Amnesty kritiserer Danmark i ny rapport: Kvinde levede 40 år som mand - uden at være født sådan

I dag udkommer Amnesty med en rapport, hvor de kritiserer Danmark for én særlig praksis. En praksis som Ditte har lidt under siden fødslen.

For udenforstående kan det være forvirrende. Ditte Dyreborg er født som dreng, men alligevel ikke rigtig. Hun har levet 40 år som hankøn, men føler sig nu som ingen af delene. Hendes vej til dér, hvor hun er i dag, har været lang og hård.

Lige nu er det sådan i Danmark, at hvis du får et barn som ikke har 'normale' kønsorganer, så vil lægerne anbefale et køn, og så må du som forældre bestemme, om barnet skal opereres.

Netop denne problemstilling er ifølge Ditte Dyreborg grunden til, at hun i store dele af sit liv, har været forvirret, for hendes forældre fortalte hende nemlig aldrig om den kønsoperation, som blev foretaget, da hun var spæd. Hun blev nemlig født som hermafrodit.

- De fortalte ikke andet end, at der var alvorlige komplikationer ved en operation ved fødslen. Jeg fik bare at vide, at jeg var indlagt med noget sygdom i maven, hvor der var et "vanskeligt valg", der skulle træffes. I kirkebogen fremstår jeg også med et pigenavn, der er streget ud. Der var små tegn sidenhen, blandt andet var min mor meget interesseret i, hvilket tøj jeg kunne tænke mig at gå i, fortæller Kaptajnløjtnant i Søværnet, Ditte Dyreborg, i 'Go' morgen Danmark'.

Tirsdag gæstede 15-årige Hope 'Go' morgen Danmark' og fortalte om den dag, da han som drengen Frederik valgte at blive til pigen Hope. Se videoen nedenfor.

En ny rapport fra Amnesty International, der udkommer onsdag, kritiserer dog denne praksis. Det skal være barnets eget valg, hvilket køn det vil være.

Amnesty anbefaler derfor, at babyer der fødes og ikke ser ud som en stereotyp dreng eller pige, venter med at blive opereret, indtil de er gamle nok til selv at træffe en beslutning. Alt andet er nemlig, at bestemme over et barns fremtid - og vil ifølge Amnesty gøre meget mere skade end gavn. Operationen er nemlig ikke til at lave om senere i livet.

Hvert år fødes der 1000 babyer herhjemme, der ikke ser ud som en stereotyp dreng eller pige. Det er faktisk 1,6 procent af danske nyfødte. Børnenes kønsvariationer kan være alt fra kønsorganer, kønskirtler, hormoner, kromosomer eller reproduktive organer, der ligger udenfor 'normalen'.

Afstemning

Kunne ikke stå op og tisse

Igennem Ditte Dyreborgs liv har hun levet som manden Dan, men i teenageårene udviklede den daværende dreng sig ikke som de andre. Han fik ikke skægvækst, kønsorganerne udviklede sig ikke, og testiklerne var ikke synlige.

- Jeg havde nogle lemmer, der så meget anderledes ud end deres. Jeg kunne ikke stå op og tisse heller, for jeg havde smerter, hvis jeg stod op, så jeg sad ned, siger Ditte Dyreborg.

I en alder af 19 år var han i Østen, hvor han så ladyboys og tænkte, 'det er jo mig'. Da Dan blev 25 år, traf han en afgørelse om at ville undersøge tingene, når forældrene var gået bort.

Jeg ville ønske, at lægerne havde ladet tingene være. Når man så når puberteten, ville man finde ud af, hvad man er,  og så ville jeg kunne træffe et valg.

Ditte Dyreborg, Kaptajnløjtnant i Søværnet

Programleder hos Amnesty Helle Jacobsen fortæller, at andre, der ligesom Ditte er blevet opereret som nyfødt, betaler en høj pris, når læger og forældre vælger kønnet for dem.

- De fortæller, at de både har fysiske og psykiske følger af det her. Det kan være smerter, nedsat følsomhed eller traumer over, at de er blevet udsat for irreversible indgreb (indgreb der ikke kan laves om, red.), siger hun.

Hun lægger vægt på, at mange af kønsoperationerne ikke er akutte, og derfor ikke ville have en sundhedsskadelig konsekvens, hvis man venter til, barnet er ældre og selv kan bestemme sit køn. 

Forældrene benægtede

Ditte var knapt 40 år, før hun fik sandheden at vide. I 2002 mødte hun en udenlandsk læge, der forklarede hende, at arrene i hendes underliv viser, at hun er hermafrodit. Hun valgte at skubbe det til side, men det ender dog med, at hun konfronterer sine forældre. Moren bliver chokeret, og begge forældre afviser, at det er rigtigt.

Et halvt år senere henvendte Ditte sig til sin egen praktiserende læge, der bekræftede, at arrene kom fra en operation.

- Der falder en masse brikker på plads i mit personlige puslespil. Alt det, jeg havde gået og grublet over om arrene, min seksualitet og min identitet, siger Ditte Dyreborg.

Ditte er ikke i tvivl om, hvad hun synes, lægerne burde have gjort, da hun var spæd.

- Jeg ville ønske, at lægerne havde ladet tingene være. Når man så når puberteten, ville man finde ud af, hvad man er, og så ville jeg kunne træffe et valg. Jeg havde nok, men den erfaring jeg har i dag, valgt at være midt imellem, siger Ditte Dyreborg.