Ny forskning: Disse oversete symptomer kan være tegn på demens

16x9
Demens bliver ofte først opdaget, når det er gået udover hukommelsen. Men nu vil en gruppe canadiske forskere skabe mere opmærksomhed omkring de tidlige tegn på sygdommen. Foto: Shutterstock

Hukommelsestab er ikke altid det første tegn på demens. Ofte vil det faktisk være en lang række adfærdsændringer, viser nyt studie.

Har personen mistet interessen for venner og familie? Er han eller hun blevet mindre spontan og aktiv - eller er der sket andre former for ændringer i personligheden? 

Hvis svaret er ja til et af de spørgsmål - eller til et af de andre spørgsmål på en ny tjekliste - så kan der være tale om tegn på demens. 

Konklusionen kommer ifølge New York Times fra en gruppe canadiske neuropsykologer og Alzheimer-eksperter, der søndag præsenterede en ny tjekliste med symptomer på demens på en stor konference i Toronto i Canada.

- Faktisk ser det ud til at være de tidligste symptomer på demens, som vi ikke har været opmærksomme på førhen, forklarede Dr. Zahinoor Ismail, neuropsykolog på University of Calgary, ved konferencen. 

Dansk ekspert: Vi har brug for bedre redskaber

Gruppen af eksperter har derfor udarbejdet en tjekliste med 38 spørgsmål, som skal gøre folk opmærksomme på adfærdsændringer. Og det møder opbakning fra flere steder. 

- De fleste mennesker forbinder primært Alzheimer med hukommelsestab, men vi ved fra mange års forskning, at det også kan starte som et adfærdsmæssigt problem, siger Nina Silverberg, chef for Alzheimer-programmet på National Institute on Aging, der ikke har været involveret i udarbejdelsen af tjeklisten. 

Spørger man Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, er der også i Danmark brug for at udbrede viden om adfærdsmæssige tegn på demens.

- Det er generelt enormt svært at stille diagnosen tidligt, og det har vi brug for bedre redskaber til. Derfor er det vigtigt for alle at kende de lette ændringer i adfærd, der kan være tegn på demens, siger Gunhild Waldemar til TV 2.

Hun møder i sit arbejde ofte familier, der over flere år har lagt mærke til bestemte ændringer, men som ikke tænkt på demens, fordi ændringerne ikke har været relateret til hukommelsen.

- Sådan en tjekliste kan være en stor hjælp til at være opmærksom på sygdommen, så man får stillet diagnosen tidligere, hvor folk ikke er så ramt, siger Gunhild Waldemar.

Lad lægen stille diagnosen

På de candiske forskeres bud på en tjekliste er der blandt andet følgende spørgsmål:

  • Har personen mistet interesse for venner, familie eller hjemmeaktiviteter?
  • Er personen blevet mindre spontan eller aktiv - er han/hun eksempelvis blevet mindre tilbøjelig til at starte eller opretholde en samtale?
  • Er personen blevet mere nervøse eller bekymret over ting, der er rutine - eksempelvis arrangementer, besøg osv.?
  • Har personen urealistiske forestillinger om sin rigdom, færdigheder eller magt?
  • Er personen begyndt at tale i åbent forum om meget personlige eller private anliggender, som vedkommende normalt ikke diskuterer offentligt?
  • Er personen blevet mere ophidset, aggressiv, irritabel eller temperamentsfuld?

Du kan se den fulde liste med spørgsmål ved at klikke her.

Oplever man som pårørende, at et familiemedlem har ændret adfærd over længere tid, bør man tale og det og derefter tage kontakt til lægen, forklarer Gunhild Waldemar.

- At man taber interessen for ting kan også være tegn på eksempelvis en depression. Derfor er det vigtigt at observere og lade lægen stille diagnosen, siger hun.  

I videoklippet herunder forklarer Gunhild Waldemar, hvorfor flere og flere danskere bliver demente, og hvilke behandlingsmuligheder der er i dag:

Eksperter vil have nye diagnose

Med eksperternes nye tjekliste følger der også et forslag om, at man opretter en ny diagnose ved navn 'Mild adfærdsmæssig forringelse'. 

Diagnosen indebærer, at man har haft adfærdsmæssige ændringer i mere end seks måneder - og idéen med den er at opdage og håndtere det, som ifølge eksperterne kan betegnes som oversete symptomer.

Tjeklisten er allerede brugt i den canadiske by Calgary og står nu overfor at skulle valideres i andre lande også.

Sådan udvikler Alzheimers sig

Der findes flere forskellige former for demens, som udvikler sig forskellige steder i hjernen.

I alt lever 70.000-90.000 mennekser i Danmark med en demessygdom - heraf har cirka 45.000 Alzheimers, som dermed er den hyppigste form for demens.

Hvordan Alzheimers udvikler sig, kan du se i grafikken nedenfor, hvor du kan klikke dig igennem de syv udviklingsstadier.