Udtaler du alle de her ord korrekt?

Ord, der skurrer i ørerne for nogle, er helt normale for andre, og nogle gange er udtalen trods protester helt i orden. Se listen her i artiklen.

De oplever det dagligt på Spørgetelefonen hos Dansk Sprognævn:

Danskere i den anden ende af telefonrøret, der er oprørte over sproglige dilemmaer, de er stødt på i dagligdagen. Det fortæller seniorkonsulent i Dansk Sprognævn Anita Ågerup Jervelund:

- Der er en del, der ringer og siger, at nu hørte jeg sådan og sådan i radioen, nyhederne eller fjernsynet, og sådan kan man da ikke sige.

- Der er mange ældre, der synes, de unge taler sjusket, når de udtaler tingene anderledes end de ældre, men sådan har det altid været generationerne imellem.

Sproget er en del af vores identitet, forklarer hun. Og da sproget er en del af os, har vi også mange følelser for det.

- Folk kan ikke lide, at det ændrer sig, og når man opdager, at tingene er anderledes end det, man selv har lært og anstrengt sig for at lære, vækker det mange følelser, siger Anita Ågerup Jervelund.

Man bør være sprogligt tolerant

Sprog er et værktøj, vi bruger til at kommunikere med hinanden, og det værktøj ændrer sig konstant med skiftende tider, generationer og tendenser i samfundet.

Der findes talrige eksempler på alt fra ord til talemåder, der er røget ind og ud af sproget og undervejs har skabt nogle kraftige dønninger ved kaffebordet.

Og det er brandærgerligt, mener Anita Ågerup Jervelund:

- Det er vigtigt at huske, at man må være tolerant over for de varianter, der er i sproget. Det handler om at kommunikere, og man skulle nødig blokere for indholdet, bare fordi man ikke kan lide sproget.

- Det er lidt ærgerligt, at det kommer til en diskussion, om den ene eller anden form er korrekt, for normalt forstår vi hinanden på trods af variationerne. Det er sjældent, at det går helt galt. Sproget ændrer sig jo ikke så hurtigt, at det bliver helt umuligt at kommunikere, siger hun.

TV 2 har herunder samlet 17 eksempler på ord, der garanteret har vakt debat, og præsenteret dem for sprogeksperten. Se, om du udtaler ordene rigtigt, og om måden, du udtaler dem på, overhovedet er forkert.

Avokado: Udtales ofte 'advokado' med et ekstra ’d’, hvilket er forkert

Den forkerte udtale lægger sig tæt op ad ordet 'advokat', og engang hed det faktisk en 'advokat-pære'. Det skyldes ordets tidligere former på spansk og engelsk. Men alt dette har ændret sig, og ordet udtales altså 'avokado'.

Afstemning

Espresso – udtales ofte ekspresso med en ekstra ’k’-lyd, hvilket er forkert

Det danske ord 'ekspres' og det italienske ord 'espresso' kommer af det latinske exprimere, der betyder 'at trykke ud’. Derfor er det oplagt at tillægge espressoen en ’k’-lyd, men det hedder altså 'espresso'.

Afstemning

Bad – udtales ofte 'bedte' og er en typisk bøjningsfejl

Der er sikkert mange, der har fået besked på, at det hedder 'bad' og ikke 'bedte', hvilket er et godt eksempel på, at uregelmæssige datidsformer med tiden udskiftes med regelmæssige former.

Engang hed det for eksempel erfor i stedet for erfarede, eller gol i stedet for galede, grov i stedet for gravede og fornam i stedet for fornemmede. Selvom mange får denne bøjning galt i halsen, hedder det dog indtil videre stadig 'bad' og ikke 'bedte'.

Afstemning

Steak – udtales ofte 'stiiik', hvilket ikke er forkert

Ser man på bogstavskombinationen ’ea’ i det engelske sprog, udtales det i nogle tilfælde som et ’i’, som eksempelvis ordet clean.

På engelsk udtales ordet steak dog med en ’æj’-lyd og dermed ’stæjk’. Men det er ikke forkert at sige ’stiiik’ på dansk, da vi ikke altid udtaler engelske låneord på samme måde, som man gør på engelsk.

Afstemning

Diskusprolaps – udtales ofte 'diskopolaps', hvilket er forkert

De fleste ved, at ordet har noget med det at have ondt i ryggen at gøre. Men det er svært at udtale, og orddelen med 'diskus' bruges sjældent i det danske sprog. Derfor erstattes det med noget, vi kender – nemlig 'disko'.

Afstemning

Roastbeef – udtales ofte 'rostbøf', hvilket ikke er forkert

Tidligere havde man i den danske Retskrivningsordbog en form, der svarede til en dansk udtale – nemlig 'rostbøf'. Det er i dag en uofficiel form, da det ikke længere er så almindeligt at sige 'rostbøf', men det er altså ikke forkert.

