Det skal du kalde dit barn, hvis det skal blive et geni

16x9
Skal dit barn være den nye Albert Einstein, så har du her listen over de mest geniale navne til drenge og piger Foto: WESTH PERNILLE / POLCREATIVE

Drømmer du om at dit barn skal blive et vaskeægte geni? Så bør du måske skele lidt til historien, når det kommer til at vælge barnets navn.

De fleste forældre ønsker, at deres børn kommer til at klare sig godt i forskellige dele af livet - og skal man tro historien, kan man allerede hjælpe de små lidt på vej ved at vælge et bestemt navn.

Ud fra en database med 14.750 navne på filosoffer, matematikere, forfattere, kunstnere og komponister, digtere og vindere af Nobels Fredspris, har hjemmesiden MooseRoots nemlig fundet frem til de navne, som tilhører de klogeste.

Det skriver det britiske medie The Telegraph.

John og Mary bliver kloge

Navnelisten viser, at det mest almindelige navn blandt de mandlige genier er 'John' med 352 mænd med dette navn. Og kigger man tilbage historien finder man eksempelvis den britiske filosof John Locke, musiker og komponist John Lennon og den amerikanske matematiker og Nobel pris-vinder John Forbes Nash. 

Hos kvinderne er det mest almindelige geniale navn Mary, da der gennem tiden har været 140 kvindelige genier med netop det navn. Her kan der nævnes den engelske forfatter Mary Shelley, der blev kendt for novellen Frankenstein, og derudover finder man også fysikerne Mary Leakey og Mary Anning.

Danske genier på vej?

Det er dog hverken Mary eller John, der står øverst på listerne over de mest populære pige- og drengenavne i Danmark, viser den seneste opgørende fra Danmarks Statistik. 

På drengenes liste er navnet William topscorer for femte år i træk. Det navn indtager dog også en tredjeplads på listen over de mest geniale navne til mænd. 

Hos de danske piger er Sofia lige nu det mest populære navn. Sofia optræder ikke på listen over geniale navne til piger, men det gør til gengæld Anna, der indtager en 8. plads på listen, og samtidig er det fjerde mest populære navn herhjemme lige nu. 

Top 10 mest geniale drengenavne:

1. John

2. Robert

3. William

4. Charles

5. David

6. James

7.  Richard

8. Johann

9. George

10. Paul

Top 10 mest geniale pigenavne

1. Mary 

2. Elizabeth

3. Maria

4. Anne

5. Margaret

6. Susan

7. Ruth

8. Anna

9. Alice

10. Dorothy