16x9

Stak til søs som 17-årig: Gik i land 45 år senere som 'Slørhalen'

I samarbejde med Linie Aquavit

Hans Sønderborg har sejlet på verdenshavene, siden han var en ung knægt. I løbet af 45 år på havet blev han 'dus' med Ækvator de rørte vande.

Som 17-årig fik Hans Sønderborg en god idé, og som det er med mænd i den alder, så er der ikke så langt fra tanke til handling.

- Jeg lige skulle prøve, hvad det ville sige at være til søs. Så det gjorde jeg. På vej mod Australien sejlede vi over Middelhavet og ned til Suezkanalen og så videre ud over Det Indiske Ocean, hvor jeg en decemberdag krydsede linjen, som deler kloden i to, for første gang, siger Hans Sønderborg.

Det var helt nøjagtigt den 6. december 1962, at Hans Sønderborg for første gang krydsede Ækvator midt i Det Indiske Ocean. Kun ganske få uger inden havde han taget kontakt til det danske rederi J. Lauritzen for at høre, om de manglede en ung mand til at gå til hånde.

Det gjorde de, og da skibet afgik fra Aalborg Havn nogle dage efter, var der ikke så meget andet at gøre end at pakke tasken i en fart.

Dengang var Hans Sønderborg blot en 17-årig bondeknægt fra Vestjylland, som ville ud og opleve verden. Pludselig befandt han sig som uerfaren skibsdreng i færd med at sejle om på den anden side af kloden for at nå Australien, mens han blev overfuset med skældud for at have brugt den forkerte gulvspand til at vaske dækket med.

Den 'fikse' idé kom til at holde i 45 år, før han atter gik fra borde. Noget af det, der står stærkt i erindringen fra de mange år på havet, er linjedåben.

Hans Sønderborg sejlede med 'Nella Dan' i sammenlagt 20 måneder, hvor han som messelærling kom så langt væk som til Australien.
Hans Sønderborg sejlede med 'Nella Dan' i sammenlagt 20 måneder, hvor han som messelærling kom så langt væk som til Australien. Foto: Hans Sønderborg / Privatfoto

Slørhalens dåb

Når en sømand for første gang passerer Ækvator, er det gammel tradition, at han skal døbes. Traditionen har flere navne, hvoraf ækvatordåb, linjedåb og Neptuns dåb er nogle af dem, men dengang i 1962, da Hans Sønderborg blev døbt, kaldte de det på skibet for ’ækvatordåb’.

- Når en sømand bliver døbt, får han et nyt navn, som relaterer sig til havet. Dengang for mange år siden blev jeg døbt 'Slørhalen' og idømt en bod på seks øl i samme omgang, fortæller Hans Sønderborg.

Når en sømand for første gang passerer Ækvator, er det gammel tradition, at han skal døbes, hvorefter der forfattes et dåbsbevis.
Når en sømand for første gang passerer Ækvator, er det gammel tradition, at han skal døbes, hvorefter der forfattes et dåbsbevis. Foto: Hans Sønderborg / Privatfoto

At valget faldt på lige netop navnet 'Slørhalen' skyldes, at Hans Sønderborg ved en fejl kom til at dræbe en del af skibets planter, fordi han overdyngede dem med Substral, et gødningsprodukt, uden at læse brugsanvisningen for at finde den rette dosering. Fadæsen lod sig ikke glemme og lå således til grund for dåbsnavnet.

'Slørhalen', der er en variant af den almindelige guldfisk og en koldtvandsfisk, er kendetegnet ved, at den er altædende og ikke går af vejen for at spise planter. Man skal derfor kun holde den sammen med hårdføre planter.

Det spor kunne tilsyneladende trækkes til Hans Sønderborg.

square to 16x9
Hans Sønderborg er i dag pensioneret efter 45 års tjeneste på havet hos forskellige rederier. Foto: Metal Maritime / Metal Maritime

Døbt i bassin

Det er typisk skibets mest erfarne sømand udklædt som Kong Neptun (havets Gud), der forestår dåben.

På kanten af Ækvator

Denne artikel er en del af artikelserien ’På kanten af Ækvator’, der præsenteres i samarbejde med Linie Akvavit.

I serien skal vi ud på verdenshavene og ud på eventyr.

Vi skal dykke ned i den berømte Panamakanals tilblivelse, høre om en sømands mange rejser over ækvator og møde to modige danskere der begge forlod alt derhjemme for at drage til søs, og hvad rejsen har betydet for dem.

I Hans’ tilfælde blev han under seancen bedt om at sætte ord på, hvorfor han skulle have lov at passere den usynlige linje.

- Jeg kunne jo dengang ikke svare andet, end at det var fordi, det var første gang, og så blev jeg døbt i det bassin, som den øvrige besætning havde sat op på skibets dæk, husker Hans Sønderborg.

Han beskriver dagen som et festligt indspark i de daglige opgaver på skibet, og efter dåben var der fest. Selvom der er gået et par dage siden den skelsættende dag tilbage i 1962, så husker Hans Sønderborg godt, hvordan han og de andre sømænd festede hele aftenen efter at være trådt ind i Kong Neptuns rækker. Dengang modtog han også et dåbsbevis, som han stadig har den dag i dag.

Længst væk fra jordens kerne

Bo Holm Jacobsen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, forstår godt, at sømænd markerer, den første gang de passerer Ækvator. For det er specielt at krydse linjen, som deler jorden i den nordlige og sydlige halvkugle.    

- Selvom man på skibet ikke fysisk kan mærke, at man passerer linjen, så har det jo fra gammel tid været tydeligt for en sømand, når det skete. Det kunne de jo se på søkortene, hvor de nordlige breddegrader tæller ned fra 2,1,0, og de sydlige breddegrader tæller op fra 0,1,2 osv., siger Bo Holm Jacobsen.

