16x9

Det siger dine feriebilleder om dig

I samarbejde med Spies

For mange mennesker er ferien en gylden mulighed for at præsentere sig selv på de sociale medier. Men hvad er det, vi gerne vil fortælle?

Feriedestinationen bliver ikke længere kun bestemt efter solstrejf, flypriser og hotelstjerner. For mange er ferien også blevet en identitetsmarkør, der kan være et led i den selvfortælling, man gerne vil vise til omverden.

Feriebilleder af folk i forgrunden, der læner sig op ad Pisas skæve tårn, farvestrålende drinks og solbrune ben med blåt vand i baggrunden er efterhånden hverdagskost på mange Instagram-profiler og Facebook-albums.

Men hvorfor er det så vigtigt for mange mennesker at dele deres ferier på de sociale medier? Og hvilke signaler sender vi med valget af forskellige ferietyper og den fortælling, vi kan skabe med kameraet fra stranden, fortovscafeen eller sommerhuset?

Torben Bechmann er studieleder ved institut for psykologi ved Københavns Universitet, og han ser den voksende deling af ferieminderne som en naturlig udvikling i en visuel selvfortælling. Her kan vi være med til at styre, hvordan omverdenen opfatter os.

- Sociale medier er en måde, vi kan styre vores udtryk og indtryk på. Der har samtidig været en nedgang i, hvor meget vi ser hinanden, og her er Instagram og Facebook blevet en erstatning for ferieanekdoterne ved frokostbordet, siger han.

Ferien er den perfekte billedfortælling

Ifølge Torben Bechmann er feriebillederne - ligesom madbilleder og sportsbilleder - en måde at imponere omgivelserne på. Et vidnesbyrd om, at man har taget nogle rigtige valg i livet. En positiv historie, der ikke nødvendigvis reflekterer virkeligheden, men reflekterer den måde, som vi gerne vil have, at vi bliver opfattet på.

Med familien på ferie

Denne artikel er en del af artikelserien ’Med familien på ferie”, der præsenteres i samarbejde med Spies.

I serien stiller vi skarpt på de mange forventninger, glæder og udfordringer, der er forbundet med familierejsen.

Vi møder familier i forskellige konstellationer og med forskellige udgangspunkter samt eksperter, som gør os klogere på, hvordan man skaber den bedst mulige oplevelse for sig selv og sine børn.  

Og her er ferier eminent historiefortælling, fordi de ofte foregår i smukke omgivelser og kan give et indtryk af et eventyrligt liv. Langt fra det hverdagsliv, som ellers præger os.

- Ferien har det særegne, at der er nogle gode billeder tilknyttet. Kommunikation er blevet meget visuel, og på ferien har man tiden og scenariet til at gøre fortællingen flot, siger Torben Bechmann.

Hvad siger din ferie om dig?

Aktiv Ferie

Psykolog Torben Bechmann giver sit bud på, hvad de tre forskellige feriearketyper siger om personen, og hvad personen vil sige med ferien.
 
Den aktive ferie er ofte forbeholdt de, der kritisk tager stilling til, hvor og hvordan man kan udfolde sig selv og dyrke sin særlige interesse.
 
Formodentlig vil man gerne fortælle omverdenen, at man ikke ligger på den lade side, at man er velbevarende over for sig selv.
 
Fortællingen: "Selv når jeg slapper af, holder jeg mig i gang"

Kulturferie

Når man er på kulturferie, taler man ofte ind i et særligt segment. Der er en imponatoreffekt over for det kulturinteresserede netværk.
 
Man vil vise, at man har interesse for det eksklusive og bruger ferien på fordybelsen.
 
Eksempler på kulturferier: operarejser, museumsrejser
 
Fortællingen: "Jeg er et dybsindigt menneske" 

Slap af-Ferien

Ferien, hvor man bare slapper af, er nok den mest almindelige og banale.
 
