16x9

Hoppede af hamsterhjulet - og sejlede til verdens ende

I samarbejde med Linie Aquavit

Vibeke Svenningsen solgte sine ejendele og sejlede fra København til verdens ende for at finde ud af, om der var mere til livet end arbejde.

Livet havde udviklet sig fint for Vibeke Svenningsen. Ung, veluddannet og med et godt job i Mærsk, en af Danmarks store og hæderkronede virksomheder.

Men som det er med de store historier, så skal der være noget på spil, før det bliver spændende. Og Vibeke Svenningsen følte, at livet måtte kunne tilbyde andet end et hamsterhjul, som hun hver dag kunne træde ind i.

- Jeg stod op og gik på arbejde og savnede at blive udfordret af et eller andet. Jeg savnede også større nærvær med andre mennesker, og at der var en mening med det, som jeg brugte min tid på, fortæller Vibeke Svenningsen.

PÅ KANTEN AF ÆKVATOR

Denne artikel er en del af artikelserien ’På kanten af Ækvator’, der præsenteres i samarbejde med Linie Aquavit.

I serien skal vi ud på verdenshavene og ud på eventyr.

Vi skal dykke ned i den berømte Panamakanals tilblivelse, høre om en sømands mange rejser over ækvator og møde to modige danskere der begge forlod alt derhjemme for at drage til søs, og hvad rejsen har betydet for dem.

Hun havde rundet 30 oplevede somre, da svaret på hendes søgen viste sig i horisonten. I virkeligheden var det TV2-programmet “Kurs mod fjerne kyster”, der satte tankerne i gang: Hvorfor ikke købe en båd og sejle ud og se verden?

- Jeg havde aldrig været på en sejlbåd, og når jeg fortalte om mine planer, så rystede folk på hovedet. Men jeg tænkte, at det her kan jeg godt, og for mig har det altid været sådan, at der ikke er langt fra tanke til handling, fortæller Vibeke Svenningsen.

Det er ikke mange uger siden, at hun atter satte foden i Danmark efter et næsten halvandet år langt togt ud i verden. Nu er det tid til at samle op.

Vibeke Svenningsen købte “Vesterbro” - en Phantom 42 på knap 13 meter. Den blev hendes hjem i 15 måneder.
Vibeke Svenningsen købte “Vesterbro” - en Phantom 42 på knap 13 meter. Den blev hendes hjem i 15 måneder. Foto: Vibeke Svenningsen

Langsom rejseform

Når valget i sin tid faldt på netop båden som rejseform, så skyldtes det, at den er tilpas langsom til, at man har tid til at lære steder og kulturer at kende. Man holder op med at være turist og bliver rejsende og kommer ud til mennesker, hvor vandet er en stor del af deres liv. Det mente Vibeke Svenningsen i hvert fald.

Det frie liv på havet tiltalte hende.

Men før hun kunne lette ankeret tilbage i sommeren 2017, var der en række ting, der skulle på plads.

Først og fremmest skulle hun tilegne sig viden om, hvordan man klarer sig på havet. Derfor meldte hun sig ind i en sejlklub for langturssejlere for at suge viden, læring, gode råd og et Duelighedsbevis til sig.

Vibekes rejse på Vesterbro Video: TV 2 Branded Content

Det var også nødvendigt dels at skaffe finansiering og dels at skille sig af med alt det herhjemme, som hun ikke længere skulle bruge. Og det var nemmere end ventet at sælge ud af ejendelene og skære ned på forbruget.

 - Jeg kunne leve på en sten. Når man vil noget, virkelig vil noget, så er det overraskende nemt. Jeg havde jo ikke brug for alt det nye tøj, de nye støvler og den dyre kaffe, siger hun.

I stedet investerede hun i Phantom 42’eren “Vesterbro”. En god langtursbåd med plads til at dase i sofagruppen. Ambitionen var at finde en gruppe unge mennesker at sejle sammen med for “en del af det at sejle er at gøre det sammen med nogen,” og på det punkt var det ikke så tosset, at hun havde baggrund i rekrutteringsbranchen hos Mærsk.

ANNONCE. Følg LINIE Aquavits modningsrejse på havet her.

En kæmpe klump i maven

Som tiden gik fik hun linet både båd og besætning op, jobbet hos Mærsk var blevet sagt op, og i sommeren 2017 var alt klar.

Den knap 13 meter lange båd kunne lægge fra land på Amager og sætte kurs mod et langt togt mod “verdens ende”.

- Det var med en kæmpe klump i maven. Jeg var sindssygt glad og begejstret, men også sindssygt nervøs, husker Vibeke Svenningsen.

Med hende ved roret og som styrmand rundede skibet Storbritannien og De Kanariske Øer, før det satte kursen over Atlanterhavet på et af de store og lange kryds. Den slags, der virkelig satte sig i Vibeke Svenningsen, som det også senere skulle blive tilfældet, da Stillehavet blev indtaget.

Fra Galapagos til Marquesas Video: TV 2 Branded Content

- Det var fantastisk at sejle. Men også sindssygt hårdt. Jeg var helt med på, at det at sejle Jorden rundt ikke var cocktails på fordækket hele tiden, men det kom alligevel bag på mig, hvor hårdt det var, fortæller hun.

At sejle verden rundt er mere end at sætte sejl og holde kursen. Det administrative del med tilladelser, der skal søges og undersøgelser af, hvor man nu skal sejle hen, fylder meget. Læg dertil vejrudsigter, der skal indhentes, vedligeholdelse af båden og forplejning undervejs.