Stille ved Ækvator

Han fortæller også, at sømandens sigte efter Nordstjernen spiller en rolle forhold til betydningen af Ækvator som et ganske specielt sted. Spejder man efter den, når man sejler i Polarhavet, så vil Nordstjernen være placeret højt på himlen i en vinkel på 90 grader.

Blå Bog - Hans Sønderborg

  • Født: 1944
  • 1962 - 1966 Messelærling og koksmath, J. Lauritzen
  • 1966 - 1972 Kok, J. Lauritzen
  • 1972 - 1974 Hovmester, J. Lauritzen
  • 1974 - 1988 Hovmester, rederiet Ove Skou
  • 1988 - 1990 Kok/Hovmester, Mercandia
  • 1990 - 1995 Kok/Hovmester, J. Lauritzen
  • 1995 - 2007 Kok/Hovmester, A.P. Møller

Men mens man sejler mod syd daler Nordstjernen mod horisonten. Når skibet ligger på Ækvator, ses Nordstjernen præcis på horisonten.

På Ækvator er man allerlængst væk fra jordens kerne. Nærmere bestemt 22 kilometer længere væk, end hvis man står på hhv. Nord- eller Sydpolen, og man kan derfor prøve at forestille sig et billede af Jorden som en fladtrykt kugle.

Lidt lettere på midten

Som noget ganske specielt vejer et voksent menneske faktisk også 300-400 gram mindre, når man befinder sig på ækvator, fordi trykket ikke er så hårdt, så Ækvator er et specielt sted. 

- Nogle af de vind- og vejrforhold, vi ellers kender til, fungerer ikke på samme måde ved Ækvator, og derfor ser man eksempelvis heller ikke, at orkaner kommer helt ned til ækvator. Orkanerne opløses, hvis de prøver, og ofte er det nærmest vindstille ved Ækvator, siger Bo Holm Jacobsen og fortsætter:

- Derfor kan et lille sejlskib også godt opleve, at man ved at krydse Ækvator kan drive rundt i dagevis uden at komme særlig langt, fordi vinden ikke blæser der. Så må man væbne sig med tålmodighed, indtil man fanger en havstrøm. Imens har man så rigelig tid til at få gennemført sjove ritualer, hvis der er en sømand om bord, som skal døbes af Kong Neptun

ANNONCE. Følg LINIE Aquavits modningsrejse på havet her.

Aldrig fortrudt at bondedrengen stak til søs

Hans Sønderborg begyndte som skibsdreng, og efter at være blevet døbt 'Slørhalen' uddannede han sig senere til kok. Han fortsatte derfor sin karriere til søs som skibskok og blev senere udnævnt som hovmester. 

Men den dengang unge mand vidste i 1962 ikke, at rejsen her ville blive den første af mange under tre forskellige rederier, og at han i løbet af sin 45 år lange karriere ville komme vidt omkring på verdenshavene. Fra Antarktis til Ækvator.

Hans Sønderborgs mor syntes ikke umiddelbart om idéen med at tage ud at sejle. Men ud kom han, og i løbet af årene fik han fyldt søfartsbøgerne op.
Hans Sønderborgs mor syntes ikke umiddelbart om idéen med at tage ud at sejle. Men ud kom han, og i løbet af årene fik han fyldt søfartsbøgerne op. Foto: Metal Maritime / Metal Maritime

- Der er selvfølgelig sket meget igennem tiden, og livet som sømand var ikke det samme de sidste år, som da jeg begyndte min karriere. Alligevel har jeg aldrig fortrudt, at den her unge bondedreng fra Vestjylland stak til søs, siger Hans Sønderborg.

Og i hvert fald fik han da prøvet, hvad det vil sige at være til søs.

Sådan foregår Ækvatordåben

Klargøring af den sejlende

Kong Neptun spiller en central rolle i dåbsritualet. Det er oftest båden mest erfarne mand eller kvinde, der klæder sig ud med krone og trefork. Foto: Lene Bering / Privatfoto
Ækvatordåber, Linjedåben eller Kong Neptuns Dåb, som den kaldes, er en traditionel ceremoni, som sejlende gennemgår (eller kan gennnemgå), når de første gang krydser Ækvator.
 
Det foregår ofte sådan, at Kong Neptun (havets Gud) og eventuelt en dronning og et følge 'går ombord' på skibet for at døbe de nye Ækvator-rejsende.
 
Først renses og barberes de inden selve dåben, der typisk foregår i et improviseret 'bassin' på dækket.
 
Ceremonien ledes traditionelt af den mest erfarne sømand, udklædt som havets gud
 

Ækvatordåben har mange varianter. Danske Camilla Egeborg Møller blev i 2017 døbt i en blanding af dåsemad, gamle kiks og cocktailpølser, da hun krydsede Ækvator. Foto: Camilla Egeborg Møller / Privatfoto
Forskellige former for udklædning og indsmøring i eksempelvis barberskum eller mad indgår ofte i dagens udgaver af Neptuns Dåb. 
 
Dåbsritualet til søs kan spores tilbage til begyndelsen af 1600-tallet.

Navngivningen

Traditionen ved ækvatorkrydset går mange år tilbage og hører ikke til de mest behagelige, men fornemmelsen af at krydse Jordens midte god. Foto: Willy Brorson / Privatfoto
Efter at have 'bestået' prøven vil den nye 'søn af Neptun' ofte modtage et skriftligt bevis for det.
 
Som en del af ceremonien følger også, at den døbte tildeles et navn.
 
Der er stor forskel på, hvordan ceremonien gennemføres, men det er et gennemgående tema, at begivenheden har et meget festligt præg.