Dating er hårdt - men alle de gode mænd er altså ikke taget

16x9
Charlotte Højlund har drukket latte med virkelig mange mænd. Det har dog ikke været helt forgæves. Foto: Shutterstock

Af og til - faktisk ret tit - hænger det mig langt ud af halsen at være single og date, men dating har alligevel givet mig en hel del godt.

Nu er der gået snart to år, siden jeg flyttede for mig selv efter min seneste skilsmisse. Og i lige så lang tid har jeg datet on and off.

Jeg skal ærligt indrømme, at det har været hårdt. Et hårdt slid, hvor jeg har skullet lære en masse uskrevne regler. Lære en masse om mig selv og om, hvor jeg er følelsesmæssigt. Men nok især om, hvad det er, jeg søger. Lige præcis den har jeg måttet revurdere et par gange.

Jeg har fundet ud af, at det i hvert fald ikke er rigtigt, når bitre kvinder siger, at alle de gode mænd er taget. Det er de ikke. De er derude. De gode.

Charlotte Højlund

Som en anden X-Factor-deltager kan jeg ærligt sige: "Det har været en rejse!" Ikke en fantastisk rejse og ikke den bedste i mit liv. Men det har i den grad været en øjenåbner, som har været god. En, jeg havde brug for. Og en, der langt fra er slut endnu. Faktisk slutter den vel først, når det lykkes mig at finde kærlighed igen – og så er det jo ikke en gang sikkert, vel?

Men det har været godt at finde ud, hvor meget jeg kan rykke mig, og at det der måske virker som det rigtige i dag, ikke nødvendigvis er det rigtige i morgen. At vi flytter os. Eller i hvert fald gør jeg. Jeg har flyttet mig helt enormt.

Hurtigt på datingmarkedet

Jeg har ikke længere nogle faste idéer om, hvordan min næste kæreste skal være. Ikke længere en fast ide om, hvilket forhold jeg søger, andet end at jeg søger gensidig kærlighed, forståelse og respekt. Og jeg har erkendt, at ønskerne til både det ene og det andet skifter afhængig af, hvor langt jeg er nået i min egen heling - for nu at blive lidt højtragende og meget moderne spirituel, som jeg på ingen måde er. Og jeg har erkendt, at alle disse ting skifter, også afhængig af hvem det er, der pludselig slår benene væk under mig.

I min første tid alene begyndte jeg ret hurtigt at date. Efter at have boet sammen med min eksmand på ren venskabelig basis i næsten et år, savnede jeg mandligt selskab - på alle måder... Og måske troede jeg på talemåden: "Den bedste måde at komme videre på er med en anden."

Men jeg måtte hurtigt indse, at det var ikke rigtigt for mig. Endnu. Selv om jeg er rigtig meget "mand", er jeg alligevel ikke meget mand. Jeg var ikke klar. Var for ked af det.

Så det var min eksmand, der fik ret om både min og hans måde at tackle skilsmissen på, da han sagde:

"Er det ikke det, man siger? Mænd finder en anden, kvinder finder sig selv."

Det blev sagt med et smil på læben, men også med en for ham lidt uvant selvindsigt. For blot tre uger efter, jeg var flyttet, kom han glædesstrålende og fortalte mig (som sin ven), at han havde mødt en kvinde, som han var meget glad for. Jeg smilede (igen som hans ven) stort tilbage og sagde tillykke, men da han lukkede døren bag sig, brød jeg sammen og hulkede. En times tid efter måtte jeg ringe og bede ham vente lidt med at fortælle det til børnene. Jeg var bare ikke klar til at lege "mor er glad for fars nye kæreste" endnu.

Den var han heldigvis med på, selv om jeg godt kunne mærke, at det ikke var det, han havde håbet. Han ville gerne dele sin glæde med vores børn, hvilket jeg havde fuld forståelse for. Jeg var bare ikke der, hvor jeg endnu kunne tackle det. Jeg skulle fordøje og forsone mig med det faktum, at vi nu definitivt var et afsluttet kapitel som familie og par. Men selv om jeg var ked af det, gik der ikke lang tid, før jeg sagde: "Nu gør du det bare."

Var for vingeskudt til at finde en ny

Og så gik jeg i gang med selv at søge kærligheden. Et tilfældigt møde, der ikke en gang var en date til at starte ud med, resulterede i en kortvarig forelskelse, da hverken han eller jeg var klar til det. Vi var begge for hudløse efter vores brud, men han er i dag en af mine rigtig gode mandlige venner.

Endnu et tilfældigt møde på et af mine stamsteder blev også til en kortvarig forelskelse - eller rettere det man på engelsk kalder infatuation, som vel bedst oversættes med ordet fascination - i en mand, der på ingen måde var fremtid i for hverken ham eller jeg, men også han er i dag en rigtig god ven, der ofte kommer forbi og både kender og leger med mine børn.

En venindes bror blev genstand for mine følelser, men er i dag også endt ud som en god ven, der gerne stiller op til hjælp eller bare kommer forbi til en kop kaffe og en snak.

Da jeg mødte dem, ønskede jeg mig brændende at få en rigtig kæreste igen, men det blev ingen af dem, fordi jeg ikke var klar. Var for vingeskudt. Og fordi vi ikke var rigtige for hinanden. Som kærester. Det var vi som venner. Og dem - de mandlige venner - er der kommet en del flere af i mit liv.

Jeg samler på gode oplevelser

Der er min murer, som jeg endnu aldrig har mødt, men har oparbejdet et godt og tæt venskab til over telefonen, hvor vi taler om arbejde, bøvl, kærlighed, livet og hjælper hinanden med forskellige småting. Der er mænd, jeg ikke har snakket med i et år, der pludselig dukker op ud af det blå og vil mødes over en kop vin eller tilbyde mig lån af et klaver til min musikstuderende datter. Nordjyden, der er på vej til hovedstaden om lidt, som gerne vil mødes, selv om vores oprindelig kontakt var en dialog omkring en skilsmisseklumme. Der er min vildt søde varmemester fra den lokale, der altid lyser op, så snart jeg kommer ind ad døren, og som jeg kan snakke og danse med hele natten. Og så er der min søde, dejlige englænder, jeg drak kaffe med i tre stive timer, som ikke bliver min kæreste, men med det samme svarer: "What an idiot!", når jeg fortæller ham, at ham, jeg faldt helt og aldeles pladask for for nylig, dumpede mig efter et kort øjeblik.

Jeg har i den grad mænd i mit liv, og det nyder jeg - på trods af fraværet af en egentlig kæreste. Jeg har drukket en pokkers masse latte med en masse skønne, dejlige, kloge, sjove og helt igennem fantastiske mænd. Spist nogle gode frokoster og blevet rørt, kysset, nusset på måder, jeg ikke har oplevet i årevis. Der har også været "fjolserne", men jeg har fundet ud af, at det i hvert fald ikke er rigtigt, når bitre kvinder siger, at alle de gode mænd er taget. Det er de ikke. De er derude. De gode. Og bliver det ikke til kærlighed, så kan det sagtens blive til venner og nogle rigtig gode oplevelser - dem samler jeg på. De gode oplevelser. For dem bliver man glad af.

Så selv om jeg ikke har fundet kærligheden endnu, har jeg fundet så meget andet. Mandlige venner. Gode, ordentlige mænd, der gider være en del af mit liv. Men vigtigst af alt: Jeg har, som min eksmand sagde om kvinders og mænds forskellige måder at tackle skilsmisse på, fundet mig selv.