3 gode råd til, hvordan du undgår at ende i en arvestrid

Når en person dør og efterlader sig en arv, kan det ende grueligt galt, hvis de efterladte selv skal fordele værdierne.

I tv-programmet ’Når arvens splitter os’, der blev sendt på TV 2 mandag aften, følger vi Charlene Dahlmanns kamp for at få styr på forholdet til to af sine søskende, fordi en arvesag efter deres fars død var endt i en hårdknude.

De fire søskende er blevet opdelt i to lejre og kan til sidst slet ikke kommunikere sammen. Beskyldninger bliver skudt fra den ene lejr til den anden, og de hyrer to og to hver deres advokat.

Men hvordan kan søskende blive så uvenner? Det spørgsmål har TV 2 stillet mediator Tutter Blume, der til dagligt forsøger at hjælpe personer i konflikter til at kunne enes om at komme videre.

- Generelt kan man sige, at jo mere nære relationer, man har, jo voldsommere kan konflikter i virkeligheden blive. Der er mange følelser på spil, siger hun.

Hun forklarer det med, at der i familierelationer tit kan gemme sig ’et par skeletter i skabet’ i form af, at der bæres nag, nogle er kede af noget eller skuffede.

Og det er altså netop disse gamle konflikter, som man ikke har fået bearbejdet i tide, der kan være med til, at en forestående fordeling af arv kan gå fuldstændig galt.

- Jo mere, der har hobet sig op, jo mere galt går det.

Tutter Blume oplever, at det er særligt blandt søskende, at arvesager kan blive voldsomt konfliktfyldte.

Både fordi der er penge involveret, men også fordi man kan have interesse i de samme arvestykker og derfor diskuterer, hvem der har mest affektionsværdi knyttet op på den enkelte genstand.

Ifølge Tutter Blume er der dog noget, man selv kan gøre, hvis man står og skal fordele arv med eksempelvis sine søskende. TV 2 har sammen med Tutter Blume samlet tre gode råd. De kommer her:

Gode råd til at undgå arvestrid

Få aftalerne på plads tidligt i forløbet

Det første og noget af det vigtigste, man skal gøre som søskende, når man står foran at skulle fordele en arv, er at aftale, hvad man skal gøre, hvis ikke man i søskendeflokken kan blive enige om fordelingen af arven. Her kan man eksempelvis aftale at bruge mediation, som ifølge Tutter Blume er en konfliktløsningsmetode, der er velegnet til at fremtidssikre familieforholdet - også efter konflikten. 
- Det kan være svært at vælge mediation, fordi typisk tænker: ’Hvad skal det hjælpe? Vi har jo prøvet alt’.
- Derfor er det gode råd at aftale det så tidligt som muligt i forløbet. Altså sige: 'Hvis ikke vi kan blive enige, så er vi enige om at kontakte en mediator til at hjælpe os.

Giv plads til andres følelser

Man skal være opmærksom på og minde sig selv om, at der er følelser på spil hos alle de involverede. Derfor skal man forberede sig på, at der kan være nogle af de andres følelser, der kan komme bag på en og prøve at gardere sig mentalt.
- Ofte er man jo midt i sorgen i forvejen. Så man skal gå til de her arvesager med et åbent sind og have med i tankerne, at alle har en unik relation til den afdøde.

Involver kun nødvendige personer

Pas på med at involvere ægtefæller i arvesagen. Det kan nemlig ifølge Tutter Blume skabe konflikter, fordi ægtefællerne ofte ikke har den samme nære familiemæssige interesse i konflikten. Tutter Blume opfordrer derfor til, at man i første omgang kun involverer de personer, der skal arve.