorde de, fordi amerikanerne havde set, at det kunne være fordelagtigt at have kontrollen over kanalen. Derfor indgik de en aftale med Columbia, som Panama på det tidspunkt var en del af.

Amerikanerne stod overfor de samme problemer som franskmændene, og selvom de også kæmpede med jordskred og et vådt jungle-landskab, formåede amerikanerne at få bugt med den gule feber og malaria ved ganske enkelt at ødelægge moskitoernes leveforhold.

Skibene ligger nærmest i kø for at komme igennem den travle kanal.
Skibene ligger nærmest i kø for at komme igennem den travle kanal. Foto: Canal de Panama

- De sprøjtede petroleum ud over området. Det ødelagde overfladespændingen i vandet, så myggene ikke kunne formere sig og derfor ikke kunne smitte folk med malaria og gul feber. Det er dog tvivlsomt, hvor sundt det har været for arbejderne. Det forlyder blandt lokalbefolkningen, at der stadig den dag i dag lugter af petroleum, når det har regnet, fortæller Christian Bruun Borup.

Anderledes effektivitet og gode arbejdsforhold var der over byggeprocessen, da kanalen blev udvidet over ti år og stod færdig i en moderne version i 2016.

For omtrent 37 milliarder kroner byggede man et nyt og tredje slusespor, der er bredere end de to gamle. Det måler 55 meter i bredden og 427 meter i længden, og dermed kan Panamakanalen i dag servicere dobbelt så mange skibe som før udvidelsen. I det første år efter ombygningen tog 15.000 skibe verdens største smutvej.

ANNONCE. Følg rejsen her.

Den svære del

En af dem var Flemming Ejlersen, hvis vej gennem kanalen foregik under dyb koncentration. Den svære del var at styre skibet hen til Miraflores-sluserne, altså selve indsejlingen, hvor det blev meget smalt.

Hvor slusepassagen er smallest, er der 60 centimeter frirum til hver side, og det ville være meget ærgerligt at lave en skade på den nye færge allerede på jomfruturen.

Flemming Ejlersen sejlede i lav fart hen mod sluserne, hvor han vidste, at fire lokomotiver tog over og sejlede skibet sikkert igennem. Han skulle bare lige hen og have forenden ind i Miraflores-slusen, som er den første af sluserne fra stillehavssiden.

Samspillet mellem de lokale lodser og Flemming Ejlersen forløb fint. Express 3 er udstyret med moderne og avancerede overvågningssystemer, som navigatørerne kunne bruge til at komme sikkert igennem sluserne.

- Det gik heldigvis fint, og da vi først var igennem slusen, var der ikke nogen problemer, fortæller Flemming Ejlersen.

Dermed kunne han ånde lettet op. Express 3 klarede sig fint igennem slusen og tilbage til Aarhus, hvor den i dag er en af færgerne, der fragter passagerer mellem Jylland og Sjælland.

FIRE ANDRE STORE SMUTVEJE

Beijing-Hangzhou Grand Canal

Kejserkanalen, også kaldt Den store kanal, er den længste vandvej som er konstrueret af mennesker. Foto: Wikimedia/KWZ
Kanalen forbinder det sydlige og nordlige Kina med hinanden og bidrager dermed i høj grad til at gøre Kina til en markant handelsnation.
 
Det er den længste og ældste af sin slags i verden. Kanalen forbinder Yangtze-floden med Den Gule Flod og går igennem mange regioner i det store land.
 
Den er 1.776 km lang og runder 42 meters højde ved Shandong-bjergene.

Suez-kanalen

Suezkanalen er verdens længste skibskanal, som er farbar for store skibe. Foto: Khaled Desouki / Scanpix Denmark
Den knap 200 km lange kanal åbnede i 1869 i Egypten.
 
Den forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Op imod 25.000 skibe sejler gennem kanalen hvert år.
 
Det svarer til omkring 14 pct. af verdens skibsfart og gør den til en af verdens mest benyttede skibsruter.

Korinthkanalen

Korinthkanalen i Grækenland forbinder Korinthbugten med den Saroniske Bugt i Ægæerhavet. Foto: Pixabay
Den 6,4 kilometer lange smutvej mellem korinthbugten og den Saroniske Bugt i Ægæerhavet lyder måske ikke af meget, men den syner af meget.
 
Byggeriet af den blev betragtet som en teknologisk landvinding. 
 
Den skærer sig ind i jorden og skiller halvøen Peloponnese fra det græske fastland og sparer mindre både for 400 km sejlads.
 
På grund af sine blot 21 meter i bredde, kan større skibe ikke benytte den. Alligevel sejler 15.000 både i kanalen hvert år.

Kielerkanalen

Kielerkanalen forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel-Holtenaud. Foto: Pixabay
Den 98 km lange, nordtyske kanal åbnede i 1895 og forbinder Nordsøen med Østersøen.
 
På den måde sparer tusindvis af skibe hvert år turen rundt om Danmark.
 
Det tog mere end 9.000 arbejdere at skabe kanalen over en periode på otte år.