Så er det mors dag: Hvilken forældertype er du?

16x9
Hvilken forældertype er du? Foto: Shutterstock

Der findes mange forskellige måder at være forælder på, men hvilken type er du?

Mange af os har, inden vi får børn, en forestilling om, hvordan man skal være som forældre. Men den forestilling bliver der med stor sandsynlighed vendt op og ned på, når graviditetstesten viser to streger, og du ni måneder senere står med et barn. 

Søndag er det Mors dag, men hvilken type mor - eller far - er du egentlig? Og hvilken betydning har det for dig, hvilken type forælder du er vokset op med?

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der er ejer af rådgivningsportalen Netsundhedsplejerske.dk, har talt med mange forældre og arbejder med en række forældertyper.  

- De 10 forældretyper, jeg nævner her, er stærkt forenklede, men de hjælper til at fremme forståelsen. Du kan være en bestemt type, men du kan også være sammensat af flere typer. Du kan også godt ændre type, hvis du er bevidst om, hvem du er, siger hun til tv2.dk.

Hvilken type forælder er du?

Autoritære forældre

De autoritære forældre lægger vægt på myndighed og kontrol. De har klare forventninger til, hvordan barnet skal opføre sig, og hvis barnet ikke gør, som det har fået besked på, så falder der en straf.
Det kan for eksempel være at sige: "Hvis du ikke spiser din aftensmad, så må du gå sulten i seng". Når disse forældre sætter regler op, så bliver det ofte ikke diskuteret eller forklaret, tingene er, som de er, fordi den voksne ved bedst. Det forventes at barnet følger reglerne og gør, som den voksne siger, uden at stille spørgsmål og uden at klage sig.
Sådan bliver barnet: Børn af autoritære forældre mister ofte respekten for deres forældre.

Eftergivende forældre

De eftergivende forældre stiller få krav til barnet og lader deres børn få lov til det meste. Der er rigtig meget inkonsekvens, det har ingen nævneværdig konsekvens, hvis barnet bryder regler.
Disse forældre er ofte varme og åbne, de lytter til børnene og ser ofte barnets behov, men der sættes ikke rigtig nogen grænser. Det kan for eksempel være at sige "Nej, nej, nej ... jamen, så gør det da ...", fordi det giver ro, og alle er glade.
Sådan bliver barnet:
Børn af eftergivende forældre vil ofte være mindre selvstændige, de vil være udforskende, og de vil ofte mangle selvbeherskelse.

Myndige forældre

Myndige forældre sætter klare grænser for deres børns opførsel. De forklarer, hvorfor det er nødvendigt med regler, og de forklarer, hvorfor reglerne er, som de er. De stiller krav til deres børn, men det er krav, der passer til barnets alder, og den udvikling barnet går igennem.
De er således realistiske omkring, hvad der forventes af barnet. De ser og anerkender deres barn, lytter til, hvad barnet vil, de indgår i dialog og finder en løsning, som tilgodeser begge parter. Hvis tingene er nødt til at være, som den voksne siger, så viser den voksne stadig barnet, at det er forståeligt, at barnet vil noget andet, barnet anerkendes og forklares, hvorfor tingene er nødt til at være, som den voksne siger.
Sådan bliver barnet:
Børn af myndige forældre viser ofte stor selvstændighed og selvbeherskelse, og de er glade og tilfredse. De er vokset op med, at der er visse regler, og de ved, hvorfor reglerne er der. De er mødt ligeværdigt af deres forældre, og de stoler på deres forældre. De føler naturligt lyst til at gøre, som deres forældre siger, fordi de forstår og har tillid til, at forældrene vil dem det bedste.

Overbærende forældre

Overbærende forældre elsker deres børn så højt, at de ikke vil risikere at gøre dem kede af det ved at opsætte regler og grænser. Disse børn får ofte rigtig mange materielle goder, de får meget sjældent 'nej', de får lov til at gå til de fritidsaktiviteter, de vil, får lov til at vælge legekammerater, hvem de vil til fødselsdag hos, hvem der skal til fødselsdag hos dem.
Disse forældre er egentlig lidt ligeglade med, hvad børnene synes om dem, bare børnene er glade. Børnene får mange materielle ting, men meget lidt følelsesmæssig støtte, og der er ofte meget lille interaktion mellem barn og forældre.
Sådan bliver barnet:
Børn af overbærende forældre vil ofte have humørsvingninger, de vil have lavt selvværd, de vil kunne virke umodne og vil have svært ved at indgå i sociale sammenhænge.

