16x9

Hvor gammelt er dit barn? Sådan oplever det ferien og nye indtryk

I samarbejde med Spies

Børns evne til at bearbejde nye indtryk er i konstant udvikling, så hvad skal man som forældre være opmærksom på, når man tager på eventyr med de små?

I en presset hverdag, hvor dagligdagens trivielle gøremål optager meget af den tid, man har med sine børn, kan det være svært at finde ro til at give børnene den opmærksomhed og det nærvær, som de i høj grad har brug for.

Undersøgelser viser, at børn i dag er mere udsatte for stressrelaterede sygdomme end tidligere, og at børn har behov for nærvær fra forældrene.

For at få tiden til at give børnene det nærvær vælger mange forældre at bruge weekender eller ferier på at give børnene oplevelser og nye indtryk.

Netop nye indtryk og oplevelser i barnets tidlige opvækst har stor indflydelse på den senere udvikling. Derfor har vi fået en række eksperter til at gøre os klogere på, hvordan børnene egentlig oplever verden, alt afhængigt af hvor gamle de er.

Undervejs i artiklen giver eksperterne konkrete råd til, hvad man som forældre skal være opmærksom på, når man giver sine børn nye oplevelser.

Med familien på ferie

Denne artikel er en del af artikelserien ’Med familien på ferie”, der præsenteres i samarbejde med Spies.

I serien stiller vi skarpt på de mange forventninger, glæder og udfordringer, der er forbundet med familierejsen.

Vi møder familier i forskellige konstellationer og med forskellige udgangspunkter samt eksperter, som gør os klogere på, hvordan man skaber den bedst mulige oplevelse for sig selv og sine børn.  

Når et barn oplever en strand for første gang er der en verden til forskel på, hvordan det indtryk bearbejdes i hjernen afhængigt af barnets alder.

- Som forældre er det en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke krav man stiller sine børn på ture og ferier. Nogle rammer forbi med flere år, i forhold til hvad barnet er rustet til at kunne bearbejde, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Til dagligt arbejder han som selvstændig psykologisk konsulent og rådsmedlem i Børnerådet. Han påpeger samtidig vigtigheden af at forstå børnenes forskellige behov, alt efter hvor i deres udvikling de befinder sig.

- Der er enormt stor forskel på, hvordan børn optager og bearbejder nye indtryk. Derfor kan det som forældre være en god ide at lave aktiviteter, der passer til børnens evner, lyder meldingen fra psykoterapeut med speciale i tidlig udvikling Annemarie Clement.

0-2 år - Den sanselige fase

Fra barnet er spæd og helt op til toårs-alderen er det meget afhængigt af nærvær fra forældrene. I denne periode er det primært barnets sanser, der er definerende for, hvordan barnet oplever verden.

- Den betydning barnet tilskriver en oplevelse, altså om det er en behagelig eller ubehagelig oplevelse, sker via den konkrete interaktion med forældrene, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen og henviser til, at barnet spejler sine oplevelser i forældrenes reaktion.

Det, som børn i denne fase får ud af nye oplevelser, er rå sanseindtryk i form af lyde, lugte, smage og følelser.

På strandturen vil børn i denne aldersgruppe ikke huske selve oplevelsen, men derimod lagres følelsen af vind i håret, fornemmelsen af sand og havets duft helt ubevidst.

Sanseindtrykkene gavner barnet på sigt, da det ifølge Sebastian Damkjær-Ohlsen er med til at danne grundlaget for barnets videre udvikling.

- Man kan se det som fundamentet af et hus. Sanseindtryk og oplevelser er med til at danne det grundlæggende fundament for, at huset er solidt og kan klare livets storme, siger han.

Som forældre skal man være opmærksom på barnets reaktion, når man tager det ud af vante omgivelser. Det handler om at dosere indtrykkene og skabe tryghed, så de ikke bliver overvældende for barnet.

- Hvad enten det gælder syns-, høre-, lugte-, smage-, eller følesansen, så vil sanseoplevelser i den aldersgruppe være intense og kan hurtigt blive overvældende for barnet, siger Annemarie Clement.

Der er dog ingen grund til at holde igen med give barnet nye sanseindtryk, så længe barnet oplever en tydelig og tryghedsskabende forældre.

Fem ting forældre skal huske, når barnet er i den sanselige fase

Velkendte rolige sange og nynnen er godt at kombinere med nye sanseindtryk.

Hud imod hud og anden kropskontakt er regulerende for nervesystemet.

Øjenkontakt er meget beroligende.

Barnet har primært brug for nærvær - helst fra mor og far.

Begræns de forskellige indtryk - en babys sansesystem er umodent og bliver hurtig overvældet.

3-6 år - Den sproglige fase

Når børn runder to år og helt op til syvårs-alderen er sproget afgørende for, hvordan indtryk bearbejdes i hjernen, og hvilken oplevelse de står tilbage med, når de oplever noget nyt.

I denne fase bliver oplevelser lagret i hjernen på en måde, så det ikke længere blot er sanseindtrykkene, barnet husker.

- Oplever børn i denne alder eksempelvis et bjerg for første gang, vil de nu begribe bjerget fremfor kun at se og føle det via sanserne. Børn begynder at huske oplevelser i en mere samlet forstand, siger Annemarie Clement.