- Og hver gang pegede pilen mod mig, fordi jeg var skipper. Det er et ansvar, som jeg har lært meget af, siger hun.

Hun lærte også en hel del om vejret. Stormene kan være både barske og brutale på havet, og der er ikke mange rolige øjeblikke på en båd, når det rusker i havet.

For det meste sejlede “Vesterbro” i stille vande, men det skete, at skibet kom ind i en storm.
For det meste sejlede “Vesterbro” i stille vande, men det skete, at skibet kom ind i en storm. Foto: Vibeke Svenningsen

Stormen kommer

Hendes forældre havde lige påmønstret båden, da de blev ramt af en storm med 10-12 meter høje bølger til følge ved Bonaire nord for Sydamerika.

- Vi havde 24 timer, hvor vi virkelig var koncentrerede. Vi måtte skiftes til at sove og lave aftaler om, hvem der skulle styre, hvem der sørgede for at sidde i cockpittet og underholde, så man ikke sad alene, hvem der sørgede for mad, hvem der hjalp med at finde tørt tøj. Alle fik en opgave og løste den perfekt, og bagefter kunne vi sige som hold, at det kunne vi godt klare, fortæller Vibeke Svenningsen.

Vibeke Svenningsen fik besøg af sin bror og forældre, og de gennemgik den traditionelle liniedåb, da “Vesterbro” krydsede Ækvator
Vibeke Svenningsen fik besøg af sin bror og forældre, og de gennemgik den traditionelle liniedåb, da “Vesterbro” krydsede Ækvator Foto: Vibeke Svenningsen

Mens hun var med hele vejen, så skiftede besætningen undervejs. Hendes forældre var med, da Ækvator blev krydset i Stillehavet, og det var tid til den traditionelle liniedåb. I det her tilfælde resulterede det i, at tre mænd ombord fik ring i øret.

Det gjorde også indtryk på hende, da båden var en ren kvindebesætning, og nye arbejdsrutiner skulle indarbejdes, som man kan fornemme i videoen herunder.

Vesterbro blev til et kvindekollektiv Video: TV 2 Branded Content

Bageren skulle ikke bruge flere penge

Oplevelser var der masser af undervejs. Kirkegang i Fransk Polynesien og dykning med nærgående hvaler i Tonga. Det udviklede sig noget anderledes, end hun havde forestillet sig.

De svømmede med pukkelhvaler ved Tonga

Og da de gik i land på stillehavsøen Marquesas lærte de hurtigt, at der er andre måder at leve livet på, end det vi kender i Danmark.

- Hold da op. Det her er bare noget helt andet, tænkte jeg. Der er en livsglæde og imødekommenhed på øen, som er helt anderledes fra herhjemme. Og man bliver udfordret som europæer. Bageren har måske udsolgt kl. 8 om morgenen. Og så tænker man: Hvorfor bager du så ikke noget mere? Men bageren holdt ikke åbent længere, for han skulle ikke bruge flere penge den dag, end dem, som han havde tjent, fortæller hun.

Vibeke Svenningsen kan berette i timer om livet og oplevelserne på rejsen mod verdens ende.

Den finder man i øvrigt på New Zealand, hvor hun stod af båden efter omtrent 15 måneder. Nu er hun tilbage i København, tilbage i fast job, tilbage hos Mærsk. Måske også tilbage i hamsterhjulet. Fik hun set det, hun ville?

Det er ikke kun hårdt arbejde at sejle om på den anden side af Jorden
Det er ikke kun hårdt arbejde at sejle om på den anden side af Jorden Foto: Vibeke Svenningsen

- Noget skal nok bundfælde sig, før jeg ved, hvad det har betydet for mig. Men der er ingen tvivl om, at jeg har fået en større forståelse for mig selv og andre mennesker. Når man arbejder i en virksomhed, er det ikke altid, at man ser konsekvenserne af de beslutninger, man træffer. Når man er ude at sejle, så er der betaling ved kasse 1, hvis man træffer en forkert beslutning. Det er både sundt og sjovt, men også skræmmende at prøve, siger Vibeke Svenningsen.

Hun var egentlig ikke blevet træt af sejlerlivet, men omvendt trængte hun efter halvandet år på havet til nye indtryk og udfordringer.

- Det har været svært at komme hjem og undvære livet på båden. Men omvendt har det også være rart. Jeg kæmpede for noget i et par år, projektet har fyldt meget, og nu var det bare tid til noget andet, kunne jeg mærke. Jeg drømmer om andre ting i dag,” siger Vibeke Svenningsen uden at uddybe.

“Vesterbro” er i øvrigt sat til salg. Hun skal ikke bruge den mere. Men nye oplevelser venter forude. For Vibeke Svenningsen og for “Vesterbro”.

Vibekes skridt til at komme afsted på rejsen

Fortæl til alle, der gider at høre det og alle, der ikke gider høre det, at du vil afsted. Det forpligter helt vildt.

Sæt en dato. Hvornår vil du afsted?

Tro på, at du kan gøre det. Og vær klar på, at du kommer til at møde modstandere. Folk, der tvivler.

Søg og få hjælp af nogen med erfaring. Tal eksempelvis med folk, der sejler og har prøvet at være til søs. Jeg snakkede meget med en langturssejler, der selv havde prøvet det. Han sagde: Det kan du sagtens.

Bare gør det. Hop ud i det og vær forberedt på, at det er skræmmende, hårdt og helt fantastisk.