Empatiske forældre

De empatiske forældre giver deres børn evnen til at leve sig ind i og forstå andres følelser. Når barnet har det svært, så hjælpes barnet med at sætte ord på sine følelser, og barnet bliver på den måde bevidst om, hvordan det selv har det, og hvorfor det reagerer, som det gør. Barnet hjælpes også til forstå, hvordan det påvirker andre - at andre kan blive kede af det eller blive vrede over noget, barnet gør.
Empatiske forældre kan godt blive vrede på barnet, når det overskrider grænser, men de empatiske forældre bærer ikke nag og siger også undskyld til barnet, hvis de overreagerer i en bestemt situation.
Sådan bliver barnet:
Børn af empatiske forældre vil ofte opleve, at deres følelser tages alvorligt, og at det er okay at begå fejl, hvis man er bevidst om det og siger undskyld.

Curling-forældre

Curling-forældre fejer vejen foran barnet for at sikre, at barnet hele tiden har det godt og bedst muligt. Det er vigtigt for disse forældre, at barnet deltager i mange forskellige aktiviteter, og forældrene kører barnet til det hele. Tidsplanen er ofte stram, og der ydes en stor service for børnene, for at dagen og ugen kan hænge sammen.
Det er således forældrene, der smører madpakke, tjekker skoleskemaet for at følge op på om barnet har lavet alle lektier, pakker skoletasken, idrætstøjet, kører barnet til og fra skole. Der stilles ofte ikke krav til disse børn, alt gøres af deres forældre.
Sådan bliver barnet:
Børn af curling-forældre har ofte ikke respekt for andre børn og voksne, barnet er ikke vant til at tage ansvar og tage selvstændige beslutninger.

Helikopter-forældre

Helikopter-forældre
Helikopter-forældre er forældre, der cirkler rundt omkring barnet og griber ind overfor andre børn og voksne, der giver barnet modstand. Det kan være børn, der bryder ind i køen til rutsjebanen, det kan være klasselæren, der giver barnet dårlige karakterer, det kan være fodboldtræneren, der vælger at give et andet barnet plads på holdet.
Når helikopter-forældre oplever dette, så griber de ind og ordner tingene for barnet.
Sådan bliver barnet:
Børn af helikopter-forældre bliver uselvstændige og har svært ved at klare sig uden deres forældre. Børnene lærer ikke at stå på egne ben og lærer ikke at tackle forskellige situationer og forskellig modstand, fordi deres forældre gør alt for dem. Disse børn har ofte også svært ved at give slip på deres forældre

Spejlende forældre

Spejlende forældre forsøger at spejle barnets tanker og følelser. Det betyder meget for disse forældre at vide, hvad barnet tænker og mener, og de stiller spørgsmål som "Hvad føler du?", "Hvad gør det ved dig?", "Hvad tænker du om det?". Dette gør, at barnet føler sig lyttet til og føler at dets mening har værdi.
Disse forældre kan på samme måde også forklare barnet, hvad det gør ved dem, hvordan de selv har det og spørger f.eks. "Vil du høre, hvad jeg tænker om det?". På den måde mødes barnet ofte meget lige. Nogle gange kan disse forældre dog have svært ved at sætte grænser, for det er svært at sige nej, hvis barnet giver udtryk for gerne at ville noget, eller hvis barnet er god til at forklare, hvorfor noget bestemt er vigtigt for barnet.
Sådan bliver barnet:
Børn af spejlende forældre er ofte gode til at sætte ord på deres tanker og følelser, og de er gode til at forklare, hvorfor noget er vigtigt for dem.

Ambitiøse forældre

Ambitiøse forældre er ambitiøse på deres børns vegne. Det er ofte ressourcestærke forældre, der presser deres børn til at yde noget ekstra, og de har store forventninger til deres børn. De har svært ved at acceptere, at deres barn ikke er perfekt til alt. De kan have svært ved at vurdere, om deres barn nu reelt er den bedste til det, barnet laver. I deres øjne er deres barn perfekt, og der er ingen grænser for, hvad deres barn vil kunne opnå.
Sådan bliver barnet:
Børn af ambitiøse forældre kan godt få stress af de krav og forventninger, der er til dem. De kan føle, at de ikke er gode nok, de kan få mindreværd på grund af et for stort pres fra forældrenes side.

Ikke tilstedeværende forældre

De ikke tilstedeværende forældre har deres fokus på materielle ting og deres arbejde. De har travlt i hverdagen og også travlt, når de holder ferie.
De tager ofte på ferie uden børnene eller bruger ferien på at ombygge hus.
Tager familien på fælles ferie, så er det ofte på et resort, hvor der er mulighed for børnepasning og underholdning. De er ofte optaget af at tale i telefon, når børnene hentes. Måltiderne ved middagsbordet foregår samtidig med, at tv'et kører og computer, smart phone og så videre tjekkes. Hvis børnene siger "Jeg keder mig!", så er svaret ofte "Det kan ikke passe, du har jo din Wii".
Sådan bliver barnet:
Børn af ikke tilstedeværende forældre mangler nærvær og lærer ingen værdier derhjemme. Det giver risiko for dårlig indflydelse fra personer, der kan misbruge barnets behov for kontakt.