Pludselig sprang far ud som transkønnede Lis: Splittede familien

Susan og Carina Nissens far er transkønnet. Nu fortæller de deres historie og efterlyser hjælp til at håndtere deres fars transformation.

For nogle år tilbage begyndte Susan og Carina Nissens far, John, at gå med neglelak og kjoler. Efter en start på livet som John nåede deres far til den erkendelse, at han i virkeligheden var en hun ved navn Lis. 

At deres far var transkønnet, har for søstrene været en stor mundfuld at sluge. Ikke fordi de ikke accepterede deres far, men fordi der har været en række udfordringer og følelser involveret som følge af deres fars transformation fra John til Lis.

Derfor efterlyser søskendeparret et sted, hvor man som pårørende til transkønnede, kan få hjælp og støtte. 

- Vi vil gerne fortælle vores historie, fordi der i tiden er rigtig meget fokus på det at være transkønnet. Men der mangler noget fokus på de pårørende, der står tilbage med en masse spørgsmål, for der er jo en del ting, som bliver trukket ned over ørene på en. Og hvor skal vi gå hen for at få bearbejdet de følelser, som vi har i den forbindelse, fortæller Susan Nissen. 

Som pårørende til en transkønnet står man tilbage med en masse spørgsmål, som kan være svære at få svar på. Det fortæller søstrene Nissen. 

- Vi mangler svar på, hvorfor hun (deres far, Lis, red.) ikke kan udtrykke sin følelser over for os i lige så stor grad, som hun gør over for sit transmiljø. Han har efterladt os med spørgsmål, som vi ikke kan få svar på. 

Splittelse i familien 

Da Carina og Susan Nissens far vælger at begynde transformationen mod at blive en kvinde, skaber det en række splittelser i familien. 

- Vores mor følte sig dybt såret og ført bag lyset. Og vi står som børn og føler os splittede, for vi kan jo ikke tage parti, så vi prøver at gå begge veje. Men vores far går en vej, og vores mor får skubbet os vek - ikke bevidst, men får lukket af, fordi hun ikke kunne forstå, at vi kunne aceptere vores far som han er nu.

- De blev skilt og flyttede fra hinanden, så det skabe en del splittelse. Vi taler ikke så meget i dag, fortæller Susan Nissen.

Da Susan og Carina Nissens forældre blev skilt, var det ikke kun de to døtre, der oplevede splittelsen. Der var nemlig også børnebørn involveret. 

- Der er også børnebørn involverede, som vi ønsker har et godt og tæt bånd til deres bedsteforældre. Og det er noget man savner i dag, at vi holdt sammen og lavede ting sammen, siger Carina Nielsen.

Hør, hvad Carina og Susan fortæller deres børn om morfar Lis i videoen nedenunder. 

Hjælp til de pårørende

Efter deres far sprang ud som transkønnet har Carina og Susan Nissen samt deres familier været igennem mange ting. Derfor efterlyser de to hjælp til pårørende til transkønnede.

- Jeg ville ønske, at man kunne få en form for psykologhjælp eller at der er nogle centre, som man kunne komme i som pårørende - også som familie, der står midt i det her forvandling der sker. At man kan få nogle værktøjer til at håndtere det. For det er klart, at den transkønnede har en masse ting, der skal udforskes, fordi de har fundet sig selv. Men det har de jo bearbejdet i flere år. Men når det bliver trukket ned over hovedet på de pårørende, står man tilbage alene uden nogle redskaber til at håndtere det, så man stadig kan beholde den her tætte familiekontakt, siger Susan Nielsen.

Var åbne og fortående for transformationen

Susan og Carina Nissen har aldrig været uforstående eller sure på deres far over hans transformation. 

- Til at starte med, synes jeg, at det var helt okay. For han begyndte at vise mere interesse for vores familie på en anden måde, end han nogensinde havde gjort før. Men det blev desværre overskygget, da han skulle ud og finde sig selv. Så vi blev skubbet til side i forhold til fødselsdage, hvor han måtte aflyse, fordi han skulle til noget andet i transmiljøet, fortæller Carina Nissen. 

- Jeg havde det jo cool med det, jeg tænkte: 'Sådan, hvis det er det, der gør dig lykkelig, så er vi med på den, og støtter op om det'. Og så glemmer man nok lidt sig selv, og glemmer at spørge, hvordan man selv har det, fordi man vil så gerne hjælpe og man vil så gerne gøre det godt, fortæller Susan Nissen. 

En tur ned af kirkegulvet med far

En anden ting det som døtre af en transkønnet far kan være svært at håndtere, er når man skal gives væk i forbindelse med sit bryllup. Da Susan Nissen skulle giftes, bad hun sin far om at komme 'tilbage' som sin far, for at kunne følge hende ned af kirkegulvet og give Susan væk. 

- Min far sagde jo ja med det samme, da jeg ringede til ham og spurgte, om han ville føre mig op ad kirkegulvet som min far, fortæller Susan Nissen. 

- Han kom i sit jakke sæt, med håret i en hestehale og sin lille dametaske. Og han havde det jo så elendigt i det jakkesæt, og det kunne jeg jo godt se, og man sidder med den følelse: 'Puha, det var også tarveligt, at jeg havde lyst til det'.

- Men det gik jo godt, og da vi havde været ude og tage billeder, var han hjemme og klæde om og deltog i festen som sig selv. 

Selv om Carina Nissen ikke er gift endnu, vil hun ikke bede sin far om at komme tilbage som John, når hun en dag skal gives bort.

 - Jeg savner ikke den person, han var, for der var han en mere kold person end han er den dag i dag som Lis. Men jeg kommer til at savne det den dag, hvor jeg skal giftes, for der har jeg jo ikke John til at føre mig op ad et kirkegulv, siger Carina Nissen.

Susan og Carina Nissen har fået deres fars tilladelse til at fortælle deres historie i 'Go' morgen Danmark'.