Undskyld, må jeg gerne være din mor og bestemme - også på Facebook?

16x9
Charlotte Højlund mener ikke, forældre skal spørge deres børn til råds, inden de poster ting om dem på Facebook. Foto: JUSTIN TALLIS / Scanpix Denmark

Jeg vil have lov at være forælder – uden at spørge mine børn om lov.

"Jeg har en søn på 11 år, og han har sagt, at han gerne vil have, at jeg spørger ham om lov, inden jeg lægger billeder af ham på nettet, så det gør jeg selvfølgelig. Hvorfor gør du ikke det?"

Jeg er i studiet i Radio24syv alt for tidligt mandag morgen i vinterferien. Dagen før er jeg blevet ringet op og spurgt, om ikke jeg vil komme ind og tale om mit syn på at lægge billeder af sine børn på nettet. En ny undersøgelse viser nemlig, at kun omkring otte procent af forældre til børn i syv til 11-årsalderen, spørger børnene om lov, inden de lægger billeder op af dem.

Det mener Medierådet er for dårligt. Og de bakkes tilsyneladende op af Børns Vilkår og Red Barnet får jeg at vide.

Det, de bliver flove over senere, er de opdateringer, de selv har lavet som yngre, uanset hvor uskyldige de var.

Charlotte Højlund

Noget andet, der vist også er for dårligt, er, at jeg står ved, at jeg ikke gør det. Spørger om lov.

Hvilke hensyn tager du?

Jeg er ærlig talt en anelse forvirret, da det hurtigt står klart, at det er mig, der skal grilles og gøres ’forkert’, fordi jeg ikke følger det her råd, som altså bakkes op af indtil flere store organisationer. Men den diskussion tager jeg gerne, så jeg svarer:

"Det gør jeg ikke, fordi jeg først og fremmest ikke mener, at børn kompromitteres af de billeder, deres forældre lægger op. Der er ingen forældre, der lægger billeder op af deres børn for at gøre dem flove eller kede af det. Og langt de fleste forældre tænker meget over, hvad de lægger op af børnene, og det gør jeg selvfølgelig også…"

"Hvilke hensyn tager du da?"

Jeg fortæller, at jeg for eksempel er meget opmærksom på, at man ikke kan se deres kønsdele, selv om det er billeder af meget små børn. Men også at det irriterer mig voldsomt, fordi børns naturlighed og manglende blufærdighed ikke er noget, der skal skræmme os. Tværtimod.

Nej, billederne skaber ikke problemer for børnene

Men det handler ikke kun om nøgenbilleder. Faktisk slet ikke. Det handler bare om billeder i al almindelighed. Og at disse ’forældre’-billeder kan skabe problemer for børnene i fremtiden, når de for eksempel skal søge job.

Den køber jeg bare ikke.

Uanset hvor mange organisationer, der blive ved med at sige det.

Og sige det samme, så kan jeg for pokker ikke se, hvordan et billede fra en børnefødselsdag, en sommer i haven, en bar røv på stranden, en gåtur i sneen, et barn i et æbletræ, til sin første skoledag, med Nutella i hele hovedet, eller omtumlet efter en tur i Det Gyldne Tårn nogensinde skal kunne skade dem, når de senere som teenagere eller voksne skal søge job.

Det er i mine øjne fis i en hornlygte. Og jeg tror simpelthen ikke på det.

Jeg tror til gengæld på, at vi igen skal turde være forældre. Turde at være dem, der bestemmer og altid i sidste ende træffer en beslutning. Jeg tror på, at den meget mere relevante diskussion er, hvorvidt vi lærer vores børn, hvordan de skal agere på nettet. Hvad de selv lægger ud - både om sig selv og om deres venner.

Vi skal turde at være forældre

Min oplevelse som mor til syv, hvoraf de seks er på Facebook, er ikke, at de på noget tidspunkt har været generet af det, jeg har lagt ud af og med dem.

Det, de bliver flove over senere, er de opdateringer, de selv har lavet som yngre, uanset hvor uskyldige de var. Opdateringer med erklæret kærlighed til et af den tids boybands, MGP-stjerne eller fjollede billeder og dumme test. De irriteres over de ting, venner skriver i deres navn, når de lige har snuppet deres telefon fra dem.

Men selv her snakker vi jo ikke ødelæggende ting. Det er ikke noget, de bliver deprimerede over, eller som ødelægger deres jobmuligheder sidenhen. Og så kan de jo bare selv fjerne det igen, så ’skaden’ er ikke særlig stor.

Men hold nu op, hvor er jeg træt af, at man efterhånden snart ikke kan få lov at være forælder, hvor man tager sin forældrerolle alvorligt og tør være den, der bestemmer og tager beslutninger på sit barns vegne. Det gør vi jo for pokker hele tiden. Det gør jeg i hvert fald. Og det håber jeg da, de fleste forældre gør. Uanset hvad diverse undersøgelser og retningslinjer synes, de skal fortælle os.