Ny undersøgelse: Sex er ikke den største bekymring i parforholdet

16x9
Danskernes parforhold er i stigende grad truet af en række faktorer, der stjæler kvalitetstid fra relationen. Foto: Shutterstock / Shutterstock

Nærheden og intimiteten i parforholdet er under pres udefra. Særligt én faktor opfattes af danskerne som en stor mangelvare og bekymring i forholdet.

Hvad bruger du mest tid på, når du har fri? At kigge din partner dybt i øjnene, eller at tjekke din smartphone?

Sandsynligvis det sidste.

En ny undersøgelse af danskernes parforhold viser, at vi i stigende grad er optagede af andre faktorer end lige netop at rette opmærksomheden mod vores partner. Og det vækker bekymring.

- Ud fra vores store Par-tjek-undersøgelse kan vi konkludere, at den største bekymring i parforholdet er "manglende kvalitetstid". Det er ifølge de adspurgte et større problem end mangel på sex, som er næststørste bekymring, siger psykolog og forfatter til 'Pas på parforholdet' Mattias Stølen Due, der er afdelingsleder ved Center for Familieudvikling.

Par-tjek-undersøgelsen, som er baseret på individuelle svar fra 517 mænd og kvinder i parforhold, viser, at tæt på 40 procent af de adspurgte er mest bekymrede over, at de mangler kvalitetstid med partneren. Se diagram nedenfor.

Mængden af faktorer skaber problemet

Smartphones, sociale medier, stress på jobbet og selvudviklingsprojekter er blandt de tidsslugere, der i tiltagende grad fjerner vores opmærksomhed fra partneren.

Ifølge Mattias Stølen Due er det ikke bare én enkelt udefrakommende faktor, der stjæler kvalitetstid fra parforholdet, men den samlede mængde af dem.

- Hvis man i forvejen ikke tilbringer særlig meget tid sammen med sin partner, eller hvis man tilbringer tid sammen, hvor man kigger på alt andet end hinanden, så er man med til at reducere den følelsesmæssige intimitet, som er en af de vigtigste årsager til, at folk overhovedet ønsker at være i et parforhold, advarer han.

En Megafonmåling om parforhold, foretaget af TV 2, viser, at partnerens brug af smartphones og sociale medier især opfattes som et problem blandt danskere i aldersgruppen 30-39 år. Og det kommer ikke bag på Mattias Stølen Due.

- Den aldersgruppe, der ytrer størst utilfredshed med partnerens brug af smartphone, er samtidig dem, der har små børn. Og dermed er det dem, der har mindst af den ressource, der hedder tid og opmærksomhed, påpeger han og tilføjer.

- Jeg mener, at smartphones på linje med højt arbejdspres og egne selvudviklingsprojekter kan være ødelæggende for en parrelation.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, synes hver fjerde dansker mellem 30 og 39 år, at partnerens brug af smartphones går ud over parforholdet.

At tallet ikke er endnu højere, kan ifølge Mattias Stølen Due skyldes, at begge parter i forholdet er "medskyldige i samme forbrydelse" og derfor ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på problemet.

- Vi er jo en generation af mobilafhængige mennesker, og det er svært at være irriteret over noget, den anden gør, hvis man selv gør det lige så meget, uddyber han.

Manglende nærvær er symptom på noget andet

Psykolog og parterapeut Sanne Linke Møller mener, at manglende nærvær over for partneren kan være et symptom i sig selv.

- Når smartphones, Facebook eller noget helt tredje bliver et problem i parforholdet, så er det jo som regel fordi, der i forvejen er et problem, i forhold til nærhed og kontakt. Så bliver det jo nemt og bekvemt at "gemme sig" bag sin smartphone eller iPad. For 30 år siden var det fjernsynet, man gemte sig bag. Det er tiden, der definerer, hvad vi afleder os med, siger Sanne Linke Møller.

På samme måde mener hun, at et stort arbejdspres kan udnyttes som en flugtmulighed.

- Hvis man arbejder rigtig meget, kan det jo også være et ubevidst valg, fordi dét man har derhjemme, ikke er særlig tiltrækkende, og man måske ikke har den kontakt til sin partner, som man ønsker, lyder det fra Sanne Linke Møller, som dog erkender, at arbejdspresset lige så ofte kan være pålagt én udefra og således gå ud over parforholdet. 

Følelsesmæssige relationer kræver tid

Netop fordi arbejdet er en af de største tidsslugere i hverdagen, er "stress på arbejdet" også en parameter, der i Partjek-undersøgelsen bon'er kraftigt ud som en af de mest problematiske for parforholdet.

- Vi ved, at hvis man er stresset og belastet af andre eksterne faktorer, som ikke har noget med parforholdet at gøre, men som har noget at gøre med ens trivsel i livet, så har det jo en betydning for, hvordan man trives med sin partner, siger Mattias Stølen Due og fortsætter.

- Den måde, vi har det med hinanden på, skyldes jo ikke bare, om man er et godt eller dårligt match, men også alt det, der er rundt om en. Nogle mennesker kan komme til at tro, at de er et dårligt match, fordi de ikke har det så godt med hinanden – og i virkeligheden er det ganske enkelt fordi, der ikke er investeret nok tid til at være sammen.

Ifølge Mattias Stølen Due kan der ikke sættes et bestemt antal timer på, hvor meget man skal være sammen med sin partner. Det handler til en vis grad også om forventningsafstemning. 

- Hvis man er enige om begge to at gøre karriere og har det helt okay med at se hinanden engang imellem, så er det jo noget nemmere, end hvis den ene vil gøre karriere, og den anden ønsker at have meget tid sammen. Men alle følelsesmæssige relationer er afhængige af en vis mængde tid, det gælder jo også relationen til vores børn, siger han.

Vi prioriterer selvudvikling over relations-udvikling

Hvor karriere og ambitioner i arbejdslivet er noget, der har været fokus på i årtier, er selvudviklingsprojekter en tendens, der nærmest er eksploderet i de senere år.

- Der er kommet meget fokus på, hvad JEG skal have noget ud af, og hvad JEG skal udvikle mig med. For eksempel kan det handle om, at man vil gennemføre en ironman eller triatlon, men det kan også være alverdens kurser, man kaster sig ud i. Og det er der i sig selv ikke noget galt med. Det handler om mængde og dosering, mener Mattias Stølen Due.

Han opfordrer til, at vi som individer begynder at prioritere anderledes.

- Jeg tror, det kunne være hjælpsomt, hvis vi gik fra at tænke i selvudvikling til at tænke i relations-udvikling og stillede os selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at udvikle relationen til min partner eller familie?, pointerer han.