Man vil gerne fortælle, at man har gjort en indsats og nu har fortjent en ferie for sit hårde arbejde.
 
Det er ikke en udstilling af dovenskab, men en kontrast til hverdagens knokleri.
 
Eksempler på slap-af ferier: badeferier ved strand
 
Fortællingen: "Jeg nyder det her, fordi jeg har fortjent det" 

Rigtig mange er aktive på de sociale medier i ferien. En større international undersøgelse viste i 2017, at omtrent to af fem rejsende danskere laver opdateringer på de sociale medier i løbet af deres ferie.

Det er en pæn stigning siden 2014, da det tilsvarende tal lød på hver fjerde rejsende.

Og billeder er populært materiale, når ferielivet skal foldes ud på de personlige digitale medier. I undersøgelsen svarer omtrent en tredjedel af de rejsende, der benytter sociale medier, at de deler billeder, mens ti procent gerne deler videoer fra deres udflugt ud i verden.

Det hører dog med til historien, at danskerne er knap så delingslystne som nordmændene og svenskerne. I begge nationer er man noget flittigere til at dele ferieoplevelserne på de sociale medier. Faktisk opdaterer mere end halvdelen af de rejsende i både Sverige og Norge deres sociale profiler, når de har tjekket ud af hverdagslivet og ind i ferietilværelsen.

Den illustrative fortælling

Og interessen for at iscenesætte sig selv og sine ferier vil formentlig fortsætte med at vokse. Faktisk mener Torben Bechmann, at vi kommer til at se en stigning i antallet af feriebilleder på de sociale medier.

- Jeg ser ikke rigtig noget, der modarbejder tendensen i øjeblikket. Formidlingen går i højere og højere grad væk fra det retoriske og mod det illustrative, siger han.

Det hører dog med til historien, at danskerne er knap så delingslystne som nordmændene og svenskerne. I begge nationer er man noget flittigere til at dele ferieoplevelserne på de sociale medier. Faktisk opdaterer mere end halvdelen af de rejsende i både Sverige og Norge deres sociale profiler, når de har tjekket ud af hverdagslivet og ind i ferietilværelsen.

Enhver sit eget publikum

Men hvilken målgruppe er i fokus for den digitale feriefortælling? Hvem forsøger vi at henvende os til? Ifølge Torben Bechmann er det faktisk os selv, vi forsøger at kommunikere med.

- Den polske psykolog Zygmunt Bauman talte om, at sociale medier handler om at være i kontakt med sig selv. Modtageradressen er indbildt, fortæller han.

square to 16x9

Selvom visse billeder måske henvender sig direkte til bestemte venner og familiekredse, mener Torben Bechmann, at vores visuelle feriefortællinger i høj grad er en sten i vores egen identitetsopbygning.

- De er et led i vores egen monolog om det gode liv, siger Torben Bechmann.

Og her er Instagram helt perfekt til formålet. I små kvadratiske billeder kan vi opstille det liv, vi ønsker os – og ønsker, at andre skal se.

En oplagt mulighed

For 20-årige Liv Petersen er ferierne den oplagte mulighed til skabe fortællingen om det gode liv. Derfor er billederne på hendes Instragram-profil nøje udvalgt med en overvægt af hvide sandstrande, solmodne vandmeloner og surfbilleder.

For 20-årige Liv Petersen er det naturligt at dele sine rejser med vennerne på de sociale medier.
For 20-årige Liv Petersen er det naturligt at dele sine rejser med vennerne på de sociale medier. Foto: Privatfoto

- Jeg bruger faktisk mest min instagram-konto, når jeg rejser. Selvom jeg måske burde bruge ferierne på at koble helt af, slukke min telefon og nyde de fantastiske oplevelser, siger hun.

Liv Petersen er netop kommet hjem fra en lang rejse i Australien og New Zealand og har lige fra start været opmærksom på at få taget gode billeder til de sociale medier. Det er nemlig på disse ture, at hun har mulighed for at skabe det selvbillede, som hun ønsker at vise udadtil.

