Singler, stå sammen – især til nytår!

16x9
Charlotte Højlund mener ikke, nytåret er helt nemt som single med børn. Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Når man er single og har børn, kan det være mere end svært at finde på noget godt at lave på årets sidste dag.

Cirka to måneder inden jul og nytår fik jeg en opringning fra en veninde:

"Nu prøver jeg virkelig at være tidligt ude i år, så jeg er nødt til at finde på noget. Hun (hendes datter) er blevet så stor nu, at hun rigtig gerne vil have en fest og er ked af ikke at være sammen med andre børn, så kan vi ikke stikke hovederne sammen og lave noget med ungerne?"

Inden havde hun lige spurgt ind til mine planer, og om jeg overhovedet havde ungerne hjemme i år. Det har jeg. Efter to år hvor deres far har taget sig af nytåret med dem, havde jeg nemlig også besluttet mig for, at nu måtte jeg også finde ud af at holde nytår med dem og ikke kun jul.

Ligesom ingen bør sidde alene juleaften, bør heller ingen springe ind i det nye år mutters alene. Det gør man sammen.

Charlotte Højlund

Julen er et eller andet sted nem, fordi det er så familieorienteret, og mange af rammerne givet på forhånd. Men nytår, hvor de efterhånden forventer en fest, fyrværkeri, det smarte tøj og så videre, har voldt mig større problemer. For hvordan pokker laver jeg en fest alene voksen sammen med en større flok børn? Eller hvor kunne jeg tage hen, hvor der er andre voksne at være sammen med, så jeg ikke ender med at sidde og glo klokken 1, når ungerne har fået nok, og jeg trænger til lidt voksentid?

Der skulle tages en beslutning

Min veninde foreslog, at vi undersøgte, hvor der blev holdt familiefester, man kunne tage til. Men med minimum fire børn på slæb, var det ikke det, jeg havde mest lyst til. Den mindste ville ikke kunne holde ret længe, og de ældste ville blive sure, over at skulle tage tidligt hjem. For så slet ikke at tale om det mere eller mindre umulige i at skulle finde en vogn ud på de små timer lige præcis nytårsaften.

Så hørte jeg om en fest, nogle venner skulle til, hvor alle kom med børn, og tænkte det kunne være en mulighed. Men da vi ikke var inde i inderkredsen, gik det ikke. Det var ellers relativt tæt på med mulighed for at crashe, men værten mente, at det var bedst, at alle kendte hinanden.

Efter det gik der almindelig travlhed i den, så da vi var i begyndelsen af december, skulle der tages en beslutning. Det eneste, jeg indtil videre vidste, var, at min veninde og jeg skulle være sammen med hinanden og vores børn. Så var der i hvert fald lagt i kakkelovnen til en ’børne’-fest. Og da jeg har flest at fragte rundt på blev aftalen, at festen blev holdt hjemme hos os, og at de sagtens kunne overnatte, hvis de ville det.

Jeg gik fra ingenting til en fest for 17

Men pludselig tog det fart. Så var der en anden ven, der heller ikke havde planer, så kunne han komme med? Ja, selvfølgelig kunne han det. Men hvad med hans kæreste, hvis hun nu alligevel ville holde nytår og ikke bare sidde hjemme, som hun ellers havde meldt ud? Jamen, så kommer hun også bare. Pludselig meldte en af hans veninder fra udlandet ud, at hun havde tænkt sig at komme til Danmark og holde nytår med sine børn, så måtte hun også komme? Det måtte hun også. Hun ville så gerne have, at hans drenge også var der, så kunne de ’lånes’ af moren og være velkomne også? Ja, det var selvfølgelig også i orden.

Så fra at jeg stod med en nytårsaften, der så ud til kun at være mig og syv børn, hvor de tre nok gik efter middagen, står jeg nu med en fest for fem voksne og 12 børn. Og hvem ved, måske der kommer flere til, jo mere vi nærmer os den endelige dato?

Pointen er, at den eneste måde, vi som singler med børn får det til at fungere, er ved selv at gøre arbejdet, stå sammen og tænke på hinanden.

Nytår er hårdt som single

For der er desværre ikke mange, der tænker udover sig selv. Tænker på venner og familie, der måske ikke har et sted at være – hverken når det gælder jul eller nytår. Og det er sgu rent ud sagt pissehårdt. Hårdt at de, der har det hele på plads på grund af faste parforhold og faste aftaler, ikke tænker på de, der ikke har det.

Men heldigvis gør vi det selv. Singlerne. Os der er i samme situation, tænker på hinanden. Og kort efter hele planen var på plads, fik jeg også en invitation til nytår hos en anden singleveninde, som jeg desværre måtte melde afbud til, da jeg ikke kunne flytte festen for så mange mennesker. Hun kunne desværre heller ikke flytte sin hjem til mig, men det gør ikke noget, for vi har begge to planer – for os selv og for vores børn. Vi har arrangeret noget, som vi alle sammen glæder os til. Og vi har sørget for at følge op på hinanden og lige sikre os, at den anden også har noget at lave og nogle at være sammen med.

For ligesom ingen bør sidde alene juleaften, bør heller ingen springe ind i det nye år mutters alene. Det gør man sammen. Og hvis ikke med en kæreste, så med en kær ven…