Tjek dig selv: Giver du kram, håndtryk eller...håndkram?

Københavnere er generelt mere kramme-villige, end jyder er, lyder det. Hvad gør man, hvis man gerne vil undgå krammeriet?

I hvilke sammenhænge smækker man kroppene sammen i en krammer, og hvornår er det mere passende med et håndtryk? 

'Spørg Charlie'-panelet sidder klar, når Jan Kvistborg, der er musikchef for Aalborg Symfoniorkester, spørger, hvad han skal gøre næste gang, han bliver udsat for et professionelt kram fra sine københavnske samarbejdspartnere.

Den offensive krammekultur på Sjælland er tilsyneladende noget, der kan skabe stor forvirring. I hvert fald for Frank Hvam, der er tilflytter.

- I starten lagde jeg alt for meget I det, der troede jeg, vi havde gang i noget, fortæller han og får salen til at le.

Cecilie Frøkjær følger op med et forslag om, at man tilpasser sig kulturen rundt omkring i landet.

- Så hvis Jan gør sig klart – hver gang han passerer Storebæltsbroen, så træder han ind i et andet mindset: Herfra angriber de fra alle sider. Og så gør du dig klar til det, og herregud, det er ikke starten på et nyt ægteskab – det ved du nu, siger hun og peger på Frank Hvam.  

Krammet kom med rejselysten

Ifølge Gitte Hornshøj, der er forfatter, foredragsholder og takt & toneekspert, er der en god grund til, at københavnerne var nogle af de første, der tog krammet til sig og adopterede nye skikke.

- Fordi de på et tidspunkt rejste væsentligt meget mere, end jyderne. Så tog de det med sig hjem og overførte det der med, at du nærmest kyssede til højre og venstre. Det, synes vi jyder altså, var lidt mærkeligt, lidt for poppet, fortæller hun til TV 2 og fortsætter:

- Vi havde en periode med både kindkys og highfive og alle mulige mærkelige hilseformer. Vi er ikke begyndt at hilse, hvor vi gnider næser endnu – men det kommer jo an på, hvor meget man rejser i de pågældende lande, hvor de har sjove hilseformer.

Cecilie Frøkjær demonstrerer 'håndkrammet', der ifølge hende selv giver fuld kontrol, så man undgår at blive suget ind i et ufrivilligt kram.
Cecilie Frøkjær demonstrerer 'håndkrammet', der ifølge hende selv giver fuld kontrol, så man undgår at blive suget ind i et ufrivilligt kram. Foto: TV 2 Charlie
Frank Hvam bryder sig ikke om, når de drevne københavnere, som han kalder dem, glider hen ad armen og suger ham ind i et kram.
Frank Hvam bryder sig ikke om, når de drevne københavnere, som han kalder dem, glider hen ad armen og suger ham ind i et kram. Foto: TV 2 Charlie

Tag kontrol med et 'håndkram' 

Ønsker man at være en krammelysten københavner overlegen, kan man ifølge Cecilie Frøkjær benytte mellemvejen, det såkaldte 'håndkram'.   

- Håndtrykket og så ... Sådan her, siger hun og griber Frank Hvams højre overarm med sin venstre arm, efter hun har givet ham sin højre hånd.

- Altså så man rører ved hinanden og kommer en lille smule tættere, men du kan stadigvæk styre det, siger Cecilie Frøkjær.

- Man spænder teltet ud, ikk, supplerer Frank Hvam.

- Det er en måde at markere på, at man er jyde i hånden, men man vil gerne være lidt københavner imødekommende med den anden arm, siger Frøkjær og tager godt fat i Frank Hvams overarm:

- Så hvis der er noget pis, så låser du her.

Du kan høre hele debatten om kramme-problematikken i klippet herunder:

Panelet i Spørg Charlie bliver stillet overfor dilemmaet 'Hvad gør man, når man foretrækker håndtryk og ikke kram?'.
Afstemning

Håndtrykket er en respektfuld hilsen

I gamle dage var det ifølge Gitte Hornshøj sådan, at når du stak højre hånd frem, så var dét det samme som at vise, du ikke havde våben med.

- Når du smiler og samtidig rækker hånden frem, så er det tegn på fred, at jeg vil dig det bedste, forklarer hun og tilføjer, at hun tror, vi fremadrettet kommer til at lægge meget mere værdi i det at hilse på andre mennesker.

- Vi har været berøringsangste i så mange år, at der helt sikkert kommer et modstykke til det. Vi får brug for igen at vise, også i hilseformer, at vi virkelig vil hinanden – her tænker jeg også på øjenkontakt. Mange gange når folk hilser, så er de faktisk på vej videre, siger Gitte Hornshøj.

Vigtigst er, at folk føler sig set

Håndtryk eller kram? Ifølge Gitte Hornshøj er det ikke vigtigt, om det er det ene eller andet. Hun har et mantra, der hedder 'mennesker, der bliver set, vokser.  

- Jeg tror, vi har brug for hinanden, og at vi indser, at den her ego-periode vi har haft, hvor vi nærmest kun her ’liket’ os selv og filmet os selv, den er på retur. 

I 'Spørg Charlie'-panelet er det Niels Hausgaard, der kommer med rådet, som Jan Kvistborg i sidste ende tager til sig. 

- Jeg tror, det er mig, der har problemet, lad os da tage det, vi kan få, siger Jan Kvistborg.
- Jeg tror, det er mig, der har problemet, lad os da tage det, vi kan få, siger Jan Kvistborg. Foto: TV 2 Charlie

 - Min erfaring siger mig – man kan ikke rigtigt sætte en regel op, den vil aldrig blive fulgt. Jeg synes lige så godt; Jan, slap af, tag imod, hvad der kommer, siger Niels Hausgaard.

Gitte Hornshøj kommenterer:

- Det er hans dybt humoristiske måde at sige på, at det da egentligt er meget rart at blive trukket ind i favnen hos én. Men det er til evig debat, for nogle er det grænseoverskridende, og for andre er der ikke noget skønnere i hele verden end at få et knus.

Abonner på 'Spørg Charlies' podcast gratis via iTunes

Herunder kan du høre hele 'Spørg Charlie'-podcasten med blandt andet kramme-problematikken: