Jeg magter ikke alle de første dates

16x9
TV 2s klummeskribent mener, den første date er anstrengende. Foto: Shutterstock / Shutterstock

Uanset hvor mange gange jeg prøver det, kommer jeg aldrig til at elske dating. Slet ikke første date.

"Du skal da på Tinder...!"

"Øh, okay? Hvorfor?"

"Fordi det er så nemt. Man swiper bare til højre eller venstre og skal ikke skrive en hel masse som på andre datingsites."

Jeg kan efterhånden ikke tælle de gange, jeg har haft denne ordveksling med en god ven eller veninde, der er på Tinder og mener, at det er det bedste i verden. Fordi det er nemt og ikke kræver en hel masse afkrydsninger, downloads og uploads. Man ser bare et billede af folk og swiper så til højre for et "like" eller venstre for "dur ikke". Det samme gør de andre. Og har vi begge swipet til højre, er der et match. Så kan vi skrive sammen.

Den første date er anstrengende

Problemet er bare, at jeg har været på Tinder. To gange. Af lige så mange dages varighed – begge gange.

For jeg magter det ikke. Magter ikke overfladiskheden, hvor det alene handler om udseende eller at være fotogen.

Og jeg magter ikke alle de første dates, jeg skal på som et resultat af mine matches. Det er for anstrengende.

For det tager sgu en del energi igen og igen at skulle sætte sig op til at møde et nyt menneske. Sætte sig ind i nyt menneske. Udrulle hele sin livshistorie - og høre deres.

Samtidig med at der under det hele ligger en agenda og intention om, at vi skal bedømme den anden ud fra spørgsmålene: "Kunne det her blive til noget? Kunne jeg forelske mig i ham her? Se ham og jeg i en fremtid sammen?" Alt sammen i løbet af den tid, det tager at drikke en latte eller to.

Så hurtigt kan jeg bare ikke bedømme et andet menneske. Og så hurtigt vil jeg også være ked af at blive bedømt af andre.

Jeg synes, det er svært, selv om jeg er god til at tale med andre mennesker. Og jeg synes, det tager meget energi.

Tropper op på date med hue og knold

Så efter et par gange melder jeg mig ud. Eller holder op med at gøre mig så umage. Dropper ud af gamet. Eller dropper bare de høje hæle, stregen over øjet og er bare mig. Så jeg tropper op med bare en smule mascara, bikerstøvlerne som jeg aldrig gider lyne, stiktrøje, hue og håret i en knold, selv om jeg synes, jeg er pænere med løst hår. Men det er nu en gang sådan, jeg plejer at se ud.

Så måske jeg gør det, fordi jeg tænker, at jeg så springer et par møder over, hvis jeg med det samme bare viser mig, som jeg faktisk er – til hverdag. Jeg aner det ikke.

Men om det er Tinder, Dating.dk, Facebook, Scor, Elitedaters, Partnermedniveau eller noget helt syvende, ottende eller niende, er gamet og første date det samme: Anstrengende. Uanset om vi er udadvendte eller indadvendte. Og uanset hvor hyggelige disse første dates måtte være, ændrer det ikke på det faktum, at de har én fællesnævner: Anstrengende. De tager mere energi, end de giver.

En slags eksamen

På mange måder minder en første date jo om en eksamen eller en jobsamtale. Vi gør alt, der står i vores magt for at vise os fra vores bedste side. Vi tager lidt pænere tøj på end ellers, gør lidt mere ud af make-uppen, skruer lidt op for latteren og smilet og lidt ned for bandeordene. Fordi vi håber. Håber at det denne gang er ham.

Og chancerne er der jo. Vi kender alle sammen nogle, der har mødt den store kærlighed på dating af en eller anden art. Og med 1,6 millioner singler i landet burde det jo kunne lade sig gøre, ikk’?

En veninde, der absolut ikke skulle have en kæreste, men alene datede for at finde hygge-venner, endte med at falde pladask for en mand efter ganske få måneder, og heldigvis var det gensidigt.

Så hvorfor er det så svært for os, der rent faktisk leder? Måske netop derfor. Fordi tingene har det med at komme, når man mindst af alt venter det. Og fordi tingene, kærligheden, gerne kommer i en helt anden skikkelse, end man havde tænkt sig. Man kan ikke tænke sig til kærlighed. Eller den rigtige partner. Jeg kan i hvert fald ikke.

Jeg havde ikke mødt mine mænd på et datingsite

Jeg tror ikke, der er en eneste af mændene i mit liv, jeg havde mødt, hvis jeg skulle have mødt dem over et datingsite. Så havde de været for unge, for gamle, for lave, for lyse, for mørke, forkert uddannelse, eller for stor forskel politisk, for lidt, for meget, for, for, for... Og deres liste over mig havde garanteret set lige sådan ud. Efter første date.

Men måske både min og deres liste havde set anderledes ud, hvis vi ikke havde været så hurtige til at vælge hinanden fra efter bare en enkelt latte eller to. Hvis vi tog ’første date’ et par gange eller tre og rent faktisk gav os selv og hinanden mulighed for at lære hinanden at kende. Det tror jeg. Håber jeg.

Og måske det skal være strategien fremover: At jeg med det samme lægger op til, at hvis vi mødes, giver vi hinanden håndslag på, at vi ikke kun gør det én gang. At første date gentages et par gange, så det bliver lidt mindre anstrengende. Det er ingen garanti for, at jeg så finder kærligheden igen, men måske jeg så alligevel kunne lære at elske gamet.