Afstemning

Unik – udtales ofte 'junik', hvilket ikke er forkert

Påvirkning fra det engelske sprog har betydet, at nogle danskere udtaler ordet 'unik', lidt som de gør på engelsk – nemlig ’junik’. Det er derfor en nyere variant af ordets udtalemåde og ikke en decideret fejl.

Afstemning

Yndling – udtales ofte 'yngling', hvilket er to forskellige ting

Er man en yndling, er man populær, og er man en yngling, er man ung. De to ord ligger dog så tæt på hinanden, at de nemt kan forveksles. Men en yndling er altså ikke en yngling og omvendt.

Afstemning

Billeder – udtales ofte 'bedler', hvilket er en udtalefejl

Når danskere siger ’bedler’ i stedet for ’billeder’, skyldes det et fænomen, der kaldes metatese - eller lydombytning.

Forbindelsen mellem ’l’ plus et blødt ’d’, der indleder en ny stavelse, er helt unik og samtidig også systemstridig i dansk, hvor blødt ’d’ ikke forekommer i begyndelsen af en stavelse. Derfor sker det, at især børn bytter om på lydene, så det bliver til ’bedler’ i stedet for ’billeder'.

Afstemning

Løbe – udtales ofte 'løwe', hvilket er en helt normal udtale og derfor ikke forkert

Der er ikke noget unormalt i at udtale ’b’ som et ’w’ i visse danske ord. Tag eksempelvis et æble, som mange kalder for et ’æwle’. Det er en svækkelse af bogstavet ’b’, men kan ikke siges at være forkert.

Der er også et enkelt ord, der staves med et ’b’, men konsekvent udtales med et ’w’ af stort alle danskere – nemlig 'peber'.

Afstemning

Holdt – udtales ofte 'holdte', hvilket er forkert

Her er der igen tale om en klassisk bøjningsfejl. Der er mange, der ikke bryder sig om systematikken i, at ordet ’holdt’ hedder det samme i datid og kort tillægsform.

Derfor er der mange, der eksempelvis siger, at de holdte for rødt, selvom det korrekte er, at de holdt for rødt.

Afstemning

Kloak – udtales ofte 'kloark', hvilket ikke er forkert

Der findes mange ord ligesom kloak, hvor lyden af ’a’ forlænges. Det kan være 'pakken' og 'jakken', der bliver til ’parken’ og ’jarken’. Der er imidlertid ikke tale om en fejl, hvis man siger ’kloark’. Det er blot en udtalevariant.

Afstemning

Håndklæde – udtales ofte 'hångklæde', hvilket ikke er forkert

Når man udtaler 'håndklæde' som 'hångklæde’, er der tale om det, man kalder for assimilation. Der er altså ikke tale om en fejl, men derimod en naturlig udtale.

Afstemning

Vindruer – udtales ofte 'vind-druer', og det er ikke en fejl

Selvom druer associeres mere med vin end med vind, er det ikke forkert at kalde dem for vind-druer.

Ordet kan udtales på forskellige måder: Med et langt eller kort ’i’ og med en ’e’-lyd som i 'vindue'. Der er dog blot tale om udtalevarianter og ikke deciderede fejl.

Afstemning

En bagel, drink, ad helvede til, i sommer og i vinter – der alle ofte udtales med et ’s’ i endelsen, selvom det kan være forkert

Man bestiller én drink, men flere drinks. Det samme gælder bagels. Men der sker nogle gange det, at et ’s’ opfattes som en del af ordets grundform. For eksempel i 'clips', der hedder det samme i både ental og flertal. Det vil sige 'én clips', 'flere clips'.

Når det kommer til 'helvede', er det nogle gange korrekt med et ’s’ i endelsen, som eksempelvis 'en helvedes karl'. Måske derfor er der nogle, der blander det sammen, når de også bruger et ’s’ i udtrykket 'ad helvede til'.

Det korrekte er at sige 'i sommer' eller 'i vinter' uden et ’s’. Når nogle danskere alligevel siger 'i sommers' og 'i vinters', skyldes det, at formen med ’s’ ofte benyttes til at angive noget umiddelbart foregående, som eksempelvis 'i mandags'.

Afstemning

En kilometer – udtales ofte en 'kilomet', hvilket er forkert

Når denne fejl kan opstå, skyldes det en proces, som især er udbredt i børns sproglige udvikling samt sprogenes historie.

Der er nemlig normalt forskel på ental- og flertalsformerne af navneord. Men der er også mange undtagelser, som eksempelvis 'får' og 'fisk'.

Det hedder 'én fisk' og 'flere fisk', men ikke 'én fisk' og 'flere fiske'. Med eksemplet 'kilometer' gælder det også, at ordet slutter på ’er’. I mange andre sammenhænge med danske ord, der slutter på ’er’, er der tale om flertal. For eksempel 'én komet' og 'flere kometer', der minder meget om ordet 'kilometer'.

Afstemning