Uopdragen tendens breder sig: - Ret pinligt egentlig og faktisk voldsomt uhøfligt

Måske kender du det med, at din ven brænder dig af, kort før I skal mødes. Eller også gør du det ofte selv. Det er der en klar forklaring på.

En hurtig rundspørge her på redaktionen viser, at over halvdelen af os godt kender til det der med lige at aflyse en aftale i sidste sekund, eller at svare ja til en invitation og så ikke dukke op.

Og selvom vi lyder meget uopdragne, så er vi langt fra alene - og det er en voksende tendens. Det fortæller filosof og forfatter, Anders Fogh Jensen, i 'Go' morgen Danmark' onsdag.

- Moralen er ved at rykke sig, sådan at det bliver helt normalt (at aflyse aftaler red.). Og på en måde, kan man jo også sige, at ja'et bliver tømt for betydning. Når man siger ja til noget, så betyder det ikke længere 'ja'. Det betyder 'måske'. Vi har fået 'en halv aftale' ind i vores bevisthed, siger Anders Fogh Jensen, der er filosof og forfatter.

Vi er blevet bange for at indgå en aftale om tre dage, for hvad nu hvis vi ikke har lyst om tre dage.

Anders Fogh Jensen, filosof og forfatter

Artiklen fortsætter efter afstemningen.

Afstemning

Natalie Ostrynski, der er journalist og klummeskribent på Berlingske, kan sagtens nikke genkendende til, at vores måske-kultur påvirker den måde, som vi behandler hinanden på.

- Så sent som sidste uge, hvor en god ven havde sendt en invitation ud via Facebook til en fødselsdagsfest, og jeg havde gået rundt og summet over den og tænkt, "kan jeg, eller kan jeg ikke". Det viste sig så, at jeg faktisk ikke kunne, og i stedet for at gå ind på Facebook og klikke af i 'deltager ikke' feltet, så fik jeg det ligesom ikke gjort. Det ender med, at jeg får en sms fra min ven, der spørger, om jeg kan komme eller ej. Ret pinligt egentlig og faktisk voldsomt uhøfligt, fortæller Natalie Ostrynski.

Er bange for at lave aftaler

Tendensen til at mærke lige lovlig meget efter i os selv, er noget, som startede for flere årtier siden, fortæller Anders Fogh Jensen.

Han forklarer, at vores nye 'aflysningskultur' startede i 60'erne og 70'erne, hvor vi havde meget fokus på, at vi skulle til at gøre, hvad vi havde lyst til i stedet for, hvad vi havde pligt til. Det påvirker så vores handlemønster i dag.

- Vi er blevet meget mindre villige til, at gøre noget, som vi ikke har lyst til. Vi er blevet bange for at indgå en aftale om tre dage, for hvad nu hvis vi ikke har lyst om tre dage, siger Anders Fogh Jensen.

Han fortalte at de sidste syv kunder han havde skulle hente, havde brændt ham af. De var simpelthen bare smuttet fra den aftale, de selv havde ringet og bestilt.

Natalie Ostrynski, journalist og klummeskribent på Berlingske

Og de udviskede aftaler er faktisk en selvforstærkende tendens, forklarer han.

- Jo mere vi skal navigere i et univers, hvor de ikke ved, hvad der bliver til noget, jo mere prøver de at klare sig ved at overbooke og lave flere aftaler, og jo mere ubestemt bliver det, hvad der egentlig kommer til at ske.

Teflon-aftaler

Natalie Ostrynski husker på endnu et eksempel, da hun i sidste uge var ude at køre med en taxachauffør, som var godt gnaven.

- Han fortalte at de sidste syv kunder han havde skulle hente, havde brændt ham af. De var simpelthen bare smuttet fra den aftale, de selv havde ringet og bestilt. Jeg tænkte, at det var da egentlig vildt at folk opføre sig på den måde, siger hun og fortsætter:

- Jeg oplever, at både restauranter, tandlæger og frisører er begyndt at sende beskeder ud til os, hvor de minder os om, de aftaler vi selv som voksne mennnesker har lavet, siger Natalie Ostrynski.

Vi får 'teflon-aftaler'. Altså 'slip-let' aftaler. Aftaler man meget let kan komme ud af.

Anders Fogh Jensen, filosof og forfatter

Anders Fogh Jensen fortæller, at vi faktisk er ved at lave vores relationer om til forbindelser. Altså at nogle mennesker bliver til "halve venner".

- Vi får 'teflon-aftaler'. Altså 'slip-let' aftaler. Aftaler man meget let kan komme ud af. Og det er sådan med teflon, at man ikke må bruge skarpe metalredskaber, for så slå man det i stykker. Ligesom hvis man stille de direkte spørgsmål så som 'kommer du så?' - jamen så bliver det et nej, siger Anders Fogh Jensen.

Nedenfor kan du fortælle, hvordan du opfatter aftaler: