Når der bliver rullet ned: Hvem 'ejer' gardinet i DSB-toget?

Forestil dig, at du er ude at køre tog. Ville du acceptere, at medpassageren bagved 'bare' ruller gardinet ned og lukker for udsigten?

Du har sikkert selv prøvet det. En rolig stund i togkupéen, imens du nyder udsigten af landskabet, der glider forbi. Det bliver der dog sat en stopper for, da personen bagved ruller gardinet ned. Brokker du dig, eller bider du det i dig? 

I 'Spørg Charlie'-panelet, hvor dilemmaet bliver rejst, har Cecilie Frøkjær et bud på, hvordan man griber udfordringen an på en diplomatisk måde.

- Det er SÅ irriterende, så irriterende, når man sidder og gerne vil kigge ud, og så er der en eller anden, der smækker ned, siger den folkekære tv-værtinde i programmet 'Spørg Charlie'.

Du kan se 11. afsnit af 15. sæson onsdag aften klokken 21.25 på TV 2 Charlie.

Cecilie Frøkjær mener, at man skal 'stikke hovedet ind' til medpassageren og snakke med vedkommende om det mulige problem.

- Nogle gange må man indgå i en dialog, og så må man deles om det og sige; kan vi have sådan nogle intervaller?

- Så vidt jeg kan høre, har Cecilie været så langt ude, at hun har været nødt til at tale med de andre i kupéen, siger Jacob Haugaard, og Huxi Bach er ikke længe om at følge op:

- Frygteligt, frygteligt, siger han.

- At sige noget til sine medpassagerer , det er angstprovokerende, siger Jacob Haugaard.

Afstemning

Hør hele panelets debat herunder: 

Afskaf gardinerne i toget

Jens Gaardbo formår at sætte tingene lidt i perspektiv.

- Det er vældig interessant, for det er et sammenstød mellem, at vi på den ene side lever i en kultur, hvor vi alle sammen har ret, vi har ret 24/7, sådan som jeg vil have det, skal det være, siger Jens Gaardbo og fortsætter:

- Og så sidder de i et kollektivt forum, som et tog er, og skal finde ud af – hvordan kan alle få ret i en sådan en kabine ... umuligt.

Ifølge NEWS-værten har vi i Danmark tradition for at tage hensyn til den, der lider. Og i tilfældet med gardin-dilemmaet i toget vil det være vedkommende, der sidder med lyset i øjnene. Og derfor skal han have lov til at trække det ned.

- Jeg synes, man skal afskaffe de gardiner. Fordi konduktørerne har jo ret - det meste af året er det o skønt at se ud over vores land. Og det meste at året har vi brug for lys i det her mørke land, konkluderer Jens Gaardbo.

Abonner på 'Spørg Charlies' podcast gratis via iTunes

Herunder kan du høre hele 'Spørg Charlie'-podcasten med blandt andet gardin-dilemmaet: