- Tænk, er vi sådan en familie, hvor en kan begå selvmord?

For fire år siden begik Hannes datter selvmord. Nu fortæller hun åbent om det - for det må ikke være et tabu.

Hvordan lever man videre, når ens datter har begået selvmord, og omverden ikke vil tale om det?

Det spørgsmål måtte Hanne Frøyr stille sig selv om sin familie, da hun mistede sin datter for snart fire år siden.

Hun valgte at begå selvmord som 40-årig. Det var Hanne selv, der fandt hende – den dag, hun selv kalder ”sit livs sorteste nat”.

Smerten er der stadig, men i dag har Hanne Frøyr fundet en vej ud af mørket, og hun har skrevet en bog om hændelsen – for at forhindre andre i at gøre det samme og for at give svar på, hvordan man kommer videre, fortæller hun.

Faktisk var det datteren selv, der hjalp hende Hanne. Dét vender vi tilbage til.

Er vi sådan en familie?

I Danmark bliver de efterladte pålagt skyld og skam, når én i familien tager sit eget liv.

Vi kunne se, at vi var ved at ramme os selv med det tabu og den skyld og skam.

Hanne Frøyer, psykolog og forfatter

Derfor er det vigtigt, at vi alle bliver bedre til at tale om det mere åbent, lyder det fra Hanne Frøyr, der er praktiserende psykolog.

- Umiddelbart efter, vi havde fundet hende, var der én af os der sagde: ”Tænk, er vi sådan en familie, hvor en kan begå selvmord?”. I den snak kunne vi jo godt se, at vi havde nogle fordomme om, at det var bestemte familier, og at det var familier, hvor man svigtede – og sådan opfattede vi ikke os selv, fortæller Hanne Frøyr.

- Vi kunne se, at vi var ved at ramme os selv med det tabu og den skyld og skam, der ligger i at være pårørende til én, der har begået selvmord, fortsætter hun.

I dag er Hanne Frøyr blevet sat fri af den følelse.

For hver kvinde, der tager sit liv, er der to mænd, der begår selvmord.

Det er blandt ældre, at selvmordsraten er højst.

I Danmark dør tre gange så mange efter selvmord end i trafikulykker.

Fem personer bliver i gennemsnit berørt, når en person begår selvmord.

De fleste selvmord bliver begået om mandagen.

Foråret er den tid, hvor der sker flest selvmord.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Der er masser af ting, hun gerne ville have gjort anderledes, men hun føler ikke, at det er hendes skyld, at datteren tog sit eget liv. For det var ikke hendes skyld.

Hun vidste, at datteren kæmpede

Hanne Frøyr var klar over, at datteren kæmpede med nogle ting i sit liv, og hun havde også hjulpet hende – men der var intet, der sagde hende, at det var så galt fat.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at jeg som psykolog ikke har set det. Jeg har i mit job som psykolog haft mange, der sidder med de tanker, og lige så snart, jeg har haft en anelse om, at de tænkte på selvmord, har jeg spurgt ind til det. Men et eller andet har gjort, at jeg ikke har gjort det med min datter, siger Hanne Frøyer.

Så sker der det forrygende, forunderlige, at min datter dukker op.

Hanne Frøyer, psykolog og forfatter

Vejen ud af mørket fandt hun i den bygning, hvor hun boede - hos en clairvoyant.

- Der skete nogle ting, at jeg umiddelbart fik en mulighed for at deltage i et gruppearrangement i det hus, hvor jeg bor. Så det var så oplagt, at jeg - tre uger efter, at hun døde - satte mig dér - at jeg gik ned. For jeg tænkte, hvis der er noget som helst om det, de lidt småskøre går og påstår, så må jeg gå ned og prøve det efter.

- Og så sker der det forrygende, forunderlige, at min datter dukker op, fortæller hun.

I dag har kærligheden taget over

Oplevelsen har Hanne Frøyr haft flere gange siden, og det har efterladt hende med en tanke – en tanke, der har ledt hende til titlen på hendes bog: ”Om mørke og om lys”.

- Det mærkelige, der sker for mig, er, at der kommer en helt klar tanke om, at da jeg står der, så havde jeg et valg. Det er der titlen på bogen er fra. Jeg kunne gå mørkets vej eller lysets vej. Jeg står midt i det mest rædselsfulde i mit liv og tog lysets vej.

Og sådan har hun haft det lige siden.

I dag føler Hanne Frøyr ikke andet end kærlighed til sin datter.

- Selvom jeg ikke forstår det, så har hun haft sine grunde, som jeg må acceptere. Så den accept af, at det er hendes valg, har været vigtig for mig, siger hun.