Hun understreger dog, at barnet endnu ikke begriber hele verden. Det er bjerget foran dem, der er i fokus. Den abstrakte tankegang er endnu ikke udviklet, så det er en konkret forståelse af de umiddelbare ting.

Hjernen modnes, og der bliver bygget et lag af bevidsthed ovenpå sanseapparatet, sådan så at barnet nu begynder at kunne sætte ord på oplevelser og følelser.

- Barnet bruger i den aldersgruppe sproget til at skabe sammenhæng og mening i dets oplevelser og følelser. Det er her betydningsfuldt, at vi hjælper barnet med at koble konkrete oplevelser, handlinger og følelser sammen med ord, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det er nødvendigt at give børnene oplevelser, indtil de bliver de her tre-fire år gamle, når de alligevel ikke husker dem aktivt.

Der skal man ifølge Sebastian Damkjær-Ohlsen huske på, at oplevelserne i barnets første år er afgørende for barnets udvikling.

- Hvis vi venter på at gøre ting med børnene, til de aktivt kan huske det, så har vi jo ikke skabt det netværk i hjernen, der gør, at de rent faktisk kan bearbejde og lagre de selv samme oplevelser senere i livet, siger han.

Fem ting forældre skal huske, når barnet er i den sproglige fase

Tal om, hvad I skal hver dag, så barnet kan orientere sig. Gør det kun en dag af gangen - børn bliver stresset, hvis de skal overskue for meget på én gang.

Barnet opfatter konkret så beskriv enkelt og kort.

Hav gerne velkendte bøger, lydbøger, legetøj, bamser med, når I udforsker nye områder. Det beroliger barnets nervesystem.

Dit barn har brug for din kontakt og nærvær.

Husk at slappe af og give jer tid, så de nye oplevelser kan integrere sig.

7-12 år - Abstraktionsfasen

Den abstrakte tænkning begynder omkring syvårs-alderen. Her begynder børnene at forstå og overskue større sammenhænge. De kan forbinde tidligere minder med nye oplevelser for på den måde at skabe et mere komplet helhedsindtryk.

- Med de mindre børn er det ’her og nu’-tænkning, hvor den abstrakte tænkning udvider børnenes horisont til alt det, de ikke kan se, men kan tænke sig til, siger Annemarie Clement og fortsætter med eksemplet om bjerget.

- Der vil nu være en forståelse for, at bjerge findes i mange lande, og at de kan være en del af en bjergkæde. Her begynder børnene også at sætte oplevelser ind i en kontekst og en sammenhæng med noget, man måske har hørt i skolen.

De mindre børn oplever det sted, de er, mens børnene i den her aldersgruppe begynder at forstå, at der forskel på at være på Himmelbjerget og Mount Everest.

- Sanserne, det talte sprog, tidligere minder og nye indtryk bliver nu bearbejdet som helhed, hvilket giver en mere komplet forståelse af, hvad det er, de oplever, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Fem ting forældre skal huske, når barnet er i abstraktionsfasen

Dit barn kan nu tænke abstrakt. Eksempelvis er det godt at forklare og uddybe historie, biologi og geografi på en rejse.

Tag et atlas med på ferien til at gå på opdagelse i hvilke lande I rejser igennem, og hvor I befinder jer.

Dit barn kan rumme meget mere nu, men er stadigt et barn med behov for pauser.

Lad gerne dit barn være med til at bestemme, hvad I skal opleve, når I skal på udflugt.

Giv dig tid til at lytte til dit barn. Hvad er han/hun optaget af. Også selvom det ikke er spændende for dig.

Voksne kan lære meget af børns måde at tænke på

Kjeld Fredens, der er læge og hjerneforsker, har studeret den menneskelige hjerne i 35 år, og han mener, at voksne har meget at lære i forhold til den måde, børn oplever verden på.

- Børnene er i modsætning til voksne langt bedre til at udfordre sig selv, hvor man i stigende grad som voksen søger vaner og status quo, siger han.

Hos børnene er det at fejle en naturlig del af udviklingen, som sker helt automatisk. Det er en egenskab, de fleste voksne mennesker helt bevidst bevæger sig væk fra i forsøget på at undgå at begå fejl.

- Den voksne hjerne har med tiden skabt en ide om, hvordan tingene skal være, og derefter gør man alt for at bevare tingenes tilstand ved at undgå handlinger, der bryder med den ide, og det er ærgerligt, siger Kjeld Fredens og fortsætter:

- Vi risikerer at stagnere og ende i det her hamsterhjul af gentagelser og vaner, som på ingen måde er gavnlig for vores velvære. Der skal vi voksne i stedet se på, hvordan de helt små oplever verden. Børn lærer af at lave fejl. Voksne prøver at undgå dem, og det er en skam.

Ifølge hjerneforskeren er der vigtig viden at hente for forældrene, når de ser og oplever deres børn få nye indtryk, og ikke mindst hvordan de reagerer på dem.

Der er stor forskel på, hvordan et barn på et år og et barn på ti oplever det at stå på en strand for første gang og mærke sandet mellem tæerne. Oplevelsen i sig selv er dog lige gavnlig på begge stadier i livet.

- Her er de forskellige faser, børnene går igennem, definerende for, hvad og hvordan et nyt indtryk bearbejdes og lagres, slutter Annemarie Clement.