Forældrerådgiver: I dag ville jeg vente med at give mit barn mobiltelefon

I det øjeblik et barn får sin egen mobiltelefon mellem hænderne, åbner der sig en ny verden. Det er ikke altid en god ting, mener en forældrerådgiver.

Skal mit barn have en mobiltelefon eller ej? Det er en vanskelig beslutning, som mange forældre står overfor.

For der er i øjeblikket en tendens til, at børn får deres egne mobiltelefoner og iPads i en yngre og yngre alder.

Sådan lyder det fra forældrerådgiver Sofie Münster, der er stifter af magasinet Nordic parenting, i ’Go’ morgen Danmark’.

- Det er helt sikkert virkelig vanskeligt at finde ud af, hvornår børn egentlig er klar til at få en mobiltelefon, for der medfølger et ret stort ansvar, siger hun.

Og hvad skal man svare sig selv, når end ikke eksperterne kan give et klart svar på, hvordan mobiler påvirker børn?

Sundhedsstyrelsen har generelle anbefalinger til børns skærmtid, men ikke til bestemte aldergrupper. Det skyldes, at der endnu ikke findes studier nok på området, lyder det fra rådgiveren.

Sundhedsstyrelsens anbefaling: Begræns skærmtiden

Begræns mængden af skærmtid Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt gennem dagen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

På den ene side er der undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng mellem børns tid foran skærmen, og hvor meget de får rørt sig, og at skærmen kan påvirke børns nattesøvn og nedsætte koncentrationsevnen, lyder det fra Sofie Münster.

- På den anden side er udviklingen, som den er, og børn kan ikke nulstilles. Det er naturligt, at de følger med, og at det derfor er mere og mere almindeligt, at det rykker ned i alder, hvornår man får sin første telefon, siger hun.

Målret det barnets alder

Der er gode argumenter for, at man giver sine børn en iPad eller mobiltelefon i hånden. Det kan understøtte barnets udvikling, når de bruger apps og kommunikerer med andre.

- Omvendt kan jeg ikke se, hvad de skal bruge en smartphone til i 0. klasse, før de overhovedet kan skrive, siger Sofie Münster.

Hun mener, at det er vigtigt, at man målretter tidspunktet børnenes alder, og man ser nøje på de gode argumenter, når man drøfter, om barnet skal have sin egen telefon.

- Jeg tror, det er meget almindeligt, at børn får en telefon, når de er cirka otte år, men jeg er fortaler for, at det er de praktiske argumenter, der taler for, at de får den, fremfor at det skyldes, at de plager sig til det, eller argumentet om at alle andre har en, siger hun.

Datteren fik en telefon i 2. klasse

Sofie Münster gav selv sin datter en mobiltelefon, da pigen fik i 2. klasse. Det var en billig Samsung-telefon. Hun fik den, så hun var nemmere at komme i kontakt med, når hun kom tidligt hjem fra skole og SFO og på den betingelse, at hun ikke ringede til sine venner fra den.

Kunne hun gøre det om i dag, ville hun dog vente med at give sin datter en mobiltelefon.

- Jeg ville trække den så længe som overhovedet muligt, siger Sofie Münster i ’Go’ morgen Danmark’.

For lige så snart børnene får en mobiltelefon i hænderne, åbner det for en ny verden, de skal forholde sig til, og det er ikke nødvendigvis positivt i for ung en alder, hvor man skal lære de helt basale ting i livet, mener hun.

- Pludseligt skal de forholde sig til sociale relationer via en telefon og kommunikation via en telefon, måske endda før de har lært, hvordan man håndterer sociale relationer – altså når man er sammen fysisk med sine kammerater, siger forældrerådgiveren.

Datteren skrev hende en sms

Sofie Münster husker selv en oplevelse, hvor hun tænkte, at hun aldrig skulle have givet sin datter en telefon.

- Min datter skrev en dag en sms til mig, mens hun var i skole, om at hun følte sig udenfor. Der tænkte jeg, at hun aldrig skulle have haft den telefon. Hvis hun ikke havde haft den, så havde hun tænkt, at hun selv skulle løse det, og hun var nok gået til en lærer eller løst det med vennerne. Men lige pludselig blev telefonen et værktøj til at slippe for at håndtere situationen og tage ansvar, fortæller hun.

Efterfølgende tog de en snak om, at telefonen ikke skulle bruges til at skrive sammen i løbet af dagen. For samtalen om telefonen ér vigtig.

Hvis man vælger at give sit barn en telefon, anbefaler Sofie Münster, at man hurtigt får grundlagt nogle gode regler. Især skal der laves regler for, hvornår telefonen eller iPad’en må være tændt, og hvad barnet må bruge dem til.

- Det er vigtigt at sige, at der skal være grænser for skærmtid. Der skal være faste regler, de skal følge, og så skal de voksne blande sig, siger hun.

Tag snakken med de andre forældre

Også i skolen bør man tage snakken med de andre forældre og blive enige om et fælles regelsæt, som børnene skal følge.

- For det rejser så mange dilemmaer. De kigger på hinanden og sammenligner sig med hinanden i skolen. Og så er det svært ikke at tænke, hvem der har en telefon, hvem der ikke har, eller hvem der har den dyreste. Så man bliver nødt til at have samtaler om det, siger Sofie Münster.

Med rette kan man eksempelvis sætte spørgsmålstegn ved, om man er moden nok til at have en mobiltelefon, når man kun går i 1. klasse, mener hun.

- De kan nærmest ikke engang lege efter regler endnu, og de leger stadig rollelege. De her dilemmaer, som en mobiltelefon fører med sig, kræver, at de er unødigt voksne og store. Hvorfor gøre det?

Dit barns telefon er ikke privat

I dag går Sofie Münsters datter i 5. klasse. Hun er 11 år.

- Vi har stadig regler. Hun må ikke være på sociale medier, før hun har den alder, som de kræver, hvilket for mange er 13 år. Og så har vi regler for, hvornår hun må have den. Og så snakker vi løbende især om, hvordan man skriver ting, og hvordan andre opfatter det, siger Sofie Münster. 

- Mange unge mangler basal viden om adfærd. Min datter troede eksempelvis, at når hun slettede i en chat, så blev den besked slettet fra alles, men det er jo kun fra hendes egen, beskeden bliver slettet. Så børn kan helt utilsigtet ende med en adfærd, som slet ikke er det, de ville, hvis vi ikke hjælper dem.

Der følger med andre ord et ansvar med, når forældrene giver deres barn en mobiltelefon. Det er et ansvar, som barnet har svært ved selv at løfte, og man skal ikke antage, at de selv kan regne ud, hvad de må og kan med en mobiltelefon i hånden.

Barnets telefon er ikke noget privat. Det er en genstand, der skal bruges i tæt dialog med forældrene, mener familierådgiveren.

- Når de bliver større, så skal vi også snakke med dem om, hvem de overhovedet må kommunikere med. Vi skal forholde os til, at de potentielt kan tale med hele verden, slutter Sofie Münster.

Sofie Münster har et sæt grundlæggende regler for god mobiladfærd, som hun mener, at forældre skal lære deres børn i alle aldre:

Her er seks simple mobilregler

Telefonen må ikke være fremme ved måltider

Telefonen skal være væk i god tid, inden man skal sove. Når man sover, skal den som minimum være lydløs

Telefonen må ikke være være fremme, når man laver lektier

Man må ikke stå og kigge på sin telefonen, når andre taler til en

Skolens regler gælder. Om der er totalt mobilforbud, forbud i frikvarterene eller noget helt tredje, skal det respekteres

Hold en god tone. Tænk altid over, at det, du skriver, kan såre andre