Et udpluk af virkeligheden

Men Liv Petersen er klar over, at det ikke er virkeligheden, hun fremstiller på sin Instagram-profil. For selvom det ikke fremgår af de 419 billeder, så er langt de fleste dage helt almindelige og fyldt med skole, leverpostej og store mængder vasketøj.

- Som det jo er for de fleste, tilføjer hun og griner.

Det er særligt de aktive ferier, som Liv Petersen gerne viser billeder fra.
Det er særligt de aktive ferier, som Liv Petersen gerne viser billeder fra. Foto: Privatfoto

Hun er opmærksom på, at de mange rejsebilleder er et udpluk af hele hendes liv. Men det er netop dem, hvor kun kan skabe en fortælling om sig selv og skille sig ud fra det hverdagsliv, som vi allesammen lever.

- Billeder er det ultimative bevis. Jeg kan fortælle folk, at jeg er eventyrlysten og klar på udfordringer – men med et billede, hvor jeg surfer rundt på Bondi Beach i Australien, kan jeg dokumentere det, forklarer hun.

Naturligt at forsøge at sælge sig selv

Det er særligt den aktive backpackerferie, som Liv Petersen ligesom mange andre gerne vil vise billeder af. Det afspejler nemlig den type, hun ønsker at fremstå som. Den aktive pige, der er glad for at dyrke crossfit, spise sund mad og tage på spændende eventyr i fjerne lande.

- Jeg kan godt se, at det kan virke overfladisk. Men i min generation er det naturligt, at vi hele tiden forsøger at ’sælge’ os selv. Vi er ikke længere noget i kraft af, hvor vi kommer fra, eller hvem vores forældre er, og derfor må vi selv skabe vores egen selvfortælling, uddyber hun.

Liv Petersen har blandt andet besøgt Fraser Island i Australien, og det blev foreviget med kameraet.
Liv Petersen har blandt andet besøgt Fraser Island i Australien, og det blev foreviget med kameraet. Foto: Privatfoto

Måske handler det om generationer eller bare om forskellige prioriteringer. Det er i hvert fald ikke alle, der ser ferien som en side i den offentlige dagbog. For 49-årige Birgitte Konge Lund handler ferien om noget helt andet end at dele løs af sine ferieoplevelser på sociale medier.

- Det handler om at være sammen. Vi er ofte rigtig mange afsted. Jeg har otte børn, og de voksne af dem tager til tider deres familie med. Nogle gange er vi tredive mennesker ude at rejse, fortæller Birgitte Konge Lund, der bor lidt uden for Stoholm mellem Viborg og Skive.

Mobilsignalet forsvandt

De sociale medier har intet at skulle have sagt, når det kommer til Birgitte Konge Lunds ferievalg. Faktisk foretrækker hun ferier, hvor 4G-forbindelsen vender med kragerne.

Afstemning

- En af de allerbedste ferier, vi var på, var i Floridas sumpområder for otte år siden. Vi boede 18 mennesker i en villa, og på nogle af flodbådsturene var vi så langt ude, at mobilsignalet forsvandt, fortæller hun.

- Det er selvfølgelig en smule angstprovokerende, når man har børn med, men det er også livsbekræftende at vide, at man kan fungere uden, siger Birgitte Konge Lund.

Hun synes imidlertid, at det er en smule ærgerligt, hvis de sociale medier skal styre folks ferievalg.

- Jeg tror, det er et symptom på, at vi ikke kan finde ud af, hvad vi selv synes, men i stedet skal søge bekræftelse udefra, siger hun.

Birgitte Konge Lunds gode ferieråd er derfor også at sørge for at lægge internettet fra sig.

- Et eller andet sted er det jo ærgerligt, at man skal helt ud på Floridas floder for at komme væk fra internettet, siger hun.